Stadfæstelse af afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010. Klageren, der tidligere drev selvstændig virksomhed som underleverandør i byggebranchen, indstillede virksomheden den 31. december 2009 på grund af manglende indtjening og blev ansat i en anden virksomhed den 1. februar 2010. Virksomheden blev dog først afmeldt fra CVR-registeret den 9. juni 2010.

SKAT havde skønsmæssigt ansat klagerens momstilsvar til i alt 69.000 kr. for den omhandlede periode. Klageren anmodede den 14. april 2014 om genoptagelse af momstilsvarene, men SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at den 3-årige frist for ordinær genoptagelse var overskredet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31.

SKAT anførte, at det forhold, at klageren fik andet fuldtidsarbejde og burde have afmeldt virksomheden tidligere, ikke udgjorde "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. SKAT lagde vægt på, at det er indehaverens pligt at indberette moms og afmelde virksomheden ved ophør af aktivitet. SKAT vurderede desuden, at den af klageren påberåbte byretsdom, SKM2013.846.BR, ikke var sammenlignelig, da der i den sag var oplyst om indstillet aktivitet forud for SKATs foreløbige fastsættelse.

Klageren fastholdt, at SKATs skønsmæssige fastsættelse var baseret på et "forkert" grundlag, da driften var indstillet, og at det var urimeligt at fastholde kravet. Klageren mente, at sagen fulgte præmisserne i SKM2013.846.BR, hvor retten fandt, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at der forelå særlige omstændigheder, der berettigede ekstraordinær genoptagelse. Klageren anmodede derfor om, at afgiftstilsvaret ekstraordinært ændres til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2010.

Retten bemærkede, at angivelsesfristen for andet kvartal 2010 udløb den 10. august 2010, jf. Momsloven § 57, stk. 3. Da anmodningen om genoptagelse først blev modtaget den 14. april 2014, var fristen for ordinær genoptagelse overskredet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

For at opnå ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 kræves der særlige omstændigheder. Landsskatteretten henviste til forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C (som Skatteforvaltningsloven § 32 viderefører), hvoraf det fremgår, at bestemmelsen kan anvendes, hvor det er urimeligt at opretholde opgørelsen, f.eks. ved fejl begået af skattemyndighederne, eller svig fra tredjemand, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har glemt et fradrag.

Landsskatteretten fandt, at det forhold, at klageren indstillede sin virksomhed den 31. december 2009, men først afmeldte den for moms den 9. juni 2010, alene beroede på klagerens egne forhold. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse fra 3-årsfristen.

Endvidere bemærkede retten, at den af klageren påberåbte afgørelse, SKM2013.846.BR, adskilte sig fra den foreliggende sag. I den påberåbte afgørelse var SKAT forud for den foreløbige fastansættelse af momsen blevet oplyst om, at aktiviteten i virksomheden var indstillet, hvilket ikke var tilfældet i nærværende sag. På den baggrund var der ikke grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse.