Manglende dokumentation for udgifter medfører skattepligt for direktør

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Forhøjelsen skyldtes en række udgifter, som selskabet havde afholdt, men som Skattestyrelsen og Landsskatteretten anså for at være af privat karakter for klageren, der havde bestemmende indflydelse i selskabet. De omstridte udgifter omfattede manglende grundbilag, diverse salgsomkostninger, sponsorater, projekt-fee, netværksudgifter, rejseudgifter samt forskellige repræsentations- og personaleudgifter.

Klageren var direktør for selskabet [virksomhed1] ApS og havde via et andet selskab, [virksomhed2] ApS, bestemmende indflydelse. Efter september 2016 og frem til april 2017 rådede klagerens ægtefælle over 100 % af stemmerne i selskabet, og derefter 70 %, hvilket medførte, at klageren fortsat blev anset for at have bestemmende indflydelse i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 2 og Ligningsloven § 2, stk. 3.

Skattestyrelsen argumenterede for, at udgifterne ikke var dokumenteret som afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da udgifterne ikke vedrørte selskabets drift, blev de anset for afholdt i klagerens private interesse og dermed skattepligtige som yderligere løn i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3.

Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssige og relaterede sig til selskabets drift, herunder kundepleje, netværksaktiviteter og salgsfremmende foranstaltninger. For eksempel blev sponsoraterne begrundet med at styrke salget og give kunder i lokalområdet, og rejseudgifter blev forklaret som værende i forbindelse med kundebesøg.

Landsskatteretten lagde vægt på den manglende dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter, herunder specifikation af ydelser, deltagere og formål. For eksempel blev sponsorater ikke godkendt, da der ikke var dokumenteret en modydelse i form af reklameværdi, som krævet af [Ligningsloven § 8, stk. 1]. Ligeledes blev rejseudgifter anset for at have turistmæssigt indhold uden påvist erhvervsmæssig sammenhæng. Udgifter til Saphe-enheder blev også anset for private, da selskabet ikke ejede biler, og gaven ikke var en lejlighedsgave, og dermed skattepligtig efter [Statsskatteloven § 4].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Afgørelsen bygger på, at de af selskabet afholdte udgifter ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige og derfor blev anset for afholdt i klagerens private interesse, givet hans bestemmende indflydelse i selskabet i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 2 og Ligningsloven § 2, stk. 3.

Udgifter uden grundbilag

Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne (bilag 781, 50156, 3x549, 20408 og 20402) var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne blev derfor anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtige som yderligere løn i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3. Beløbet på 3.522 kr. blev stadfæstet.

Diverse salgsomkostninger

Landsskatteretten godkendte ikke skattemæssigt fradrag for køb af golfbolde (bilag 2017129) eller sponsorat til golfspiller (bilag 776). For golfboldene blev det ikke dokumenteret, at udgiften var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst eller som repræsentation. Klageren stod som kunde på kvitteringen og modtog rabat og bonuspoint. For sponsoratet blev det ikke dokumenteret, at selskabet modtog en modydelse, hvilket er en betingelse for fradrag som reklameydelse efter Ligningsloven § 8, stk. 1. Begge udgifter blev anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtige med henholdsvis 699 kr. og 1.875 kr.

Sponsorater

Landsskatteretten godkendte ikke skattemæssigt fradrag for sponsoraterne til [person4] og [person5] (i alt 30.000 kr.). Det blev ikke dokumenteret, at selskabet modtog en modydelse for sponsoraterne, og dermed var betingelserne for fradrag som reklameudgift ikke opfyldt. Udgifterne blev anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtige.

Udgifter til Projekt-fee

Landsskatteretten godkendte ikke skattemæssigt fradrag for udgiften til projekt-fee på 8.000 kr. (bilag 996), da det ikke var dokumenteret, hvad der var købt, eller hvilken sammenhæng det havde med selskabets aktiviteter. Udgiften på 10.000 kr. (inkl. moms) blev anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtig.

Udgifter til netværk

Landsskatteretten godkendte ikke skattemæssigt fradrag for acontobetalinger til [virksomhed21] vedrørende netværket [virksomhed22] (25.210 kr.). Det fremgik ikke af fakturaerne, hvad der var betalt for, eller hvad den endelige afregning var. Udgifterne blev anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtig.

Rejseudgifter

Landsskatteretten godkendte ikke skattemæssigt fradrag for rejseudgifter til Østrig (40.426 kr.). Sammenhængen mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse blev ikke påvist, og rejsens formål blev ikke oplyst at være salgsfremmende. Udgifterne blev anset for afholdt i klagerens private interesse og skattepligtig.

Diverse udgifter

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for diverse repræsentationsudgifter (bilag 50188, 804, 50144, 862, 50189, 998, 999, 1000, 1001, 50190, 1103, 20584, 549, 20542, 201706, 108213, 2017124), da dokumentationen for anledning og deltagere var utilstrækkelig. Fradrag for personaleudgifter (bilag 20413 og 240818) blev heller ikke godkendt, da det ikke var dokumenteret, at udgifterne var afholdt over for personalet eller i hvilken anledning. Udgifter til