Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på fradrag for udgifter til erstatning og sagsomkostninger på i alt 148.250 kr. i indkomståret 2014 for en personlig virksomhed, [virksomhed1].
Klageren driver en personlig virksomhed, der beskæftiger sig med byggematerialer og rådgivning. I 2016 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 med krav om fradrag for udgifter til erstatning. Skattestyrelsen afviste oprindeligt anmodningen som for sen, men Landsskatteretten afgjorde den 28. juni 2019, at anmodningen var fremsat inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og pålagde Skattestyrelsen at behandle spørgsmålet om fradrag.
Erstatningsudgifterne på 119.862 kr. samt sagsomkostninger på 28.388 kr. (i alt 148.250 kr.) udspringer af en dom af 3. april 2014 fra Retten i [by1]. Dommen fastslog, at klageren var erstatningsansvarlig over for en kunde for mangler ved et gulv, som klageren havde solgt og leveret. Klageren havde under retssagen argumenteret for, at han alene optrådte som sælger for et andet selskab, der senere gik konkurs, men retten fandt det godtgjort, at klageren over for kunden havde optrådt som sælger af gulvet.
Skattestyrelsen nægtede fradrag med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en direkte og umiddelbar forbindelse mellem erstatningskravet og indtægtserhvervelsen i klagerens virksomhed, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen fremhævede, at klageren i retten havde afvist at have leveret gulvet fra sin egen virksomhed, og at der ikke var fremlagt faktura eller bevis for indtægtens indgåen i virksomhedens regnskab for 2009. Det blev anført, at dommen fra Retten i [by1] ikke i sig selv gjorde udgiften fradragsberettiget i skattemæssig sammenhæng, da der fortsat manglede dokumentation for sammenhængen med indtægtserhvervelsen.
Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter til erstatning og sagsomkostninger på i alt 148.250 kr. i indkomståret 2014.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:
Den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen blev derfor ændret.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.


Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med henblik på fradrag for tab på debitorer og fradrag for udgift til erstatning. Klageren driver personlig virksomhed, der beskæftiger sig med byggematerialer og rådgivning. Da klageren ikke havde indgivet regnskab for 2014, havde SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
Klageren havde i sit regnskab for 2014 angivet et tab på debitorer på 236.766 kr. vedrørende to selskaber, der var opløst efter konkurs. SKAT godkendte ikke fradraget, da det ikke var dokumenteret, at beløbene var indtægtsført, og der manglede dokumentation for, at klageren havde forfulgt sine krav, f.eks. ved skriftlige rykkere eller anmeldelse i konkursboerne. SKAT henviste til og anførte, at 6-månedersfristen i ikke var overholdt for ekstraordinær genoptagelse. Klageren fastholdt sin ret til fradrag og henviste til, at tabet var en del af den erhvervsmæssige drift.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Klageren havde i regnskab for 2014 foretaget fradrag for udgifter til en retssag med 119.862 kr. En dom fra Retten i [by3] af 3. april 2014 pålagde klageren at betale 106.250 kr. i erstatning og 42.000 kr. i sagsomkostninger for et mangelfuldt gulv leveret i 2009. Klageren erklærede, at salgsindtægten fra gulvet var indgået i hans 2009-regnskab som provisionsindtægt. SKAT afviste at behandle anmodningen om genoptagelse for erstatningsudgiften, idet anmodningen var fremsendt for sent i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren gjorde gældende, at anmodningen var fremsat inden for de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og at 6-månedersfristen derfor ikke fandt anvendelse.

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev almindelig rengøring i bygninger, og som af Skattestyrelsen blev nægt...
Læs mere
Sagen omhandler klagerens anmodning om yderligere fradrag for driftsomkostninger i indkomstårene 2019 og 2020, ud over d...
Læs mere