Fradrag for erstatningsudgifter i personlig virksomhed - Landsskatteretten godkender fradrag

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på fradrag for udgifter til erstatning og sagsomkostninger på i alt 148.250 kr. i indkomståret 2014 for en personlig virksomhed, [virksomhed1].

Sagens baggrund

Klageren driver en personlig virksomhed, der beskæftiger sig med byggematerialer og rådgivning. I 2016 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 med krav om fradrag for udgifter til erstatning. Skattestyrelsen afviste oprindeligt anmodningen som for sen, men Landsskatteretten afgjorde den 28. juni 2019, at anmodningen var fremsat inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og pålagde Skattestyrelsen at behandle spørgsmålet om fradrag.

Erstatningsudgifterne på 119.862 kr. samt sagsomkostninger på 28.388 kr. (i alt 148.250 kr.) udspringer af en dom af 3. april 2014 fra Retten i [by1]. Dommen fastslog, at klageren var erstatningsansvarlig over for en kunde for mangler ved et gulv, som klageren havde solgt og leveret. Klageren havde under retssagen argumenteret for, at han alene optrådte som sælger for et andet selskab, der senere gik konkurs, men retten fandt det godtgjort, at klageren over for kunden havde optrådt som sælger af gulvet.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen nægtede fradrag med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en direkte og umiddelbar forbindelse mellem erstatningskravet og indtægtserhvervelsen i klagerens virksomhed, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen fremhævede, at klageren i retten havde afvist at have leveret gulvet fra sin egen virksomhed, og at der ikke var fremlagt faktura eller bevis for indtægtens indgåen i virksomhedens regnskab for 2009. Det blev anført, at dommen fra Retten i [by1] ikke i sig selv gjorde udgiften fradragsberettiget i skattemæssig sammenhæng, da der fortsat manglede dokumentation for sammenhængen med indtægtserhvervelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter til erstatning og sagsomkostninger på i alt 148.250 kr. i indkomståret 2014.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er udgifter, der afholdes i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradragsberettigede. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften ligger inden for virksomhedens naturlige rammer og ikke er en privatudgift.
• Bevisbyrden for en udgifts fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004 (SKM2004.162.HR).
• Udgifter til erstatning kan fradrages, hvis de er pådraget i forbindelse med driften af den pågældende erhvervsvirksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko.
• Retten i [by1]s dom af 3. april 2014 fastslog, at klageren i forbindelse med udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed var erstatningsansvarlig over for sagsøgeren. Der var ingen forhold i dommen eller sagens omstændigheder, der indikerede, at erstatningsansvaret lå uden for, hvad der kan betragtes som almindeligt mangelsansvar.
• Dommen fra Retten i [by1] blev anset for at være tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften til erstatning var pådraget i forbindelse med driften af klagerens erhvervsvirksomhed.

Den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen blev derfor ændret.