Socialtilsynets kompetence ved tv-overvågning af tilbud

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare, hvilket regelsæt der gælder for tv-overvågning i tilbud under socialtilsyn, samt socialtilsynenes kompetence på området. Begge sager omhandlede påbud fra Socialtilsyn Y vedrørende tv-overvågning på døgninstitutioner for børn og unge.

I den ene sag klagede Region X over et påbud til Specialområde Z om efterlevelse af magtanvendelsesregler ved videoovervågning af indendørs fællesarealer, hvor både unge på delvist lukkede og åbne pladser opholdt sig. Socialtilsynet mente, at overvågningen var magtanvendelse, der krævede klar lovhjemmel, som ikke fandtes, bortset fra pligtmæssig overvågning efter voksenansvarsloven.

I den anden sag klagede X Kommune over et påbud til kommunens døgninstitution Z. Her vurderede socialtilsynet, at kontinuerlig tv-overvågning i de åbne afdelinger og andre lokaler, hvor de unge opholdt sig, udgjorde magtanvendelse uden hjemmel. Socialtilsynet henviste i begge sager til Ankestyrelsens Principmeddelelse 12-18, som fastslog, at videoovervågning uden samtykke er magtanvendelse, der kræver hjemmel.

Ankestyrelsen har i begge sager ophævet Socialtilsyn Y's afgørelser og påbud. Dette skyldes, at Ankestyrelsen vurderer, at socialtilsynene ikke har kompetence til at udstede påbud vedrørende tv- og videoovervågning på de tilbud, de fører tilsyn med, medmindre der er tale om pligtmæssig tv-overvågning.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslår, at tv- og videoovervågning på sociale tilbud som udgangspunkt ikke er reguleret af Serviceloven eller Voksenansvarsloven, bortset fra den pligtmæssige tv-overvågning af indendørs fællesarealer efter Voksenansvarsloven § 16a. Denne pligtmæssige overvågning gælder for delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner og afdelinger efter Serviceloven § 66, stk. 1, nr. 7.

Tv- og videoovervågning er derimod reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven, samt i et vist omfang af Tv-overvågningsloven. Tilsyn med overholdelse af disse regler hører under Datatilsynet henholdsvis politiet.

Socialtilsynene kan dog lade brugen af tv-overvågning, der ikke er pligtmæssig, indgå i det driftsorienterede tilsyn efter Socialtilsynsloven § 7, hvis det vurderes at have betydning for tilbuddets kvalitet. Dette er i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige specialitetsprincip, hvorefter tilsynet ikke omfatter forhold, der er undergivet andre myndigheders tilsyn.

Med denne afgørelse ændrer Ankestyrelsen praksis i forhold til Principmeddelelse 12-18, som hermed er ophævet.