Socialtilsynsloven § 6

Bestemmelsen indeholder de overordnede betingelser for, at et tilbud omfattet af loven, jf. den foreslåede § 4, kan godkendes.

Af den foreslåede bestemmelses stk. 1 fremgår det, at det er en betingelse for godkendelse, jf. § 5, af sociale døgntilbud m.v., jf. § 4, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne faglige kvalitet og økonomiske og organisatoriske bæredygtighed.

Sammenholdt med den foreslåede § 5, stk. 5, hvoraf det foreslås, at socialtilsynene skal træffe afgørelse om ophør af en godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, følger det, at tilbuddene fortløbende skal opfylde kravene i bestemmelsen.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelses stk. 2, at tilbuddenes faglige kvalitet skal vurderes inden for følgende overordnede temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse.

2. Selvstændighed og relationer.

3. Målgrupper, metoder og resultater.

4. Organisation og ledelse.

5. Kompetencer.

6. Økonomi.

7. Fysiske rammer.

Med forslaget indføres en kvalitetsmodel for vurderingen af kvaliteten i tilbuddene. Der er tale om en generisk model, som skal anvendes i vurderingen af alle tilbud omfattet af loven. Ikke alle kvalitetsaspekter, som er gengivet i temaerne oven for, er lige relevante for alle tilbud, ligesom kriterierne kan få forskellig karakter i forhold til forskellige typer af tilbud. For eksempel vil temaet ”organisation og ledelse” have en særlig karakter i forhold til plejefamilier, hvor temaets fokus er plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik, ligesom det er andre krav, som må stilles til organisation og ledelse i store tilbud, end i små tilbud. Socialtilsynene skal således anlægge en helhedsvurdering af kvalitet i tilbuddene, henset til tilbuddets målgruppe.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 3, at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed, herunder i form af opstilling af kvalitetskriterier og måleindikatorer. Denne hjemmel vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at beskrive kriterierne og indikatorerne og deres indbyrdes sammenhænge. Kvalitetsmodellen udarbejdes af Socialstyrelsen med tæt inddragelse af KL, kommunerne og eksperter og interessenter på området.

Modellen vil indebære, at de aspekter af kvalitet, som er gengivet i temaerne oven for, vil blive brudt ned i kriterier. Kriterierne vil være normative i den forstand, at de angiver, hvornår der kan siges at være kvalitet i et tilbud.

Kriterierne vil blive nedbrudt i indikatorer. Indikatorerne indeholder ikke en værdi i sig selv, men er en kvantitativ eller kvalitativ variabel. Indikatorerne fortæller hvorvidt et kriterium er opfyldt.

Et eksempel på et kriterium inden for temaet ”organisation og ledelse” kan være, at tilbuddets ledelse sikrer en fortløbende faglig udvikling i tilbuddet. Et eksempel på en indikator for dette kriterium kan være, at tilbuddet benytter ekstern supervision.

Et eksempel på et kriterium inden for temaet ”målgrupper, metoder og resultater” er, at tilbuddet arbejder systematisk efter klare mål for borgerne. Opfyldelsen af kriteriet kan f.eks. vurderes på baggrund af, at tilbuddet kan fremlægge resultater for indsatsen med målgruppen. Under temaet kan desuden fokuseres på inddragelse af beboerne i forholdene i tilbuddene samt på beboernes trivsel og sundhed.

Et kriterium inden for temaet ”kompetencer” kan være medarbejdergruppens formelle (uddannelsesmæssige) kompetencer. En indikator kan her være, at personalet har formel uddannelse i at håndtere magtanvendelser.

Temaet ”uddannelse og beskæftigelse” skal sikre, at det enkelte tilbud har fokus på uddannelse og beskæftigelse for målgruppen. En indikator for tilbud for børn og unge i målgruppen kan være, hvor mange børn og unge, som afslutter folkeskolens afgangseksamen. Det betyder ikke, at socialtilsynet f.eks. skal føre tilsyn med det uddannelsestilbud, som barnet, den unge eller voksne modtager. Tilsynet med uddannelsestilbud foregår efter Ministeriet for Børn og Undervisnings lovgivning, og det er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der efter folkeskoleloven fører tilsyn med undervisningen på anbringelsessteder.

Der vil være forskel på, hvilken vægtning tilsynet skal tillægge de forskellige indikatorer afhængigt af tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis et tilbud har en behandlingskrævende målgruppe med specielle behov, vil det være svært for et tilbud at kunne opnå godkendelse uden de fornødne dokumenterede uddannelsesmæssige kompetencer. Omvendt vil en plejefamilie, der er godkendt til børn uden særlige problematikker, ikke nødvendigvis skulle have en formel uddannelse ud over den lovpligtige grund- og efteruddannelse.

Der ønskes med reformen at sikre et bedre og mere ensartet grundlag at vurdere kvaliteten i indsatsen over for borgerne i tilbuddene. Der skal således alene opstilles krav til processer i det omfang, det har betydning for borgerne.

Når socialtilsynet skal vurdere et tilbuds kvalitet ud fra de opstillede indikatorer, skal det ske ud fra en samlet kvalitativ vurdering. Der er således ikke en automatik i reaktionen på en manglende opfyldelse af en indikator. Vurderingen af, hvorvidt opfyldelsen af indikatorer skal føre til skærpet tilsyn eller evt. tilbagekaldelse af en godkendelse, afhænger af tilbuddets karakter og målgrupperne i tilbuddet. Der vil således, som det også er tilfældet i dag, være et stort skøn forbundet med at godkende og føre tilsyn med tilbuddene, og det stiller krav til, at de ansvarlige kommuner sikrer, at der er de fornødne tilsynsfaglige kompetencer repræsenteret i socialtilsynet.