Socialtilsynsloven § 7

Med bestemmelsen præciseres opgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud.

Af den foreslåede bestemmelses stk.1 fremgår det, at socialtilsynene varetager opgaven med at føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud, som er omfattet af den foreslåede § 4. Det fremgår endvidere, at socialtilsynene som led i det driftsorienterede tilsyn skal påse, at tilbuddene fortsat opfylder de betingelser for godkendelse, som følger af den foreslåede § 6, og som har ligget til grund for godkendelsen, jf. den foreslåede § 5.

Det fremgår desuden, at tilsynsopgaven skal have både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at socialtilsynene ved varetagelsen af tilsynsopgaven skal indhente relevant information, herunder:

1. aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,

2. indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrapport, jf. lovforslagets § 12, stk. 3,

3. indhente oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, og

4. indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet og andre relevante personer.

Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at tilsynsopgaven skal varetages ved inddragelsen af flere forskellige relevante kilder til information.

For det første er det angivet, at tilsynet skal føres ved besøg i tilbuddet. Denne informationskilde kan sikre et indblik i de fysiske forhold i tilbuddet, ligesom det – til en vis grad – giver mulighed for at få et indblik i tilbuddets dagligdag og de ansattes håndtering af beboerne.

I bestemmelsen foreslås det at give socialtilsynet klar hjemmel til at foretage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Samtidig præciseres det, at tilsynet skal gennemføres ved anvendelsen af både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

I forbindelse med tilrettelæggelse af et tilsynsbesøg skal der overvejes fordele og ulemper ved fremgangsmåden. Ved anmeldte tilsynsbesøg vil der være mulighed for at anmode tilbuddet om at fremskaffe relevante oplysninger, som den ansvarlige kommune og tilbuddet kan benytte sig af til at forberede tilsynsbesøget. Dette kan særligt være relevant i et udviklingsøjemed, fordi tilbuddet kan få lejlighed til at reflektere over egen praksis.

Ved vurderingen af, om der skal foretages uanmeldte tilsynsbesøg, bør der også tages højde for tilbuddets målgruppe. Nogle beboere kan have behov for stabilitet og forudsigelighed, og i disse tilfælde kan det virke direkte skadeligt at henvende sig til beboeren uden forudgående at give tilbuddet lejlighed til at forberede beboeren på dette. Socialtilsynet bør i disse situationer overveje, hvordan inddragelsen af beboerne kan tilrettelægges mest skånsomt.

Der kan også være den ulempe ved et uanmeldt tilsynsbesøg, at der kan være arrangeret ture ud af huset, så beboere og ansatte ikke er til stede i tilbuddet.

Omvendt kan et uanmeldt tilsynsbesøg have den fordel, at socialtilsynet kan få bedre indblik i tilbuddets dagligdag og umiddelbare omgang med beboerne.

Tilsynet skal altid tilrettelægges så det på den ene side tager udgangspunkt i, at der er tale om tilbud, hvor udsatte borgere og borgere med handicap – oftest på samfundets foranledning og for samfundets midler – bor. Der må på den baggrund kunne kræves, at der er gennemsigtighed med, hvad der foregår i tilbuddet.

Og på den anden side skal tilsynet tage højde for, at der er tale om beboernes bolig og – for plejefamilier – tillige plejefamiliens bolig. Der må derfor udvises hensyntagen til dem, som bor i tilbuddet.

Det skal i den forbindelse understreges, at hjemlen ikke giver adgang for socialtilsynet til uden retskendelse at tiltvinge sig adgang til private hjem. Hvis et tilbud, for eksempel en plejefamilie, ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, hvis de dukker op uanmeldt, må socialtilsynet overveje, om tilbuddet har acceptable grunde til det.

Hvis socialtilsynet ikke mener, at de af tilbuddet anførte grunde har en tilstrækkelig vægt, må socialtilsynet overveje, om det skal have konsekvenser for tilbuddet, enten i form af et mere intensivt og hyppigt tilsyn eller i sidste ende i en inddragelse af godkendelsen. Det kan med fordel drøftes med tilbuddene, herunder plejefamilier, allerede i forbindelse med godkendelse, at der vil blive ført uanmeldt tilsyn med tilbuddet.

For det andet foreslås det, at der i forbindelse med et tilsyn skal indgå oplysninger fra tilbuddet selv. Det er for eksempel oplysninger om tilbuddets aktuelle medarbejdersammensætning, økonomiske nøgletal fra årsrapporten m.v.

For det tredje foreslås det, at tilsynet skal indhente oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Oplysningerne skal give socialtilsynet bedre grundlag for at vurdere, i hvilket omfang tilbuddet er i stand til at opnå de opstillede mål for borgerne i de konkrete sager. Det er de visiterende kommuner nærmest til at vurdere.

Der opstilles ikke formkrav til de oplysninger, som socialtilsynet skal indhente fra de kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Socialtilsynene kan derfor vælge, at høringen skal ske på en bestemt måde, for eksempel ved anvendelsen af et bestemt redskab til vurdering af målopfyldelse, en mere åben kvalitativ vurdering eller andet. Socialtilsynet kan dog ikke træffe beslutning om anvendelsen af redskaber for høringen, som er unødigt tidskrævende for den hørte kommune.

Der stilles heller ikke krav om, at socialtilsynet skal indhente oplysninger fra alle kommuner, der har visiteret borgere til tilbuddet. Antallet af kommuner, som høres, skal dog være tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tilbuddet, henset til tilbuddets størrelse.

Endelige angiver bestemmelsen som det fjerde, at socialtilsynet skal inddrage oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet og andre relevante personer.

Bestemmelsen skal sikre, at de, som hver dag oplever tilbuddet fra nærmeste hold, får lejlighed til at give deres syn på tilbuddet – og også uden lederen af stedet er til stede. I forbindelse med høringen af borgere skal der tages hensyn til deres eventuelle særlige behov. For visse målgrupper vil det ikke være hensigtsmæssigt at høre dem, for andre beboere er det vigtigt, at de varsles først, så de kan forberede sig på det, og for endnu andre vil det være mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge høringen i grupper fremfor enkeltvist.

”Andre relevante personer” kan eksempelvis være pårørende. For myndige beboere bør pårørende dog alene høres i tilfælde, hvor beboeren selv ønsker det. Tilbuddets eksterne samarbejdspartnere kan også være relevante at høre.

Der henvises desuden til, at det fremgår af Børnekonventionens artikel 12, at når et barn er modent til det, skal staten sikre, at barnets mening bliver hørt, og at barnet bliver taget med i afgørelsen af alle spørgsmål, der vedrører barnet.

I bestemmelsens stk. 3 foreslås indført krav om, at der skal aflægges mindst ét årligt tilsynsbesøg i alle tilbud. Kravet er understregning af, at tilsynsbesøget er en vigtig kilde til information, og at hensigtsmæssigt tilrettelagt tilsyn ikke kan føres uden at aflægge besøg i tilbuddet mindst en gang årligt.

Krav om det årlige tilsynsbesøg gælder fra tilbuddet godkendes. Det vil sige, at hvis et tilbud godkendes i april 2014, skal der være mindst ét tilsynsbesøg i tilbuddet frem til marts 2015.

Det foreslås, at kravet om minimum ét årligt besøg gælder separat for de enkelte afdelinger, der indgår i store samlede tilbud, jf. bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 1.

Det skal dog understreges, at der er tale om et minimumskrav. Der er ikke tale om en normering af et normaltilsyn eller et ordinært tilsyn. Det enkelte socialtilsyn vurderer generelt og i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges, og hvorvidt disse skal være anmeldte eller uanmeldte herunder hensyn til forholdene og historikken i forhold til det det konkrete tilbud. F.eks. kan det være relevant at aflægge flere tilsynsbesøg i et tilbud, hvis der er tale om et nyt tilbud, som ikke anvender velbeskrevne og dokumenterede metoder, hvis der er forhold, som nødvendiggør, at der føres skærpet tilsyn med tilbuddet, jf. forslagets § 8, stk. 2, eller andre forhold som giver anledning til at holde ekstra øje med stedet enten med henblik på kontrol med eller udvikling af tilbuddet.

Tilrettelæggelsen af tilsynet skal således altid tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af om tilbuddet, herunder på baggrund af tilsynsbesøg, oplysninger fra tilbuddet selv eller oplysninger fra borgere eller andre samt modtagne indberetninger om magtanvendelse. Oplysningerne kan for eksempel begrunde, at der aflægges flere tilsynsbesøg i tilbuddet end det lovpligtige minimum efter forslagets stk. 3, at socialtilsynet anmoder tilbuddet om yderligere oplysninger eller, at socialtilsynet indhenter oplysninger fra andre.

Oplysningerne kan give anledning både til at føre et mere intensivt tilsyn eller et mindre intensivt tilsyn. Der kan for eksempel være anledning til at føre et mere intensivt tilsyn med tilbud, hvor flere nøglemedarbejdere er fratrådt, eller hvor der på et tilsynsbesøg er observeret en dårlig tone i personalets omgang med beboerne.

Et mindre intensivt tilsyn kan være relevant i forhold til en plejefamilie, som ikke aktuelt har børn anbragt i familien. I den periode bør tilsynsintensiteten tilpasses det forhold, at der ikke er børn anbragt i familien, hvorfor det ikke i forbindelse med et tilsynsbesøg er muligt at se på, hvordan plejefamilien løfter opgaven i forhold til anbragte børn. . Tilsynet skal dog altid tilrettelægges, så det følger op på godkendelsesgrundlaget. I og med at plejefamilien er godkendt, står socialtilsynet inde for, at plejefamilien er generelt egnet til at modtage børn i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget. Et mindre intensivt tilsyn kan efter en konkret vurdering også være relevant i forhold til generelt godkendte plejefamilier, der alene anvendes som aflastningsfamilier, og som ikke permanent har børn anbragt i døgnophold.

Det henvises i øvrigt til den foreslåede § 5, stk. 6, hvorefter godkendelsen af plejefamilier bortfalder, hvis der ikke har været anbragt børn i familien i en sammenhængende periode på tre år.

Det foreslås i stk. 4, at social- og Integrationsministeriet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede tilsyn.