Hjemvisning grundet manglende lægeattest i sag om ressourceforløb

En borger klagede over X Kommunes afgørelse om et ressourceforløb. Kommunen havde truffet afgørelse uden at indhente borgerens praktiserende læges aktuelle vurdering (LÆ 265) forud for sagens forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Denne vurdering er afgørende for at belyse borgerens helbred i relation til arbejde og den nødvendige hjælp.

Borgeren havde tidligere oplyst om kronisk fysisk og psykisk sygdom med dårlig prognose og varigt nedsat funktionsevne. Tidligere virksomhedspraktikker var blevet afbrudt grundet forværring af helbredstilstanden. De manglende lægelige oplysninger var afgørende for at kunne vurdere borgerens helbred i forhold til arbejde og for at kunne træffe en korrekt afgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til X Kommune for ny behandling og afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da kommunen ikke havde indhentet borgerens praktiserende læges aktuelle vurdering (LÆ 265). Denne vurdering er essentiel for at belyse borgerens helbred i relation til arbejde, nødvendige hensyn og prognose.

• Formålet med rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder lægens vurdering, er at sikre et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag.
• En tilsidesættelse af reglerne om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhentelse af den praktiserende læges vurdering, medfører som udgangspunkt, at kommunens afgørelse er ugyldig. Dette kan kun fraviges, hvis manglen ikke har haft konkret betydning for sagens behandling.

Kommunen skal nu indhente den praktiserende læges aktuelle vurdering på en LÆ 265-attest, opdatere rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet igen, før der træffes en ny afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 43, Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 44 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 142, stk. 3.