Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Rema 1000 ApS
Advokat: Lars Alexander Boberg Borke
Sagsøgte
F (anonymiseret)
Advokat: Mette Skou Østergård
Dommere
Claus Forum Petersen
Retsformand
Byrial Bjørst
Dommer
Kai Wöldike Bested
Dommer
Torben Kuld Hansen
Dommer
Relaterede love
Sagen omhandlede fortolkningen af ferielovens regler om elevers ret til løn under ferie, specifikt hvorvidt en elev med en kortvarig uddannelsesaftale (restlære) har krav på løn under ferie, selvom uddannelsesaftalen ikke dækker et helt ferieår.
Eleven (F) havde været i skolepraktik som salgsassistent fra oktober 2003 til marts 2005. Herefter blev hun ansat i en ordinær læreplads hos arbejdsgiveren (A/Rema 1000) i perioden 1. april 2005 til 30. september 2005. Der blev indgået en uddannelsesaftale for denne periode. I august 2005 afholdt eleven 3 ugers ferie, hvorunder der opstod uenighed om retten til løn.
Sagen havde forud for retssagen været behandlet i Tvistighedsnævnet, der med dissens havde givet eleven medhold.
Dansk Erhverv (for arbejdsgiveren) gjorde gældende, at:
HK/Danmark (for eleven) gjorde gældende, at:
Retten skulle således tage stilling til, om administrative vejledninger kunne begrænse den ret til betalt ferie, som ordlyden i ferieloven umiddelbart tilsiger.
Sø- og Handelsretten gav eleven (HK/Danmark) medhold. Retten lagde vægt på følgende:
Arbejdsgiveren blev derfor dømt til at betale den krævede ferieløn samt sagsomkostninger.
Forældre skal fortsat betale det aftalte eller fastsatte børnebidrag i ferier, uanset om barnet opholder sig hos bidragsbetaleren i længere tid end normalt.


Sagen omhandler en tvist mellem en elev, A, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende retten til betalt ferie. A, der er frisørelev, krævede løn for en ferieperiode fra den 22. juli til den 4. august 2019. B afviste kravet med den begrundelse, at A ikke havde ret til betalt ferie i den pågældende periode.
A påbegyndte frisøruddannelsen i august 2015. Hun indgik to kortvarige uddannelsesaftaler fra august 2016 til januar 2017. Herefter var hun i skolepraktik fra januar 2017 til marts 2019, hvor hun modtog skolepraktikydelse. Den 4. marts 2019 indgik A en ny uddannelsesaftale med B, som var en restaftale med varighed til den 23. januar 2020.
Aftalekredsen bag SU-reformen bestående af regeringen, LA, K og DF har indgået aftale om at bruge 10 millioner kroner fra SU-reformen på at forhøje det laveste fribeløb på ungdomsuddannelser med 1.100 kroner månedligt.
Selvom vinteren endnu ikke har sluppet sit tag, er det så småt tid til at tænke på planlægning af sommerferie.
A gjorde gældende, at hun under skolepraktikken ikke havde været i et ansættelsesforhold og derfor ikke havde optjent feriepenge. Hun mente derfor at have krav på fuld løn under ferien i henhold til Ferieloven § 9, stk. 1.
B fastholdt, at A's ret til betalt ferie efter Ferieloven § 9, stk. 1 kun gjaldt for det første og andet hele ferieår efter ansættelsesforholdets begyndelse. Da A's første ansættelsesforhold startede i august 2016, var ferieårene 2017/18 og 2018/19 de relevante. Kravet vedrørte ferieåret 2019/20, som var det tredje hele ferieår, og der var derfor ingen hjemmel i ferieloven for kravet. B anførte desuden, at A havde modtaget skolepraktikydelse under ferie i de foregående ferieår.
Sagen involverede fortolkning af Ferieloven § 9, som regulerer elevers ret til betalt ferie. Bestemmelsen fastslår, at elever med uddannelsesaftale har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt, og at arbejdsgiveren betaler løn, hvis eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
Historisk set har lærlinges ferierettigheder været særligt reguleret. Oprindeligt var de omfattet af Lov om Lærlingeforholdet § 4, stk. 2 fra 1937, som sikrede dem 14 dages ferie med løn. Senere blev dette ændret til 18 arbejdsdage i Lærlingeloven § 5. I 1970 blev lærlinge omfattet af den almindelige ferielov, men med en særlig bestemmelse, Ferieloven § 7 (nu Ferieloven § 9), der skulle sikre, at de fortsat havde ret til fuld betalt ferie i de første år af uddannelsen, uanset optjeningsprincippet. Forarbejderne til Ferieloven § 9 fra 2000 understreger, at den aktuelle arbejdsgiver skal betale elevens løn under ferie og eventuelt supplere optjent feriegodtgørelse op til den normale elevløn.
Reglerne om skolepraktik, herunder Erhvervsuddannelsesloven § 66 k og Bekendtgørelse om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse § 5, stk. 3, fastslår, at elever i skolepraktik ikke er lønmodtagere og derfor ikke omfattes af ferieloven, men modtager skolepraktikydelse, der udbetales uanset fravær ved ferier.

Sagen omhandlede et kommercielt mellemværende, hvor sagsøger, **Nymark Laursen Registeret Revisionsaktieselskab**, frems...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist om efterbetaling af løn, feriepenge, fritvalg og pension til en elev, A, der var i praktik som ...
Læs mere