Tilladelse til ny vejadgang til privat fællesvej kræver både kommunal godkendelse og privatretlig aftale

Vejdirektoratet konkluderer, at sagen har to separate spor: en offentligretlig ansøgning til kommunen og en privatretlig afklaring af vejretten. Kommunen kan ikke tage stilling til det privatretlige spørgsmål.

Vejdirektoratet afgav en generel udtalelse, der klarlagde de juridiske rammer for etablering af ny vejadgang til en privat fællesvej. Udtalelsen skelner skarpt mellem den offentligretlige godkendelse og den privatretlige vejret.

Offentligretlig godkendelse fra kommunen

Kommunalbestyrelsen skal godkende enhver ny adgang til en privat fællesvej, jf. Lov om private fællesveje § 62, stk. 1. Denne godkendelse er baseret på en vurdering af almene offentligretlige hensyn, såsom trafiksikkerhed og vejtekniske forhold. Kommunen kan afslå en ansøgning eller stille betingelser for tilladelsen.

Privatretlig vejret

En kommunal godkendelse giver ikke automatisk ret til at bruge vejen. Denne brugsret, kaldet "vejret", er et privatretligt anliggende. Ifølge Lov om private fællesveje § 56, stk. 1, medfører en kommunal tilladelse ingen rettigheder over for vejens ejer eller andre med rettigheder til vejen. Spørgsmålet om vejret skal afklares mellem de berørte parter (f.eks. grundejeren og sommerhusforeningen/vejejeren). Uenigheder herom skal afgøres ved domstolene.

Svar på de konkrete spørgsmål

Baseret på ovenstående redegørelse besvarede Vejdirektoratet de stillede spørgsmål som følger:

1. Kommunens rolle: Ja, det er Slagelse Kommune, der som vejmyndighed skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan gives en offentligretlig tilladelse til den ekstra vejadgang.
2. Modtager af tilladelse: Tilladelsen gives til ansøgeren, hvilket typisk vil være ejeren af den ejendom, der ønsker adgangen (ejeren af Pilevænget 29).
3. Sommerhusforeningens rolle: Nej, sommerhusforeningen kan ikke alene give tilladelsen. Den er dog en central part i den privatretlige del af sagen, hvor selve retten til at bruge vejen (vejretten) skal aftales.
4. Vejret: Ja, sagen omhandler i høj grad også vejret, som er det privatretlige grundlag for at kunne udnytte en eventuel kommunal tilladelse.

Lovforslaget differentierer reglerne for udlejningscykler og andre mindre udlejningskøretøjer.

Udlejningscykler (§ 80 a)

• Udlejningscykler uden et fast udlejningssted kræver ikke længere en tilladelse fra vejmyndigheden for at blive placeret på offentligt vejareal.
• Det er dog en forudsætning, at der indgås en aftale mellem udlejningsoperatøren og vejmyndigheden om de nærmere vilkår for brugen af vejarealet.
• Vejmyndigheden er forpligtet til at indgå en sådan aftale uden unødigt ophold.
• Et centralt element er, at vejmyndigheden ikke må stille vilkår om antallet af udlejningscykler. Formålet er at fremme cyklisme.
• Aftalen kan indeholde vilkår om f.eks. betaling for administration og tilsyn, samt krav om brug af "geofencing" til at forhindre parkering i bestemte zoner (f.eks. gågader).
• Som udgangspunkt skal cyklerne parkeres i dertil indrettet infrastruktur, som f.eks. cykelstativer, medmindre andet aftales.

Andre mindre udlejningskøretøjer (§ 80 b)

• For andre mindre udlejningskøretøjer, som f.eks. el-løbehjul, får vejmyndigheden ret til at beslutte, om de overhovedet må placeres på vejarealet.
• Vejmyndigheden kan desuden fastsætte et maksimalt antal køretøjer.
• Ligesom for cykler kræves en aftale med operatøren, og kommunen kan opkræve betaling for administration og tilsyn.
• Kommunen kan også opkræve betaling for etablering og vedligehold af specifik infrastruktur til disse køretøjer, f.eks. afmærkede parkeringsområder.
• Transportministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke konkrete køretøjstyper der er omfattet af denne bestemmelse.

Fjernelse af udlejningskøretøjer og tvistløsning (§ 81 a, § 81 b, § 133 a)

• Vejmyndigheden får hjemmel til at fjerne udlejningskøretøjer uden forudgående høring, hvis de er placeret i strid med reglerne (f.eks. uden for et cykelstativ) og ikke let kan flyttes til en lovlig plads i nærheden.
• Køretøjer kan også fjernes omgående, hvis der ikke er indgået en gyldig aftale med operatøren.
• Udgifter til transport og opbevaring påhviler ejeren (operatøren). Hvis køretøjet ikke afhentes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden sælge det eller give det bort til almennyttige formål.
• Der oprettes en tvistløsningsmekanisme, hvor uenigheder om retlige forhold i aftaler om udlejningscykler kan indbringes for transportministeren.

Ændringer i færdselsloven

Håndhævelse af parkering (§ 122 a og § 123)

• Det præciseres, at både kommunale parkeringsvagter og Færdselsstyrelsen kan pålægge op til tre parkeringsafgifter for den samme, vedvarende parkeringsforseelse.
• Kommunale vejmyndigheder får en ny beføjelse til at fjerne et køretøj, hvis det har fået pålagt tre parkeringsafgifter for den samme overtrædelse. Dette kræver en forudgående høring af ejeren på minimum 4 uger.
• Der indføres specifikke regler for kommunernes håndtering af fjernede køretøjer, herunder underretning af ejer, opbevaring og eventuelt salg, samt klageadgang til transportministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med fjernelsen.

Fjernelse af henstillede cykler (§ 123 a)

• Vejmyndigheder får en klar hjemmel til at fjerne enhver cykel, der henstår på offentligt vejareal.
• Fjernelse må først ske efter en forudgående høring på minimum 4 uger. Høringen foregår ved en tydelig markering (f.eks. tape eller mærkat) på selve cyklen.
• Efter fjernelse skal vejmyndigheden undersøge, om cyklen er meldt stjålet. Er den ikke det, kan den sælges eller gives bort, f.eks. til almennyttige formål. Et eventuelt overskud tilfalder vejmyndigheden.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021. Eksisterende tilladelser og aftaler indgået før denne dato vil fortsat være gældende.