Manglende kompetence: Fortolkning af momsregler for byggearbejder i oversøiske departementer uden for EU-direktivernes territoriale anvendelsesområde

Solar Electric Martinique (SEM), et selskab der sælger og installerer solenergiudstyr i departementet Martinique, var involveret i en tvist med de franske skattemyndigheder vedrørende opkrævning af merværdiafgift (moms) for perioden 2005-2007.

Selskabet pålagde kun moms på installationsomkostningerne, idet salget af selve solcelleudstyret var fritaget for moms i de oversøiske departementer i henhold til fransk lovgivning (Code général des impôts, CGI, artikel 295). Skattemyndighederne mente derimod, at de kombinerede ydelser – salg og installation – udgjorde én samlet ydelse klassificeret som "byggearbejder". Dette ville betyde, at hele det fakturerede beløb (både udstyr og installation) skulle pålægges moms.

Det præjudicielle spørgsmål

Conseil d’État (Frankrig) forelagde spørgsmål for Domstolen for at afklare, om salg og installation af solcellepaneler og solvandvarmere udgjorde en enkelt ydelse, der havde karakter af byggearbejder, som omhandlet i henholdsvis det sjette momsdirektiv (77/388/EØF) og momsdirektivet (2006/112/EF).

Den forelæggende ret anførte, at selvom Martinique er geografisk udelukket fra EU’s momsregler, sikrede den franske lovgivning (CGI artikel 256), der implementerede EU-reglerne om byggearbejder, en ensartet anvendelse, hvilket nødvendiggjorde en fortolkning fra Domstolen.

Domstolen fastslog, at den ikke havde kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål, som Conseil d’État havde forelagt, da de faktiske omstændigheder udelukkende fandt sted i et område (Martinique), der udtrykkeligt er udelukket fra det territoriale anvendelsesområde for EU’s momsdirektiver (jf. sjette direktivs artikel 3, stk. 3, og momsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c).

Domstolens ræsonnement om kompetence

Domstolen mindede om sin retspraksis, der tillader fortolkning af EU-retlige bestemmelser i sager uden for direktivernes anvendelsesområde, hvis national ret på en direkte og ubetinget måde har gjort disse bestemmelser anvendelige for at sikre ensartet behandling.

I denne sag mente Domstolen ikke, at dette kriterium var opfyldt af følgende grunde:

• Modstrid i klassificering: Den franske lovgivning (CGI artikel 256) behandlede byggearbejder som tjenesteydelser. Dette er i modstrid med sjette direktivs artikel 5, stk. 5, som giver medlemsstaterne mulighed for at behandle visse byggearbejder som levering af varer.
• Særfritagelser: De specifikke skattefritagelser for salg af solcelleudstyr i de oversøiske departementer (CGI artikel 295) var ikke afledt af EU-direktiverne, men udgjorde særbestemmelser, der ikke var i overensstemmelse med de løsninger, der var valgt i direktiverne.