Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på dispensation til opførelse af hytter i fredningsområde stadfæstes

Dato

6. august 2021

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

NBL - fredningsområdet

Højdepunkt

Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om opførelse af hytter inden for fredning

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af to hytter på matr. nr. [F1]. Sagen vedrører et område omfattet af fredning og Natura 2000.

Ejendommen og området

Ejendommen er ca. 0,4 ha og er beliggende i landzone ved Store Mjøl, nordvest for Nørre Nebel. Den udgør en del af en samlet hytteby kaldet Store Mjøl, som er omgivet af åbne mark- og græsarealer med yderligere to mindre hyttebyer. Hele området er beliggende på en halvø i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord.

Ejendommen er omfattet af Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, udpeget for særegne naturtyper som lagune, klithede og surt overdrev samt beskyttede dyrearter som havlampret, laks og odder. Hele ejendommen er desuden omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 24. juni 2004 om fredning af Værnengene.

Fredningens formål og historie

Fredningen har til formål at bevare og forbedre områdets landskabelige, naturmæssige og kulturelle værdier, sikre offentlig adgang og regulere de primitive hyttebyer. Fredningen forbyder opførelse af nye hytter, men tillader bevarelse og genopførelse af 327 hytter, der blev registreret af Ringkøbing Amt i 1995.

Området var tidligere fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 18. maj 1977, som krævede fjernelse af eksisterende hyttebebyggelse inden 1. januar 1995. Et ønske om at bevare hyttebyerne, der ansås for at have kulturhistorisk værdi, førte til et nyt fredningsforslag i 1998, som blev endeligt vedtaget i 2004 og er den gældende fredning.

Ansøgning og klage

Klager ansøgte den 24. juni 2019 om dispensation til opførelse af to hytter på henholdsvis 30-32 m² og 38 m². Ifølge ansøgningen var der tale om genopførelse af hytter (nr. 7 og 11), der tidligere havde ligget på ejendommen, men som brændte ned mellem midten og slutningen af 1980'erne.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyste, at de ansøgte hytter ikke var en del af de 327 hytter, der blev registreret af Ringkøbing Amt i 1995. Klager anførte, at der var tale om genopførelse af lovligt opførte hytter, og at afslaget var udtryk for ulovlig forskelsbehandling, da andre ulovligt opførte hytter i området ikke påtales.

Danmarks Naturfredningsforening anbefalede ikke dispensationer i strid med fredningsbestemmelserne. Fredningsnævnet afslog ansøgningen med henvisning til, at hytterne ikke var en del af 1995-registreringen, og at opførelse af nye hytter er i strid med fredningen og dens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse af 10. december 2019 om afslag på dispensation til opførelse af to hytter inden for fredning på matr. nr. [F1].

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som tillader fredningsnævnet at meddele dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Videregående afvigelser kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at de to hytter, der ønskes genopført, ikke eksisterede i 1995 og dermed ikke indgik i den registrering, der blev foretaget af Ringkøbing Amt samme år. Dette blev understøttet af Ringkøbing-Skjern Kommunes udtalelse og klagers egen angivelse af, at hytterne brændte ned i 1980'erne.

Nævnet fandt, at det ansøgte ville stride mod fredningens formål. Fredningen tilsigter alene at bevare de eksisterende hyttebyer på fredningstidspunktet og indeholder et udtrykkeligt forbud mod opførelse af nye hytter, jf. Fredningens § 9.1. Fredningens øvrige bestemmelser, herunder Fredningens § 9.2, Fredningens § 9.4 og Fredningens § 9.10, tager sigte på at hindre udvidelse af hyttebyerne. På denne baggrund fandt nævnet, at der ikke var hjemmel til at meddele dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Påstand om forskelsbehandling

Klagerens anbringende om, at der ligger ulovligt opførte hytter i det fredede område, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at fredningsregisteret ikke viste dispensationer til opførelse af nye hytter i området, og at luftfotos fra 2020 ikke fremgik bygninger, der ikke også fremgik af registreringen fra 1995.

Gebyr og endelighed

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Lignende afgørelser