Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Solrød Kommune traf den 31. oktober 2019 en screeningsafgørelse om, at forslag til lokalplan nr. 413.2, Jersie Strand Kystområde, og forslag til kommuneplantillæg nr. 9, Jersie Strand Kystområde, ikke krævede en miljøvurdering. Planområdet ligger i byzone, omfatter to allerede bebyggede boligområder i kystnærhedszonen ud til Køge Bugt og grænser op til Natura 2000-område N147, Ølsemagle Strand og Staunings Ø (Habitatområde H130).
Planerne har til formål at samle to eksisterende boligområder, der tidligere var reguleret af separate lokalplaner, i én samlet lokalplan. Desuden udvides byggemulighederne, herunder fastlæggelse af nye byggelinjer, og bebyggelsesprocenten øges fra 25 til 30. Kommuneplantillægget skal sikre, at krav om forebyggelse af klimarelaterede oversvømmelser indarbejdes i kommuneplanen, hvilket muliggør etablering af afværgeforanstaltninger med forbehold for internationale beskyttelsesinteresser som Natura 2000-området.
To grupper af naboer klagede over screeningsafgørelsen. Klagerne anførte primært, at afgørelsen var i strid med reglerne om Natura 2000-områder, at miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening ikke var opfyldt i forhold til kumulativ påvirkning og begrundelse, samt at servitutter ville blive fortrængt af planerne. Klagerne mente, at der burde have været udarbejdet en fuld miljøvurdering, især med henblik på mulige kystsikringsanlæg og deres indvirkning på Natura 2000-området, samt at alternative løsninger burde være undersøgt. Derudover blev det anført, at screeningskemaet manglede tilstrækkelig begrundelse for 15 ud af 17 punkter, og at planerne ville fortrænge servitutter i tilknytning til fredninger i Solrød.
Planklagenævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, samt Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes screeningsafgørelse, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen fortsat er gældende.
Planklagenævnet vurderede, at planerne enten var omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3. Uanset hvilken bestemmelse, der var tale om, var der kun pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen måtte antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, da planerne fastlægger anvendelsen af et område, der er mindre end kommunens samlede areal.
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til påvirkningen af Natura 2000-området, og at klagen ikke gav grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløste en miljøvurderingspligt. Nævnet lagde vægt på, at planernes formål er at samle to eksisterende boligområder og forøge bebyggelsesprocenten i et allerede bebygget område, og at planerne ikke medfører ændringer i anvendelsen. Nævnet lagde til grund, at lokalplanen ikke muliggør etablering af kystsikring i planområdet eller det tilstødende Natura 2000-område. Kommuneplantillægget muliggør alene, at der på et senere tidspunkt kan gennemføres konkret planlægning for afværgeforanstaltninger, hvilket vil forudsætte en ny planlægningsproces og fornyet miljøscreening eller -vurdering. Nævnet fandt det ikke relevant at inddrage habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, da der ikke sker planlægning for kystsikring med den aktuelle lokalplan.
Planklagenævnet fandt ikke, at planerne havde en sådan karakter, at den kumulative påvirkning skulle have været nærmere afklaret i forbindelse med miljøscreeningen. Dette skyldes, at planerne alene har til formål at samle to eksisterende boligområder under én lokalplan, og at de ikke muliggør etablering af konkrete afværgeforanstaltninger i form af kystsikring.
Planklagenævnet konstaterede, at kommunen i screeningsskemaerne alene havde foretaget afkrydsning i

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 094-707, Anholt Havn, og forslag til kommuneplantillæg nr. 16, Anholt Havn, til kommuneplan 2017. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i lokalplanområdet. Klagen fokuserede især på et mindre område, der ikke tidligere var omfattet af en lokalplan, og som klageren mente havde landskabsmæssig værdi og derfor burde miljøvurderes.
Sagen vedrører et ca. 15,9 ha stort område ved Anholt Havn, beliggende i landzone på den vestlige del af Anholt. Området anvendes primært til havneformål, herunder havnekontor, redningsstation, færgeterminal, fiskeri og faciliteter for lystsejlere. I højsæsonen åbnes desuden forretninger, musik- og spisesteder. Det specifikke område, som klagen vedrører, er et areal med havnekontor og sæsonbolig for havnefogeden, som ikke var omfattet af den tidligere lokalplan nr. 158.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Området er kystnært og afgrænses af kyst mod nord, syd og vest, samt skovarealer og Anholt Ørkenen mod øst. Hele lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og en stor del er omfattet af skovbyggelinje. Nærmeste Natura 2000-område, N46, Anholt og havet nord for, ligger i umiddelbar tilknytning til planområdet.
De vedtagne planforslag har til formål at styrke Anholt Havn erhvervsmæssigt og turistmæssigt. Lokalplanforslaget udlægger området til havneformål, erhvervsformål og turistfaciliteter med naturlig tilknytning til havnen, samt muliggør udlejning af værelser på hotellignende vilkår. Delområde 2, som omfatter arealet med havnekontor m.v., er udlagt til erhvervsområde for mindre industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagringsvirksomheder samt restauranter og butikker. Der må indrettes sæsonbolig til havnefogeden og personale, men ikke helårsboliger eller selvstændig bebyggelse til boligformål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50, og bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en højde på 8,5 m.
Norddjurs Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. I screeningsskemaet vurderede kommunen, at der var en "neutral indvirkning" på landskabet, da lokalplanen ikke forventedes at påvirke de landskabelige værdier. Kommunen anførte, at lokalplanen erstatter to eksisterende lokalplaner, og at der kun sker mindre ændringer i anvendelsen.
Klageren ønskede en miljøvurdering af arealet med havnekontor m.v., da det ikke tidligere havde været lokalplanlagt. Klageren anførte, at det ikke var indlysende udelukket, at planen kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvis der blev bygget i området. Klageren fremhævede områdets landskabsmæssige værdi som et kystnært klitområde og et foretrukket udsigtssted.

Sagen omhandler Aabenraa Kommunes afgørelse af 27. juni 2018 om ikke at gennemføre en miljøvurdering (screeningsafgørels...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere