Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sorø Kommune vedtog den 18. september 2019 lokalplan nr. SK63, Omfartsvej ved Tersløse. En række klagere, herunder grundejere og en stiftelse, indbragte sagen for Planklagenævnet den 9. oktober 2019 med påstand om inhabilitet hos to byrådsmedlemmer.
Byrådet besluttede den 21. september 2016 at frigive midler til planlægning af omfartsvejen. Byrådsmedlem 1, der er bestyrelsesformand for et vandværk, hvis boringer ville blive direkte berørt af vejen, deltog i et møde med kommunen den 31. oktober 2017 for at drøfte en ny boring som forudsætning for lokalplanen. Byrådsmedlem 1 deltog og stemte for lokalplanforslaget på Miljø- og Teknikudvalgets møde den 24. april 2019, hvor forslaget blev indstillet til byrådet med tre stemmer for og én imod. Byrådsmedlem 1 blev senere erklæret inhabil ved møde i Teknik- og Miljøudvalget den 4. september 2019.
Byrådsmedlem 2, der er kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i en stiftelse, hvis gård med haveanlæg ligger ca. 500 m vest for omfartsvejen, deltog i byrådsmødet den 22. maj 2019, hvor lokalplanforslaget blev vedtaget og sendt i offentlig høring. Byrådsmedlem 1 deltog ikke i dette møde.
Sorø Byråd vedtog endeligt lokalplan nr. SK63 den 18. september 2019. Byrådsmedlem 1 deltog ikke i dette møde, mens byrådsmedlem 2 deltog. Lokalplanens formål er at muliggøre anlæg af en omfartsvej øst om Tersløse, sikre vejanlægget under hensyn til trafik, kulturhistoriske interesser og ledningsanlæg, skærme boliger mod støj, etablere afledning af vejvand og forebygge oversvømmelse.
Klagerne anførte, at byrådsmedlem 1 var inhabil i henhold til Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3 ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslaget den 24. april 2019. Dette skyldtes medlemmets formandskab for et vandværk, der var direkte berørt af vejen. Klagerne mente, at medlemmets deltagelse i møderne havde præget debatten og holdningen i udvalg og byråd, og at afgørelsen derfor led af en væsentlig retlig mangel.
Klagerne anførte desuden, at byrådsmedlem 2 var inhabil i henhold til Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3 ved byrådets vedtagelse af lokalplanforslaget den 22. maj 2019 og den endelige vedtagelse den 18. september 2019. Dette skyldtes medlemmets bestyrelsespost i en stiftelse, hvis ejendom lå tæt på den planlagte vej og var en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø.
Kommunen anerkendte, at byrådsmedlem 1 var inhabil i henhold til , men anførte, at dette ikke medførte ugyldighed af udvalgets beslutning. Kommunen fremhævede, at byrådsmedlem 1's stemme ikke var udslagsgivende, og at der var tale om en indstillingssag uden retsvirkninger. Desuden deltog byrådsmedlem 1 ikke i byrådets behandling af lokalplanforslaget den 22. maj 2019 eller den endelige vedtagelse. Kommunen vurderede, at inhabiliteten havde en perifer og svag styrke, som ikke kunne føre til ugyldighed i henhold til .
Vedrørende byrådsmedlem 2 anførte kommunen, at medlemmet ikke var inhabil, da stiftelsen ikke havde en særlig interesse i sagens udfald. Kommunen vurderede, at den visuelle og støjmæssige påvirkning af stiftelsens ejendom ville være meget begrænset. Det blev også bemærket, at byrådsmedlem 2 stemte for lokalplanen, hvilket var i modstrid med stiftelsens høringssvar.
Planklagenævnet behandlede klagen over Sorø Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. SK63, Omfartsvej ved Tersløse, med fokus på spørgsmål om inhabilitet.
Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om inhabilitet er et retligt spørgsmål, mens uenighed i planers indhold ikke er.
En person er inhabil, hvis vedkommende har en nær tilknytning til en juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 2. Formålet med inhabilitetsreglerne er at forebygge uvedkommende hensyn og opretholde tillid til forvaltningen. En inhabil person må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller medvirke ved behandlingen af sagen, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 3.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at byrådsmedlem 2 var inhabil. Nævnet lagde vægt på, at den stiftelse, som byrådsmedlem 2 var bestyrelsesmedlem af, ikke var part i sagen og ikke havde en særlig interesse i sagens udfald, uanset en eventuel ideel interesse.
Planklagenævnet fandt, at byrådsmedlem 1 var inhabil i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslaget den 24. april 2019. Dette skyldtes, at byrådsmedlem 1 var formand for et vandværk, der var part i sagen, da lokalplanen direkte berørte en af værkets boringer, og dermed havde en særlig interesse i sagens udfald. Nævnet bemærkede, at det er uden betydning for inhabilitetsvurderingen, at byrådsmedlem 1 stemte for forslaget, eller at medlemmet ikke deltog i den endelige vedtagelse, da forbuddet mod medvirken er vidtgående, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 3.
For at en afgørelse kan erklæres ugyldig på grund af inhabilitet, skal der foreligge en retlig mangel, som er væsentlig, dvs. egnet til at påvirke afgørelsens indhold. Selvom inhabilitet i almindelighed medfører ugyldighed, kan dette fraviges, hvis det med til vished grænsende sandsynlighed kan påvises, at inhabiliteten ikke har haft indflydelse på afgørelsens indhold.
Planklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at byrådsmedlem 1's inhabilitet var konkret uvæsentlig og ikke skulle føre til ugyldighed. Nævnet lagde vægt på:
Nævnet konkluderede, at der var en til vished grænsende sandsynlighed for, at byrådsmedlemmets deltagelse på mødet den 24. april 2019 ikke havde betydning for sagens udfald.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sorø Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. SK63, Omfartsvej ved Tersløse. Lokalplanen forbliver således gældende. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Udvalget for en mere værdig død foreslår en dansk model for selvvalgt livsafslutning kombineret med en markant styrkelse af den palliative indsats.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 1155 "Offentligt område, ved [adresse1], Vejle" og tillæg nr. 49 til Vejle Kommuneplan 2009-2021. Klagen var indgivet af en repræsentant for ejere og lejere i lokalplanområderne og tilstødende arealer, herunder Haveforeningen [...], som har kolonihaver inden for et af de relaterede lokalplanområder.
Lokalplan nr. 1155 er en del af Vejle Kommunes modernisering og udbygning af DGI Huset-Vejle og dets omgivelser. Planen udlægger også arealer langs Sønderå til rekreative formål. Området omfatter syv varige kolonihaver og fem ikke-varige. Lokalplanen er udarbejdet sideløbende med lokalplan nr. 1158 og nr. 1157, hvor sidstnævnte giver mulighed for erstatningshaver for de nedlagte kolonihaver.
Det Centrale Handicapråd og Komponent afholder igen temadage for de nye handicapråd i 2026 - en dag i Øst, en dag i Vest. Temadagene er henvendt til medlemmer af kommunale handicapråd og evt. sekretariatsansatte.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Klager anførte, at der manglede skriftlig underretning fra kommunen til flere involverede parter, herunder ejere, lejere, naboer og brugere af området, specifikt Haveforeningen [...], i strid med Planloven § 26. Kommunen oplyste, at der var givet skriftlig underretning til ejere, lejere og brugere af ejendomme omfattet af forslaget, samt til tilstødende naboejendomme og foreninger, som kommunen skønnede havde væsentlig betydning for dem. Kommunen henviste desuden til digital annoncering, offentlig debat og borgermøder som yderligere informationskilder.
Klager gjorde gældende, at borgmester AS og tidligere borgmester LS var inhabile i sagen. AS sad i bestyrelsen for Campus, og LS sad i bestyrelsen for [virksomhed1], som er naboer til Campus. Klager henviste til, at de var erklæret inhabile ved vedtagelsen af den sammenhængende lokalplan nr. 1158, og at lokalplan nr. 1155 indeholdt en bestemmelse om adgangsvej til uddannelsesinstitutionerne, hvilket skabte en interessekonflikt. Kommunen vurderede, at der for LS og AS forelå inhabilitet i forbindelse med lokalplan nr. 1158, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5, men ikke for lokalplan nr. 1155, da den potentielle vejadgang blev anset for en mindre detalje uden væsentlig betydning for Campus og [virksomhed1]. Kommunen henviste til Forvaltningslovens § 3, stk. 2, som undtager inhabilitet, hvis interessens karakter eller styrke ikke kan antages at påvirke afgørelsen af uvedkommende hensyn.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes vedtagelse af Temakommuneplan 2010-2022, Vindmøllep...
Læs mere
Bornholms Regionskommune vedtog den 3. september 2020 lokalplan nr. 115, der omfatter et areal ved A1 til oplagsplads og...
Læs mere