Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om afslag på en ansøgning om lovliggørende tilladelse til kystsikring i form af udlægning af jord på en ejendom beliggende i første række til kysten. Kystsikringen, et jorddige, blev anlagt i 2018 for at beskytte to bagvedliggende ejendomme mod oversvømmelser. Ejendommen er uden bebyggelse og ejes af tre parter i fællesskab.
Slagelse Kommune meddelte den 25. september 2019 afslag på ansøgningen og påbud om retablering af forholdene. Kommunen modtog en anmeldelse i juni 2018 og besigtigede grunden i juni 2019. Varsel om afslag og påbud blev sendt i august 2019, og kommunen konstaterede i september 2019, at påbuddet ikke var efterkommet.
Kommunen vægtede behovet for kystbeskyttelse op imod hensynet til kystbeskyttelsens tekniske kvalitet og muligheden for alternativer. Kommunen vurderede, at der var usikkerhed om digets evne til at reducere oversvømmelsesrisikoen, da bølgeskyl og oversvømmelser fortsat kunne forekomme fra baglandet eller andre steder langs kysten. Det blev også oplyst, at grunden ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og at en del er udpeget som levested for bilag IV-arter (markfirben), men kommunen vurderede, at diget ikke var egnet levested.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 23. oktober 2019. Klager anførte, at kommunens argumentation for afslaget var ukorrekt, beregningerne forkerte, og at udlægningen af jord var af underordnet betydning, jf. Kystbeskyttelseslovens § 19, stk. 4 og 5. Klager påpegede, at kommunen ikke havde bistået med rådgivning om tilladte kystbeskyttelsesanlæg eller skitseret alternativer.
Klager bestred kommunens vurdering af digets tekniske udfordringer og anførte, at den etablerede kystsikring var i overensstemmelse med kommunens egne planer for kystsikring af området. Klager oplyste desuden, at kystsikringen er placeret på privat grund op ad en offentlig vej, hvilket begrænser placeringen. Klager bemærkede også, at kommunens påbud om retablering ikke specificerede det nødvendige stade, og at en medejer ikke var imod diget, som kommunen havde anført.
Slagelse Kommune præciserede, at markfirben ikke var en del af argumentationen for afslaget, men blot en oplysning i sagsfremstillingen. Kommunen fastholdt, at den ikke har kompetence til at rådgive i kystbeskyttelsessager, men havde vejledt om placering tæt på det, der skulle beskyttes.
Kommunen vurderede fortsat, at den valgte løsning ikke var teknisk forsvarlig på grund af placering, opbygning og materiale, og at den ikke løste det konkrete problem. Kommunen anførte, at diget ikke var af underordnet betydning, og at der ikke var samtykke fra samtlige grundejere, hvilket var en forudsætning for tilladelse efter . Kommunen henviste til, at en medejer ikke havde ønsket at underskrive en samtykkeerklæring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Slagelse Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende tilladelse til kystsikring og påbud om fjernelse af jordtilførslen.
Nævnet fastslog, at det kun havde kompetence til at realitetsbehandle klagen vedrørende afslaget på dispensation, men ikke selve påbuddet om fjernelse. Dette skyldes, at afgørelser efter Kystbeskyttelseslovens § 19 a om påbud ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 2.
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning, hvilket varetages ved en afvejning af hensyn som behov for kystbeskyttelse, økonomi, teknisk og miljømæssig kvalitet, rekreativ udnyttelse og adgang til kysten, jf. Kystbeskyttelseslovens § 1. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. Kystbeskyttelseslovens § 3.
Afgørelser efter Kystbeskyttelseslovens § 3 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1. Nævnet kan således vurdere, om kommunens afgørelse har hjemmel i loven, men ikke skønsmæssige spørgsmål som behov for kystbeskyttelse, valg af type eller fortolkning af højdemodeller.
Nævnet bemærkede, at Slagelse Kommune havde foretaget en faglig vurdering af den ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltning, hvor der var lagt vægt på dens tekniske og miljømæssige kvalitet. Kommunen havde præciseret, at markfirben ikke indgik i vurderingen af afslaget. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Slagelse Kommune ved sin afgørelse havde foretaget en konkret afvejning af de hensyn, der skal varetages med Kystbeskyttelsesloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse af 25. september 2019 om afslag på ansøgning om lovliggørende tilladelse til udlægning af jord. Nævnet afviste at behandle klagen over påbud om fjernelse af jordtilførslen.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelseslovens § 18 b. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende tilladelse til etableret kystbeskyttelse i form af stenkastning samt et påbud om at fjerne denne. Klagen blev afvist.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Aftale om kystbeskyttelse ved Skagen for Fællesaftaleperioden 2014-2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende tilladelse til forst...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på tilladelse til stenkastning som ky...
Læs mere