Stadfæstelse af afgørelse om delvis udbetaling af tilskud med sanktion

Klager ansøgte den 20. december 2017 om tilskud under indsatsområde 1: Kvægstalde – reduktion af ammoniakudledningen, specifikt til teltoverdækning af gyllebeholder og installation af transpondere. Landbrugsstyrelsen meddelte den 15. januar 2018 tilsagn om tilskud på 129.304,40 kr., svarende til 40 % af et tilskudsgrundlag på 323.261,00 kr.

Klager indsendte den 4. september 2018 en anmodning om udbetaling af hele tilsagnsbeløbet, idet de faktiske samlede projektomkostninger var angivet til 328.756,00 kr. Med anmodningen fulgte faktura og betalingsdokumentation. En faktura på 180.956,00 kr. var reduceret med en kreditnota på 47.019,00 kr. for "returneret gl. anlæg".

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen anmodede klager om at dokumentere en kontant betaling vedrørende kreditnotaen. Da klager ikke kunne dokumentere dette, traf styrelsen den 30. oktober 2019 afgørelse om delvis udbetaling af tilskud med sanktion. Styrelsen godkendte et udgiftsgrundlag på 281.737,00 kr., hvilket resulterede i en udbetaling på 96.085,20 kr.

Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at kreditnotaen på 47.019,00 kr. blev anset for en betaling med naturalydelse, som ikke er tilskudsberettiget i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til projekter under Landdistriktsprogrammet 2014-2020 § 12, nr. 9. Da forskellen mellem det anmodede beløb og det godkendte tilskudsgrundlag oversteg 10 %, blev der pålagt en sanktion svarende til differencen på 41.524,00 kr., jf. artikel 63 i forordning (EU) nr. 809/2014.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 7. november 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte blandt andet:

• Landbrugsstyrelsen ikke ville have kendt til salget af det brugte anlæg, hvis det var sket separat.
• Det virkede forkert, at Landbrugsstyrelsen nedsatte værdien af det nye anlæg med 47.010,00 kr., når et højere beløb var godkendt i tilsagnet.
• Klagen vedrørte både nedsættelse af tilskuddet og sanktionen.
• Klager havde været i god tro ved indsendelsen af udbetalingsanmodningen, da vejledningen ikke var tilstrækkeligt klar om adskillelse mellem køb og salg af inventar.

Landbrugsstyrelsen bemærkede i sit svar til klagen, at det fremgår klart af reglerne, at tilskudsberettigede udgifter ikke kan omfatte naturalydelser. Styrelsen fastholdt, at klager ikke havde dokumenteret kontant betaling for det returnerede anlæg og derfor ikke kunne påvise, at fejlen ikke var klagers egen skyld.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2019 om delvis udbetaling af tilskud med sanktion. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nedsættelse af tilskud

Nævnet vurderede, at udgifter i form af naturalydelser ikke er tilskudsberettigede i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til projekter under Landdistriktsprogrammet 2014-2020 § 12, nr. 9. Dette understøttes af artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, som fastslår, at naturalydelser kun kan være støtteberettigede, hvis programmets regler tillader det, hvilket ikke er tilfældet her.

Nævnet lagde vægt på, at kreditnotaen på 47.019,00 kr. vedrørte et brugt anlæg, som blev anset for en vare og dermed en naturalydelse. Derfor blev de faktisk afholdte udgifter nedsat med værdien af kreditnotaen, hvilket resulterede i et godkendt udbetalingsgrundlag på 281.737,00 kr.

Sanktion

Nævnet fandt, at tilskuddet skulle nedsættes med en administrativ sanktion. Dette skyldes, at det ansøgte tilskudsgrundlag på 323.261,00 kr. oversteg det godkendte udbetalingsgrundlag på 281.737,00 kr. med mere end 10 % (forskellen på 41.524,00 kr. udgjorde 14,74 %).

I henhold til artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) nr. 809/2014, skal der anvendes en administrativ sanktion, der er lig med forskellen mellem de to beløb, hvis overskridelsen er mere end 10 %. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist, at fejlen ikke var klagers egen skyld, da det er tilsagnshavers ansvar at sikre, at udbetalingsanmodningen lever op til bekendtgørelsens betingelser.

Det endelige støttebeløb, der skulle udbetales til klager, blev fastsat til 96.085,20 kr. Dette beløb er beregnet ud fra de faktiske projektomkostninger på 328.756,00 kr., fratrukket den ikke-støtteberettigede udgift på 47.019,00 kr. og sanktionen på 41.524,00 kr., hvilket giver et tilskudsgrundlag på 240.213,00 kr. med en tilskudsprocent på 40 %.