Klage over afslag på dispensation til opsætning af lysavis/LED-skærm

Randers Kommune afslog den 7. oktober 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 309, Midtbyen, til opsætning af en lysavis/LED-skærm på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 309, som blev vedtaget i 2003 og indeholder specifikke bestemmelser for skiltning i området. Ansøgningen om opsætning af en digital lysavis/LED-skærm på taget af bygningen, med dimensionerne 1,6 m i højden og 12 m i bredden, blev indsendt den 2. maj 2019. Skærmen skulle primært anvendes til journalistik og informationsformål, men også i begrænset omfang til reklamesalg. Kommunens bevaringsudvalg og Udvalget for Miljø og Teknik indstillede og besluttede at give afslag på dispensationen. Kommunen begrundede afslaget med, at lokalplanen har til formål at sikre, at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden tilpasses gaderummets arkitektoniske helhed og tilfører bybilledet arkitektonisk kvalitet. Kommunen lagde vægt på bygningens bevaringsværdi og centrale placering, og ønskede at fastholde lokalplanens bestemmelser samt skiltepolitikkens retningslinjer om ikke at tillade LED-skærme inden for bymidten. Kommunen henviste i sin afgørelse til Planloven § 18 og Planloven § 19.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere hovedpunkter i sin klage:

• Umiddelbart tilladt: Klageren mente, at lysavisen/LED-skærmen med sit informationsformål var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Det blev fremført, at lokalplanens § 4, stk. 21, er en kompetencenorm, der ikke indeholder pligtbestemmelser, og at de øvrige bestemmelser i § 4 (stk. 13, 17, 20 og 59) var for uklare til at danne grundlag for håndhævelse. Desuden blev det anført, at en skiltepolitik ikke kan håndhæves eller indgå i grundlaget for en forvaltningsafgørelse.

• Eksisterende lovlig anvendelse: Klageren gjorde gældende, at der allerede havde været skiltning på den pågældende placering i flere år, herunder før lokalplanens vedtagelse i 2003. Dette blev anset som en fortsættelse af en eksisterende lovlig anvendelse, som indebærer en vis ret til udvikling.

• Manglende begrundelse: Klageren anførte, at kommunens afslag ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24. Det blev påpeget, at der burde stilles skærpede krav til begrundelsen, da kommunens henvisning til "central placering" og "bevaringsværdi" syntes at være i strid med forvaltningens egne oplysninger om bygningens moderne udtryk, trods dens SAVE-værdi på 4.

Kommunens bemærkninger

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at skiltning er reguleret i lokalplanens § 4, stk. 13-21, og at den ansøgte skiltning var omfattet af § 4, stk. 21, som en dispensationsbestemmelse. Kommunen vurderede, at bestemmelsen var tilstrækkelig klar til håndhævelse. Vedrørende eksisterende lovlig anvendelse anførte kommunen, at udskiftning af et skilt til et helt nyt ikke kan sidestilles med reparation eller vedligeholdelse, og derfor ikke betragtes som eksisterende lovlig anvendelse. Kommunen mente desuden, at begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24 var opfyldt, da afgørelsen henviste til de hovedhensyn, der var lagt vægt på, nemlig bygningens bevaringsværdi og centrale placering. Kommunen afviste, at der var uoverensstemmelse med faktiske forhold, idet bygningen både var SAVE-registreret og moderne i sit udtryk.

Planklagenævnet behandlede klagen over Randers Kommunes afslag på dispensation til opsætning af en lysavis/LED-skærm. Nævnet har kompetence til at prøve retlige spørgsmål, herunder om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, om kommunen har hjemmel til afslag, og om forvaltningsretlige principper er overholdt, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af umiddelbar tilladelse og dispensationskrav

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planloven § 19 og Planloven § 20 om naboorientering. Planklagenævnet fandt, at den ansøgte lysavis/LED-skærm faldt ind under "andre former for skiltning" i lokalplanens § 4, stk. 21. Sammenholdt med § 3, som kræver ansøgning om opsætning af skilte, blev § 4, stk. 21, fortolket som en dispensationsbestemmelse. Dette betyder, at det ansøgte skilt krævede tilladelse/dispensation fra lokalplanen. Nævnet bemærkede, at kommunens skønsmæssige vurdering af, hvorvidt der skal meddeles dispensation, ikke kan efterprøves af Planklagenævnet.

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Planklagenævnet afviste klagerens anbringende om eksisterende lovlig anvendelse. Nævnet anførte, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og at eksisterende lovlig brug kan fortsætte. Dog betragtes en egentlig genopførelse eller genetablering, i modsætning til vedligeholdelse eller reparationer, som en nyopførelse, der vil være omfattet af en eventuel ny lokalplan. Da etablering af et helt nyt skilt ikke kan betragtes som en fortsættelse af tidligere opførte skilte, men som en nyopførelse, var der ikke tale om eksisterende lovlig anvendelse.

Vurdering af begrundelseskravet

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunen havde henvist til de retsregler, afgørelsen var truffet efter, og angivet de hovedhensyn (bygningens bevaringsværdi og centrale placering) samt faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning for skønsudøvelsen. Nævnet understregede, at selvom en kommune har en restriktiv praksis eller retningslinjer (som kommunens skiltepolitik), er det ikke i strid med forbuddet mod "skøn under regel", så længe der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af ansøgningen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Randers Kommunes afgørelse af 7. oktober 2019 om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 309, Midtbyen, til opsætning af lysavis/LED-skærm på ejendommen [adresse1]. Kommunens afgørelse står dermed ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.