Afslag på dispensation til opførelse af maskinhus og hestestald i fredningsområde ved Mossø stadfæstes

Sagen omhandler en ejendom på ca. 71.710 m2 beliggende vest for Skanderborg, umiddelbart syd for Mossø. Ejendommen er i sin helhed omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 10. maj 1977 om fredning af Mossø med omgivelser. Fredningen tilsigter at bevare området i dets nuværende tilstand og forbedre offentlighedens adgang. Fredningsbestemmelserne fastsætter, at området ikke må bebygges yderligere, dog med undtagelse for ny bebyggelse eller om-/tilbygninger til allerede bestående landbrug, såfremt det ikke ændrer helhedsindtrykket væsentligt og i uheldig retning, eller hvis det ønskede ikke tjener rimelige landbrugsøkonomiske formål.

Ejendommen har en forhistorie med tidligere dispensationer, herunder en dispensation i 2014 til opførelse af et nyt stuehus, udhus og driftsbygning efter en revideret ansøgning. I 2018 blev der meddelt afslag på dispensation til etablering af en ridebane, hvilket blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ansøgning om maskinhus

Fredningsnævnet meddelte den 25. september 2019 afslag på dispensation til opførelse af et uopvarmet maskinhus på 293 m2. Maskinhuset skulle bruges til opbevaring af landbrugsmaskiner, da den eksisterende driftsbygning på 424 m2 anvendes til hestestald og hesteudstyr. Fredningsnævnet vurderede, at maskinhuset med den ansøgte placering ville ændre det eksisterende helhedsindtryk væsentligt og i uheldig retning, og at det ikke tjente rimelige landbrugsøkonomiske formål, da det eksisterende maskinhus blev anset for tilstrækkeligt til landbrugsdriften, uanset dets nuværende anvendelse til hestehold.

Ansøgning om hestestald

Den 17. marts 2020 meddelte Fredningsnævnet afslag på dispensation til opførelse af en hestestald på 225 m2 til ejendommens hestehold. Hestestalden ønskedes opført ca. syv meter vest for den eksisterende driftsbygning, og et eksisterende læbælte skulle fjernes. Fredningsnævnet lagde vægt på, at hestestalden ville være udsigtshæmmende, især da læbæltet fjernes, og at den valgte anvendelse af det eksisterende maskinhus til hestehold ikke kunne begrunde opførelsen af en ny bygning ud fra rimelige landbrugsøkonomiske formål. Nævnet fremhævede også risikoen for uønsket præcedensvirkning.

Afslag på genoptagelse

Fredningsnævnet afslog den 2. april 2020 en anmodning om genoptagelse af afgørelsen vedrørende hestestalden. Klager anførte, at afgørelsen var fejlagtig og truffet uden besigtigelse af ejendommen. Fredningsnævnet begrundede afslaget med, at de allerede havde kendskab til ejendommen fra tidligere besigtigelser, og at en ny besigtigelse ikke ville have ændret afgørelsen.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Vedrørende maskinhuset anførte klager, at det var driftsmæssigt nødvendigt, da heste er landbrugsdyr, og at den eksisterende bygning fra opførelsen har været indrettet til hestehold. Klager mente desuden, at maskinhuset ikke ville være særlig synligt fra offentlig vej på grund af placering og afskærmende beplantning. Vedrørende hestestalden var klager uforstående over afslaget, da udseende og placering var valgt ud fra Fredningsnævnets tidligere vurderinger. Klager mente, at behovet for plads var større end forudset i 2014, og at afslaget var begrundet i en generel modstand mod ændringer på ejendommen. Vedrørende genoptagelsen anførte klager, at Fredningsnævnet havde lagt en forkert placering af hestestalden og et læbælte til grund, hvilket illustrerede manglende kendskab til de faktiske forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 3. Nævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelser af 25. september 2019 om afslag på dispensation til opførelse af maskinhus og af 17. marts 2020 om afslag på dispensation til opførelse af hestestald. Desuden stadfæstes afslaget af 2. april 2020 på genoptagelse af afgørelsen om hestestald.

Vurdering af fredningens formål og bestemmelser

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at de ansøgte bygninger, maskinhuset og hestestalden, ikke strider mod fredningens formål, som er at bevare området i dets nuværende tilstand og sikre offentlighedens adgang. Nævnet har derfor vurderet, om der kan meddeles dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1. Videregående afvigelser eller ophævelse af en fredning kan kun ske efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 5.

Fredningsbestemmelserne tillader nybyggeri eller om-/tilbygninger til bestående landbrug, medmindre:

• Det eksisterende helhedsindtryk ændres væsentligt og i uheldig retning, og der kan påpeges en alternativ placering/udformning, der funktionelt og uden væsentlig meromkostning kan modsvare det ønskede.
• Det ønskede ikke tjener rimelige landbrugsøkonomiske formål.

Maskinhus og hestestald

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enig i Fredningsnævnets vurdering af, at det ansøgte maskinhus ændrer det eksisterende helhedsindtryk væsentligt og i uheldig retning. Dog kan der ikke peges på en alternativ placering, der funktionelt og uden væsentlige meromkostninger kan modsvare det ønskede. Nævnet har derfor vurderet, om byggeriet tjener rimelige landbrugsøkonomiske formål.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets vurdering af, at de ansøgte bygninger ikke tjener rimelige landbrugsøkonomiske formål. Dette er begrundet i ejendommens jordtilliggender og den primære jordbrugsdrift. Det eksisterende maskinhus på 434 m2 anses for tilstrækkeligt til ejendommens landbrugsmæssige drift, og den ansøgte hestestald tjener ikke landbrugsøkonomiske formål. Det forhold, at den eksisterende driftsbygning er indrettet og benyttes til hestehold, kan ikke føre til et andet resultat. En dispensation ville desuden kunne medføre en uønsket præcedensvirkning for tilsvarende ansøgninger inden for fredningsområdet.

Afslag på genoptagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnets afslag på genoptagelse af afgørelsen om hestestald. Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets vurdering af, at det ikke har været nødvendigt at besigtige ejendommen. Dette skyldes, at Fredningsnævnet har besigtiget ejendommen flere gange forud for sin afgørelse, senest ca. ni måneder før, og at det følger af Bekendtgørelse om forretningsorden for fredningsnævn § 10, stk. 1, at besigtigelse kun er pligtig, hvis et medlem ønsker det.

Nævnet finder desuden, at der ikke foreligger oplysninger, der kan godtgøre, at Fredningsnævnet har varetaget usaglige hensyn, herunder at afslaget er givet grundet en generel modstand mod klager. Vurderingerne er baseret på landskabelige hensyn og præcedensbetragtninger.

Klagegebyr og endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.