Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etagebyggeri grundet manglende vurdering af indbliksgener

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 27. august 2019. Kommunen havde afgjort, at et etagebyggeri med parkeringskælder på [A1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Klagen blev indgivet den 24. september 2019 af en omboende, som anførte flere punkter vedrørende projektets potentielle miljøpåvirkning. Klagen omfattede også punkter vedrørende lokalplanens overensstemmelse og byggetilladelsen, som Miljø- og Fødevareklagenævnet dog ikke behandlede, da disse var indbragt for henholdsvis Planklagenævnet og Byggeklageenheden.

Klagepunkter

Klager gjorde gældende, at:

• Etablering af et byggeri i fem etager tæt ved søen ville påvirke landskabet og Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttet natur væsentligt.
• Projektet ville medføre væsentlige indkigsgener til klagers ejendom.
• De foreliggende visualiseringer og skyggediagrammer ikke var retvisende.
• De vejledende støjgrænser ikke kunne overholdes i anlægsperioden.

Projektbeskrivelse og Kommunens Vurdering

Projektområdet ligger ved Skanderborg Sø og er omfattet af lokalplan nr. 1013 – Lille Nyhavn. Det anmeldte projekt omfatter et bolig- og erhvervsbyggeri med tre bygninger i op til 5 etager, 64 beboelseslejligheder, 2.097 m2 erhvervsarealer og en parkeringskælder på 4.791 m2 med plads til 114 biler. Skanderborg Kommune vurderede projektet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10 b (infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzone). Kommunen konkluderede, at projektet samlet set ikke ville påvirke miljøet væsentligt.

Støj, Støv og Vibrationer

Kommunen forventede, at der ville forekomme støjemissioner over de vejledende støjgrænser i anlægsperioden (ca. tre år), især fra spunsning (ca. to måneder). Dog vurderede kommunen, at overskridelserne var acceptable, da de alene ville forekomme i dagtimerne og kunne reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens § 42 og kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter. Silent piling ville blive anvendt for at reducere støj. Vibrationer forventedes også at overskride komfortgrænserne i perioder, men ikke skadesgrænserne. Overvågningsudstyr ville blive opsat for at undgå skader på nærliggende bygninger, baseret på DIN Standard 4150. Støvgener i anlægsfasen kunne ligeledes reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens § 42.

Landskab og Indbliksgener

Kommunen vurderede, at projektet med bygninger i op til fem etagers højde tæt på søbredden ville fremstå meget markant og betyde en væsentlig forringelse af den visuelle oplevelse af de landskabelige forhold. Dog mente kommunen, at projektet ikke ville påvirke de omkringliggende naturområder væsentligt, herunder Skanderborg Sø, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Vedrørende indbliksgener anførte kommunen, at disse ville forekomme i et omfang, der ikke var ualmindeligt i byområder, og at lokalplanens bestemmelser samt en helhedsvurdering i byggesagsbehandlingen ville begrænse disse.

Klagerens Supplerende Bemærkninger

Klager fastholdt, at projektets volumen og placering ville have en væsentlig miljøpåvirkning på landskab og § 3-beskyttet natur. Klager fremhævede, at indbliksgener fra de mange altaner og vinduer ville overstige den naboretlige tålegrænse, og at kommunens vurdering af disse var utilstrækkelig. Klager kritiserede desuden visualiseringernes og skyggediagrammernes retvisning, især manglen på repræsentation af klagers ejendom og parkeringskælderens påvirkning.

Kommunens Svar og Nye Oplysninger

Skanderborg Kommune fastholdt, at nabogener var almindelige ved byfortætning, og at indbliksgener ikke skulle miljøvurderes. Kommunen erkendte, at de oprindelige skyggediagrammer ikke viste parkeringskælderen, men mente, at supplerende diagrammer bekræftede en ikke-væsentlig skyggepåvirkning. Under sagens behandling oplyste kommunen, at der var foretaget en fornyet byggetilladelse af 29. juni 2020, som inkluderede en helhedsvurdering af indbliksgener. Denne tilladelse stillede vilkår om uigennemsigtigt værn på altaner og hegn for at minimere indbliksgener.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Skanderborg Kommunes afgørelse af 27. august 2019 om, at etagebyggeriet med parkeringskælder ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos kommunen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmål om støj, visualiseringer/skyggediagrammer og indbliksgener, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.

Nævnets Vurdering af Screeningsafgørelsen

Nævnet vurderede sagen efter Miljøvurderingslovens § 21, som kræver en vurdering af, om et projekt omfattet af lovens bilag 2 kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Støj, Visualiseringer og Skyggediagrammer

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering vedrørende støj. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde inddraget relevante kriterier, at arbejdet udføres i dagtimerne, og at overskridelser var acceptable og påregnelige. Kommunen havde desuden mulighed for at regulere støjpåvirkningen i henhold til kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter. Nævnet kunne heller ikke give klager medhold i, at grundlaget for afgørelsen i form af visualiseringer og skyggediagrammer var utilstrækkeligt eller ikke retvisende. Nævnet bemærkede, at en screeningsafgørelse skal kunne træffes forholdsvis hurtigt på baggrund af foreliggende viden.

Indbliksgener

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Skanderborg Kommune ikke på tidspunktet for screeningsafgørelsen af 27. august 2019 havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om projektet kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet for så vidt angår indbliksgener. Nævnet henviste til, at screeningskriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6, jf. Miljøvurderingslovens § 20, stk. 4, omfatter projektets påvirkning af materielle goder, herunder menneskers brug af naboejendomme. Nævnet lagde vægt på, at screeningsskemaet ikke indeholdt oplysninger om foranstaltninger til begrænsning af indbliksgener efter Miljøvurderingslovens § 19, stk. 3, og at kommunens vurdering reelt alene byggede på en helhedsvurdering, der skulle foretages som led i byggesagsbehandlingen. Nævnet understregede, at vurderingen af miljøpåvirkning ikke kan udskydes ved separate tilladelser, jf. Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1. Selvom der forelå en senere vurdering af indbliksgener i den fornyede byggetilladelse af 29. juni 2020, kunne nævnet ikke inddrage denne i prøvelsen af den oprindelige screeningsafgørelse, da screeningsafgørelsen skal træffes på grundlag af det ansøgte projekt uden senere ændringer.

Hjemvisning og Yderligere Bemærkninger

På grund af den væsentlige retlige mangel vedrørende indbliksgener ophævede nævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen bør ved den fornyede behandling overveje, om bygherrens ansøgning indeholder en beskrivelse af foranstaltninger til at undgå eller forebygge væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, især vedrørende indbliksgener. Projektet må ikke påbegyndes, før kommunen har meddelt en ny byggetilladelse efter byggeloven, baseret på en fornyet screeningsafgørelse.