Fortolkning af 'ærindekørsel': Er køb af is et gyldigt ærinde?

En kommune har anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende fortolkningen af begrebet "ærindekørsel", da der er uenighed mellem kommunen og politiet om, hvordan begrebet skal forstås i praksis.

Sagens kerne

Sagen udspringer af en konkret situation, hvor en vej er afmærket med forbud mod motorkørsel, men med en undtagelse for "ærindekørsel tilladt". På vejen ligger en is-café, og uenigheden består i, om kørsel til caféen for at købe en is kan betragtes som et gyldigt ærinde.

• Politiets opfattelse: Kørsel til is-caféen er ærindekørsel.
• Kommunens opfattelse: Kørsel til is-caféen er ikke ærindekørsel.

Juridisk grundlag og Vejdirektoratets vurdering

Definitionen på ærindekørsel findes i Bekendtgørelse om vejafmærkning § 18, stk. 3, nr. 2. Her defineres det som kørsel i forbindelse med bl.a. aflevering, afhentning, arbejde, indkøb, gæstebud og lignende.

Vejdirektoratet konstaterer, at der hverken findes lovforarbejder eller domspraksis, der kan belyse fortolkningen. Det vurderes som sprogligt usikkert, om køb af en is falder direkte ind under "indkøb" eller "gæstebud". Dog understreges det, at tilføjelsen "og lignende" betyder, at listen i bekendtgørelsen ikke er udtømmende.

Konklusion

Vejdirektoratet giver ikke et endeligt svar på, om køb af is er ærindekørsel. Det konkluderes, at det i første omgang er op til politiet som håndhævende myndighed at vurdere, om en given kørsel er et lovligt ærinde. En endelig afgørelse af fortolkningsspørgsmålet vil i sidste ende skulle træffes af domstolene.

Som I er bekendte med, fremgår definitionen på ”ærindekørsel” af Bekendtgørelse om vejafmærkning § 18, stk. 3, nr. 2: Ved ærindekørsel forstås kørsel på egne eller andres vegne i forbindelse med aflevering, afhentning, arbejde, indkøb, gæstebud og lignende samt parkering i denne forbindelse. Kørsel til og fra egen bolig og egen erhvervsvirksomhed anses også for ærindekørsel.

Idet definitionen er fastsat i en bekendtgørelse, findes der ikke lovforarbejder, som kan bidrage til fortolkningen af ærindekørsel. Færdselsloven, som bekendtgørelse om vejafmærkning er udstedt i medfør af, indeholder heller ikke fortolkningsbidrag.

Vejdirektoratet er i øvrigt ikke bekendt med, at domstolene skulle have forholdt sig til spørgsmålet.

Hvorvidt køb af en is i en is-café har karakter af indkøb eller gæstebud som nævnt i definitionen på ærindekørsel, må efter Vejdirektoratets opfattelse ud fra en sproglig forståelse anses for usikkert.

Formuleringen ”og lignende” betyder dog, at opremsningen ikke er udtømmende, og andre formål end dem der strengt falder ind under de i definitionen nævnte formål, kan således også udgøre ærindekørsel.

Det vil i første omgang være politiet som håndhævende myndighed, der skal vurdere om formålet med en konkret kørsel udgør ærindekørsel i bestemmelsens forstand. I sidste ende vil spørgsmålet skulle afgøres ved domstolene.