Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en fødevarevirksomhed, der modtog to indskærpelser fra Fødevarestyrelsen den 20. september 2019. Indskærpelserne vedrørte virksomhedens håndtering af acrylamid i pommes frites og burgerboller samt manglende skriftlig risikoanalyse. Baggrunden var analyseresultater fra den 6. september 2019, som viste acrylamidindhold over benchmarkniveauer i virksomhedens produkter.
Ved et kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden stegte pommes frites ved en maksimal temperatur på 190 °C og ikke havde iværksat afbødende foranstaltninger til at reducere acrylamidindholdet i hverken pommes frites eller ristede burgerboller. Virksomheden erkendte at ville sænke temperaturen i fritureolie og brødrister samt ændre stege-/ristetiden. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at virksomheder, der producerer disse produkter, skal anvende lavere temperaturer og kortere tider. Denne indskærpelse medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol i henhold til Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2.
Fødevarestyrelsen konstaterede desuden, at virksomheden ikke havde udarbejdet en skriftlig risikoanalyse for acrylamid. Virksomheden oplyste, at de ville få dette lavet hurtigst muligt. Fødevarestyrelsen indskærpede, at virksomheden skulle kunne fremvise en skriftlig risikoanalyse, der var dækkende for dens aktiviteter.
Virksomheden påklagede indskærpelserne den 27. september 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der alene var tale om bagatelagtige overtrædelser, som Fødevarestyrelsen burde have vejledt om. Virksomheden fremhævede, at den altid havde været lydhør over for vejledning, og at den havde en skriftlig risikoanalyse online, som blot ikke var udskrevet på kontroltidspunktet. Klager oplyste desuden, at forholdene var rettet umiddelbart efter kontrollen.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelserne var nødvendige og proportionale for at sikre overholdelse af lovgivningen, herunder Kommissionens forordning (EF) 2017/2158 om afbødende foranstaltninger og benchmarkniveauer for reduktion af forekomsten af acrylamid i fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne. Styrelsen påpegede, at acrylamid er et uønsket og potentielt kræftfremkaldende stof, og at overskridelse af benchmarkniveauer kræver handling. Styrelsen understregede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, og at gebyrbelagt opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens. Det blev også anført, at en skrivefejl i kontrolrapportens dato ikke medfører ugyldighed, og at rettelser efter kontroltidspunktet ikke ændrer ved, at reglerne var overtrådt på tidspunktet for kontrollen. Vedrørende risikoanalysen forklarede styrelsen, at dens online blanketter skal tilpasses den enkelte virksomheds aktiviteter for at være dækkende.
På anmodning fra nævnet redegjorde Fødevarestyrelsen for, at indskærpelsen vedrørende burgerboller var berettiget, da der ikke var temperatur- eller tidsstyring på ristningen, og klager selv havde bemærket, at de ville sænke temperaturen og ændre ristningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser, men ændrede ordlyden af indskærpelsen vedrørende risikoanalysen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Kommissionens forordning (EF) 2017/2158 artikel 2, stk. 2, jf. bilag II, del A, 1. og 3. afsnit. Dette skyldtes, at pommes frites blev stegt ved 190 °C, og der manglede temperatur- og tidsstyring ved ristning af burgerboller. Nævnet lagde vægt på, at analyseresultaterne viste acrylamidindhold over benchmarkniveauet, hvilket indikerede, at de manglende afbødende foranstaltninger konkret havde ført til for høje niveauer af acrylamid. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om en bagatelagtig overtrædelse.
Nævnet bemærkede, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for Fødevarestyrelsens sanktionsvalg. En efterfølgende opretning ændrer ikke ved overtrædelsen. Det blev også understreget, at manglende tidligere bemærkninger fra Fødevarestyrelsen skyldes stikprøvekontrol og ikke indikerer, at forholdene tidligere var i orden. Den gebyrbelagte, opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens af indskærpelsen, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og litra g. Dette skyldtes, at virksomheden ikke havde udfyldt og udskrevet Fødevarestyrelsens risikoblanketter eller på anden vis udarbejdet en skriftlig risikoanalyse for acrylamid. Nævnet præciserede, at Fødevarestyrelsens blanketter skal tilpasses virksomhedens specifikke aktiviteter for at udgøre en gyldig risikoanalyse.
Nævnet ændrede ordlyden af indskærpelsen vedrørende risikoanalysen til: "Virksomheden skal udarbejde en skriftlig risikoanalyse, der er dækkende for virksomhedens aktiviteter," for at afspejle, at problemet var manglende udarbejdelse, ikke manglende fremvisning af en eksisterende analyse.
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fortsætter arbejdet med regelforenkling og har fundet yderligere 16 tiltag. Dermed er der nu gennemført eller planlagt i alt 51 forenklinger og tilpasninger, som skal gøre det nemmere at være landmand, fisker og fødevareproducent i Danmark.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende man...
Læs mere
En virksomhed i Tønder Kommune påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende bekæmpelse af skadegørere, beskytte...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.