Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Varde Kommune afslog den 9. september 2019 en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 8. august 2017. Denne afgørelse fastslog, at etableringen af et parkeringsareal på ejendommen [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 116, område til bolig- og sommerhusformål i Nymindegab. En nabo klagede til Planklagenævnet over kommunens afslag på genoptagelse, idet klageren navnlig gjorde gældende, at anlæg af parkeringspladsen krævede dispensation.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 116. Lokalplanen indeholder bestemmelser om ubebyggede arealer, herunder at terrænændringer ikke må finde sted. Specifikt fremgår det af lokalplanens § 9.4, at terrænreguleringer af enhver art, herunder anlæg af nye volde og stensætninger, ikke må finde sted. Lokalplanens § 5 om vej-, sti- og parkeringsforhold fastsætter desuden krav om minimum 1 parkeringsplads pr. sommerbolig og regulerer overkørsler.
Sagen startede den 10. marts 2017, da klageren henvendte sig til Varde Kommune om mulige overtrædelser af lokalplanen på ejendommen. Den 8. august 2017 traf kommunen afgørelse om, at parkeringsarealet var i overensstemmelse med lokalplanen, baseret på fotomateriale og en landinspektørerklæring. Klageren påklagede ikke denne afgørelse inden for klagefristen. Kommunen besigtigede ejendommen den 14. september 2017 og genoptog den 27. september 2017 visse dele af afgørelsen fra 8. august 2017, dog ikke spørgsmålet om parkeringsarealet. Den 22. december 2017 meddelte kommunen påbud om lovliggørelse af andre forhold og dispensation til terrænregulering i forbindelse med en tilkørsel, men ikke til selve parkeringsarealet.
Den 10. maj 2019 anmodede klageren kommunen om at tage stilling til parkeringsarealets lovlighed, idet klageren henviste til, at terrænændringer ikke måtte finde sted ifølge lokalplanen, og at der ikke var givet dispensation. Klageren henviste til lokalplanens §§ 5 og 9.4. Kommunen svarede den 20. juni 2019, at parkeringsarealet var i overensstemmelse med lokalplanens § 5.5 (formodentlig § 5) og § 5.7 (ikke specificeret i lokalplanuddraget) og ikke i uoverensstemmelse med § 9.4. Klageren anmodede herefter formelt om genoptagelse/omgørelse af kommunens afgørelse af 8. august 2017 den 6. juli 2019.
Klageren anførte, at det var afgørelsen af 8. august 2017, som var blevet korrigeret, der blev påklaget. Klageren stillede spørgsmålstegn ved, om et ulovligt forhold kunne blive lovligt, blot fordi klagefristen udløb, og henviste til, at kommunen selv tidligere havde genoptaget dele af afgørelsen af 8. august 2017. Klageren gjorde gældende, at der var sket terrænregulering i strid med lokalplanen, og at ejeren ikke havde fået dispensation til den nyetablerede parkeringsplads. Klageren fremsendte fotos, der angiveligt viste, at den nye parkeringsplads lå længere væk fra huset end den oprindelige.
Kommunen præciserede, at det var afslaget på genoptagelse fra 22. august 2019, der blev korrigeret den 9. september 2019, ikke den oprindelige afgørelse fra 8. august 2017. Kommunen fastholdt, at klagefristen for afgørelsen af 8. august 2017 var udløbet, og at de fremsendte billeder ikke udgjorde nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse.
Planklagenævnet behandlede klagen over Varde Kommunes afslag på genoptagelse af sagen om parkeringsarealet på [adresse1]. Nævnet opfattede kommunens afgørelser af 22. august 2019 og 9. september 2019 som afslag på genoptagelse af den oprindelige afgørelse af 8. august 2017, ikke som en ny realitetsbehandling af parkeringsarealets lovlighed.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet konstaterede, at klagefristen for afgørelsen af 8. august 2017 udløb den 5. september 2017, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1. Da klagen først blev indgivet den 20. september 2019, var den indgivet for sent, og der forelå ingen undskyldelige omstændigheder. Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen over afgørelsen af 8. august 2017.
En kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger:
Planklagenævnet vurderede, at de fotos, klageren fremsendte i maj 2019, ikke udgjorde nye faktiske oplysninger. De adskilte sig ikke væsentligt fra de billeder, kommunen allerede havde modtaget i marts 2017, som viste forskel i terrænniveau. De faktiske forhold, klageren henviste til, var således allerede i kommunens besiddelse forud for den oprindelige afgørelse. Klagerens bemærkninger om parkeringspladsens placering blev heller ikke anset for at være et grundlag for genoptagelse, da dette ikke var omfattet af kommunens afgørelse af 8. august 2017, og lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser om placering i forhold til huset. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at genoptage sagen.
Planklagenævnet har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om kommunens vurdering af terrænforholdene er korrekt.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Varde Kommunes afgørelser af 22. august 2019 og 9. september 2019 om afslag på genoptagelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:

Natur- og Miljøklagenævnet afviste at genoptage en tidligere afgørelse vedrørende antallet af parkeringspladser i Gladsa...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mere