Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse for stuehus med integreret garage

Vejle Kommune traf den 4. juni 2019 afgørelse om, at opførelse af et stuehus med integreret garage på en ejendom i Gauerslund By ikke krævede landzonetilladelse. Ejendommen, der er på ca. 8,9 ha og ligger i landzone, er noteret som en landbrugsejendom. Den ligger desuden inden for kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen.

Tidligere sagsforløb

Ejendommens ejer havde tidligere, den 13. juni 2018, ansøgt om opførelse af et bygningskompleks bestående af et stuehus (335 m²), garage (110 m²) og orangeri (54 m²). Kommunen vurderede dengang, at byggeriet ikke krævede landzonetilladelse, da det samlede areal var under 500 m², og et stuehus på en landbrugsejendom blev anset for erhvervsmæssigt nødvendigt. Kystdirektoratet gav tilladelse til placering og udformning inden for strandbeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 6. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet ophævede dog kommunens afgørelse vedrørende byggeriet den 17. april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet lagde vægt på, at stuehuset med den ansøgte indretning (med to lejligheder på førstesal) kunne bebos af flere familier/husstande, hvilket kommunen ikke havde forholdt sig til i forhold til erhvervsmæssig nødvendighed.

Den nye ansøgning og kommunens afgørelse

Ejendommens ejer ansøgte på ny om byggetilladelse til et stuehus med integreret garage/maskinhus og orangeri på i alt 499 m². Den reviderede ansøgning ændrede indretningen på førstesal fra to lejligheder til to børneværelser med omklædningsrum, hvilket indikerede brug af én familie. Byggeriet består af boligarealer (335 m²), et orangeri (54 m²) og en garage/maskinhus (110 m²), hvoraf 88 m² er til maskinhus og 22 m² til privat garage. Alle dele er sammenbygget under samme tagkonstruktion og fremstår visuelt som én enhed. Maskinhuset skal opbevare maskiner til dyrkning af urter og blomster på ca. 5 ha og juletræer på ca. 2 ha.

Kommunen gav byggetilladelse den 4. juni 2019. Kommunen vurderede, at stuehuset var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom og dermed undtaget fra kravet om landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Maskinhuset blev også anset for nødvendigt for driften af de 7 ha og dermed omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Garagen blev vurderet omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 8.

Klagen til Planklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 2. juli 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at byggeriet ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt, da den landbrugsmæssige drift ifølge klageren var hobbybetonet. Klageren anførte desuden, at undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 10 kun gælder for udvidelser af eksisterende byggeri, ikke nyopførelse. Klageren mente også, at der var tale om omgåelse af reglerne, idet tidligere plantegninger viste en anden anvendelse af rummene, og at kommunen havde vejledt ejeren i at lovliggøre projektet. Endelig frygtede klageren, at sagen ville skabe præcedens for opførelse af store villaer i landzonen.

Kommunen svarede, at der var tale om en landbrugsejendom med bopælspligt, og at der derfor var pligt til at opføre en ny bolig. Kommunen fremhævede, at der var tale om et nyopstartet landbrug, og at kommunen ikke forholder sig til det erhvervsmæssige økonomiske afkast. Kommunen afviste desuden påstanden om omgåelse af reglerne og oplyste, at byggetilladelsen var givet på baggrund af et revideret og konkret projekt, og at kommunen havde fastholdt, at bygningens areal ikke måtte overstige 500 m².

Planklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse om, at opførelse af stuehuset med integreret garage ikke kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende manglende orientering om afgørelsen og andre forhold, der ikke var omfattet af den påklagede afgørelse, da disse ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed eller nævnets kompetence.

Undtagelser fra krav om landzonetilladelse

Nævnet gennemgik undtagelsesbestemmelserne fra kravet om landzonetilladelse i landzone, jf. Planloven § 35, stk. 1. Det blev fastslået, at Planloven § 36, stk. 1, nr. 10 (om- og tilbygninger af helårshuse op til 500 m²) ikke finder anvendelse ved nyopførelse. Derudover kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, eller til garager, drivhuse m.v. op til 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 8.

Samling af flere funktioner i samme bygning

Nævnet vurderede, at da garagen (22 m²) og orangeriet (54 m²) er integreret med stuehuset og visuelt fremstår som et samlet element, er de ikke omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 8. Deres arealer skal derfor medregnes i stuehusets bruttoetageareal. Maskinhuset (88 m²) skal derimod vurderes særskilt som driftsmæssigt nødvendigt byggeri. På baggrund heraf fastslog nævnet, at stuehusets samlede bruttoetageareal udgør 411 m² (335 m² stuehus + 22 m² garage + 54 m² orangeri).

Vurdering af maskinhuset

Et flertal på 9 af nævnets medlemmer fandt, at maskinhuset på 88 m² kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrugsejendommen. Flertallet lagde vægt på, at ejendommen er en landbrugsejendom, hvor der vil ske dyrkning af urter, blomster og juletræer på ca. 7 ha, og at arealet til maskinopbevaring er relativt begrænset. Et mindretal fandt dog, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om den fremtidige drifts erhvervsmæssige karakter til at vurdere nødvendigheden.

Vurdering af stuehuset

Nævnet bemærkede, at der ikke er noget til hinder for, at en ansøger tilpasser sit projekt efter vejledning eller en ophævelse af en afgørelse. Sagen blev derfor vurderet ud fra de nuværende oplysninger. En landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, jf. Landbrugsloven § 9, stk. 1, som skal have en størrelse og karakter, der kan anvendes til helårsbeboelse for en husstand med sædvanlig husførelse, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 13, stk. 1. Ved nyopførelse skal bygningsarealet være mindst 120 m², jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 13, stk. 2.

Et flertal på 8 af nævnets medlemmer fandt, at det ansøgte stuehus på 411 m² er at anse som et erhvervsmæssigt nødvendigt stuehus efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Flertallet lagde særligt vægt på, at der er tale om en landbrugsejendom med bopælspligt, og at det ansøgte areal ikke overstiger 500 m², hvilket er den grænse, der gælder for til- og ombygning af stuehuse i landzone uden landzonetilladelse. Et mindretal fandt dog, at 411 m² overstiger, hvad der kan anses for nødvendigt for en husstand med sædvanlig husførelse.

Placering og udformning

Nævnet lagde til grund, at stuehuset opføres på det areal, hvor de hidtidige bygninger på ejendommen var opført. Der kræves derfor ikke tilladelse til placering og udformning af stuehuset efter Planloven § 36, stk. 2.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse af 4. juni 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold.