Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 2. oktober 2018 om tilsagn om tilskud til et projekt under ordningen Miljøteknologi 2018, specifikt til investering i "Autostyring og sektionsafblænding af sprøjte". Ansøgningen var oprindeligt vedlagt tilbud fra to leverandører, [virksomhed1] og [virksomhed2].
Landbrugsstyrelsen (LBS) konstaterede den 10. juli 2019, at de to indsendte tilbudsgivere, [virksomhed1] og [virksomhed2], havde samme ejer og dermed ikke var uafhængige af hinanden. Dette var i strid med kravet om, at tilbud skal være afgivet af uafhængige leverandører for at fastlægge en rimelig pris. LBS anmodede derfor klager om at indsende to nye tilbud og vejledte specifikt om, at nye tilbud fra [virksomhed1] og [virksomhed2] ikke ville blive accepteret på grund af den konstaterede afhængighed.
Klager indsendte den 26. juli 2019 nye tilbud fra [virksomhed1] og [virksomhed3]. På trods af det nye tilbud fra [virksomhed3], afviste LBS den 10. september 2019 ansøgningen med henvisning til, at tilbuddet fra [virksomhed1] ikke kunne anvendes som dokumentation for rimelige priser, da [virksomhed1] var en af de oprindelige tilbudsgivere, hvor der var konstateret afhængighed. Afslaget blev begrundet med, at ansøgningen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at rimeligheden af de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke var dokumenteret, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, planteavlssektoren og gartnerisektoren § 6, nr. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, planteavlssektoren og gartnerisektoren § 5, stk. 5, nr. 3.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og udtrykte forundring over afslaget. Klager anførte, at det tidligere havde været muligt at genanvende én leverandør, hvis der var sammenhæng mellem de første to tilbud, og at LBS ikke havde lovhjemmel til at afvise [virksomhed1] som den ene tilbudsgiver. Klager fremhævede, at de nye tilbud var indhentet, og at prisen på sprøjten i tilbuddet fra [virksomhed1] var forskellig fra det oprindelige, hvilket indikerede et reelt nyt tilbud. Klager forventede, at LBS ville genoptage sagen og behandle den på lige vilkår med andre lignende sager, hvor rimelige priser var dokumenteret.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet klagen over Landbrugsstyrelsens (LBS) afslag på tilsagn om tilskud til miljøteknologi.
MFKN fandt anledning til at prøve retsgrundlaget for LBS's afgørelse, selvom dette ikke var et direkte klagepunkt, jf. . Nævnet vurderede, at LBS's afgørelse af 10. september 2019 led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig. Dette skyldtes, at LBS ikke havde anvendt bestemmelsen i korrekt.
MFKN lagde vægt på, at betingelsen om uafhængighed i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, planteavlssektoren og gartnerisektoren § 5, stk. 5, nr. 3 skal vurderes ud fra de tilbudsgivere, der har afgivet de nye tilbud. Da klager havde indsendt nye tilbud fra [virksomhed1] og [virksomhed3], og disse to selskaber ikke havde personsammenfald i ledelse eller ejere på tidspunktet for afgivelse af de nye tilbud, anså nævnet dem for uafhængige. Desuden var det nye tilbud fra [virksomhed1] afgivet på en senere dato og med en anden pris end det oprindelige, hvilket indikerede, at opgaven havde været konkurrenceudsat.
På baggrund af ovenstående fandt MFKN, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel til at meddele afslag på tilsagn med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, planteavlssektoren og gartnerisektoren § 6, nr. 4, da kravene i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til æg- og fjerkræsektoren, planteavlssektoren og gartnerisektoren § 5, stk. 5, nr. 3 var opfyldt. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver derfor Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. september 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på EnergiområdetStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Fredag den 13. maj 2016 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra varme- og elområdet.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om tilskud til udsætning af åleyngel i offen...
Læs mereDenne bekendtgørelse etablerer en ny tilskudsordning for projekter inden for biavlssektoren for perioden 2026-2027. Form...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Udelukkelse fra udbudsgiver grundet manglende accept af hensigtserklæring om bekæmpelse af kriminalitet
