Afgørelse om afslag på dispensation til etablering af kviste og udskiftning af vinduer i Nyborg

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 4. juni 2019. Klagen fokuserede navnlig på, at kommunen ikke havde hjemmel til at give afslag på dispensation, og at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren henviste til tidligere tilladelser/dispensationer til altaner på nærliggende ejendomme og anførte, at de ansøgte vinduer var i overensstemmelse med bygningens oprindelige byggestil. Klageren bemærkede desuden, at en ny lokalplan var under udarbejdelse, som ville fjerne ejendommens bevaringsværdi.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Nyborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 142. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, såsom hvorvidt det ansøgte er i overensstemmelse med en bestemt byggestil.

Nævnet præciserede, at kommunens afgørelse af 9. maj 2019 ikke kunne tolkes som en tilladelse til, at vinduerne opføres i sort farve, og henviste klageren til at søge yderligere afklaring hos kommunen herom.

Krav om dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planloven § 19 og forudgående naboorientering efter Planloven § 20. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, så ændringer kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 17.

Planklagenævnet fastslog, at lokalplan nr. 142's Lokalplan nr. 142 § 4.1 og Lokalplan nr. 142 § 4.3 udgør en kompetencenorm, der betyder, at ændringer på bevaringsværdige bygninger kræver dispensation. Da ejendommen er bevaringsværdig, kræver både udskiftning af vinduer og etablering af kviste med fransk altan dispensation fra lokalplanen. Nævnet bemærkede, at de generelle bestemmelser om vinduer, kviste og altaner i lokalplanens §§ 7.2, 7.4, 10.2 og 11.1 ikke afskærer kommunen fra at give afslag på dispensation, selvom en ændring umiddelbart er i overensstemmelse med ordlyden af disse bestemmelser, når der er tale om en bevaringsværdig bygning. Kommunens afgørelse om at meddele dispensation er skønsmæssig, men skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen.

Lighedsgrundsætningen

Klageren havde henvist til, at der på andre ejendomme i området var givet tilladelse til altaner. Planklagenævnet vurderede dog, at de nævnte tilfælde ikke var sammenlignelige:

• Altanerne på ejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4] var opført før lokalplanens vedtagelse i 2006.
• Byggetilladelsen på [adresse6] vedrørte nybyggeri, hvor lokalplanen tillader altaner mod gadesiden, hvis de tilpasses nabobebyggelsen. Dette adskiller sig fra ændringer til eksisterende bebyggelse.

Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:

• § 7.1.4: Udvendige bygningssider, herunder tage, må kun fremtræde i materialernes naturfarver eller farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne, medmindre andet godkendes af byrådet.
• § 7.1.5: Tage på facadebebyggelsen skal dækkes med rødt tegl, skifer eller kunstskifer.
• § 7.3.2: Vinduer mod A 1 skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse med traditionel profilering og spinkel opsprosning.
• § 7.3.3: Nye gadedøre og portfløje skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse udformes som traditionelle fyldningsdøre eller flammerede fløje.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.