Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til etablering af adgangsvej i Næstved Kommune

Næstved Kommune meddelte den 23. august 2019 landzonetilladelse til etablering af en adgangsvej på en ejendom i Fuglebjerg. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som modtog klagen den 19. september 2019. Klagen omhandlede primært, at tilladelsen var givet uden Fredningsnævnets accept, at vejen ville medføre betydelige nabogener, og at den stred mod tinglyste servitutter og lokalplanen for landsbyen.

Ejendommens beliggenhed og planforhold

Ejendommen ligger i landzone, men en mindre del er omfattet af kommuneplanramme 5.BE2 og lokalplan nr. 5.a.2, som udlægger området til blandet bolig og erhverv. Den ansøgte adgangsvej ligger dog umiddelbart nord for landsbyafgrænsningen og er ikke omfattet af kommuneplanrammen eller lokalplanen. Hele ejendommen er udpeget som bevaringsværdigt landskab og naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2017, og en del af vejen ligger inden for et udpeget kulturmiljø. Desuden ligger ejendommen inden for et stort kulturarvsareal ved Tystrup-Bavelse-søerne og inden for zone II af landskabsfredningen fra 1968.

Forløbet før ansøgningen

En del af ejendommen blev udstykket til en ny beboelsesejendom. I den forbindelse erklærede kommunen den 7. juni 2018, at etablering af adgangsvejen ikke krævede landzonetilladelse. Efter en naboklage erkendte kommunen dog en fejl og vurderede, at tilladelse alligevel var nødvendig. Fredningsnævnet gav den 24. oktober 2018 dispensation fra landskabsfredningen til udlæg af en fællesvej, idet det ansøgte ikke stred mod fredningens formål.

Ansøgningens indhold

Ejeren ansøgte om landzonetilladelse til en ny adgangsvej fra [A1] til den nyudstykkede ejendom. Vejen skulle være 3,5 m bred og ca. 75 m lang, anlægges som en markvej befæstet med stabilgrus og grus/skærver i køresporene, og ikke hæves over eksisterende terræn. Det var hensigten, at vejen med tiden skulle have græs i midten for at falde ind i naturen. Ansøger henviste til Fredningsnævnets afgørelse og anførte, at vejen ikke ville have reel betydning for udsynet fra naboejendommene.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav den 23. august 2019 landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at vejen krævede landzonetilladelse på grund af ændret anvendelse af et landbrugsareal og vejens størrelse. Kommunen lagde vægt på sin tidligere erklæring om, at vejen ikke krævede tilladelse, at vejen kun ville sløre grænsen mellem åbent land og by i ringe grad, og at den ikke ville påvirke landskab, plante- og dyreliv eller kulturmiljøet nævneværdigt. Desuden blev det fremhævet, at vejen var til en enkelt boligparcel, og at arealet lå uden for lokalplanområdet.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at Fredningsnævnet ikke havde givet dispensation til en adgangsvej, men en fællesvej, og at der var forskel herpå. Klageren mente også, at tilladelsen stred mod lokalplanens krav og tinglyste servitutter, da vejen tilsluttes [A1] uden for lokalplangrænsen, og at nye ejendomme ifølge lokalplanen skal placeres direkte ud til landsbyens eksisterende vejnet. Klageren mente, at kommunen burde have informeret om servitutter og lokalplanens krav. Endvidere anførte klageren, at vejen ville være til markant gene for naboejendommene og forringe deres værdi, at kommunens afgørelse var truffet uden besigtigelse, og at ansøgeren ikke havde redegjort tilfredsstillende for vejens negative påvirkning. Endelig mente klageren, at adresseringen af den udstykkede ejendom burde ændres.

Planklagenævnet ophæver Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse, da det ansøgte ikke kræver en sådan tilladelse.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan efterprøve kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn under landzonereglerne, men urimelige nabogener kan indgå i vurderingen. Klagepunkter vedrørende Fredningsnævnets dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3 ligger uden for Planklagenævnets kompetence og afvises. Ligeledes afvises klagepunktet om husnummerering, da dette ikke er et spørgsmål, nævnet har kompetence til at påse.

Kravet om landzonetilladelse

I landzone kræves der tilladelse fra kommunen for udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Kravet om landzonetilladelse til ændret anvendelse forudsætter, at ændringen er relevant i forhold til landzonebestemmelserne. Tidligere praksis har vist, at etablering af indkørsel med stabilgrus eller intern kørevej til landbrugsejendomme normalt ikke kræver landzonetilladelse, da ændringen ikke har den fornødne relevans i forhold til landzonereglernes formål.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderer, at etableringen af den ansøgte adgangsvej ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet lægger vægt på, at vejen er 3,5 m bred og ca. 75 m lang, etableres i terræn, og at den med tiden skal fremstå som en hulvej med græs og småplanter i midten, hvilket giver den karakter af en almindelig markvej. Desuden vil vejen kun generere begrænset trafik. Disse forhold betyder, at etableringen af vejen ikke har den fornødne planlægningsmæssige relevans i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Klagepunktet om nabogener kan ikke føre til en anden vurdering. Vedrørende klagepunktet om lokalplan nr. 5.a.2 bemærker nævnet, at det areal, hvor adgangsvejen er ansøgt placeret, ligger uden for lokalplanområdet, og vejen er derfor ikke i strid med lokalplanen. Planklagenævnet har ikke taget stilling til, om forholdet eventuelt kræver tilladelse efter anden lovgivning, herunder vejlovgivningen eller yderligere dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Planklagenævnet ophæver Næstved Kommunes afgørelse af 23. august 2019 om landzonetilladelse til etablering af en adgangsvej på ejendommen, da det ansøgte ikke kræver landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.