Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til ændringer på fredet voldsted

Sagen omhandler en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse, der meddelte afslag på lovliggørende dispensation for en række ændringer på det fredede fortidsminde [ejendom1], et middelalderligt voldsted. Ejeren havde ansøgt om at få lovliggjort flere forhold, som var etableret uden forudgående tilladelse.

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse

Slots- og Kulturstyrelsen afslog at lovliggøre en række tilstandsændringer og påbød fysisk retablering. Afslaget omfattede blandt andet:

• Etablering af en kørevej og parkeringsplads på borgbankens vest- og nordside, inklusiv en støttemur og kantning med store sten.
• Opførelse af et muret anneks og en mur ved bygningens nordvestgavl.
• Anlæggelse af flisebelægning nord og øst for bygningerne.
• Etablering af bede, højbede og en muret røgeovn.
• Opsætning af lamper på fortidsmindet.
• En rørgennemføring til afledning af regnvand ud i voldgraven.

Styrelsen vurderede, at ændringerne forstyrrede fortidsmindets overflade og arkæologiske lag, slørede forståelsen af anlægget som et forsvarsværk og ikke var nødvendige for ejendommens anvendelse.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at fredningen fra 1967 ikke indskrænkede retten til at anvende arealet til have og gårdsplads. Det blev fremført, at ændringerne var en del af den hidtidige brug, af bagatelagtig karakter, eller nødvendige af sikkerhedsmæssige årsager, såsom adgang for brandkøretøjer. Klageren henviste desuden til, at der tidligere var givet dispensation til mere omfattende byggerier, at ændringerne var foretaget af en tidligere ejer, og at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at de påklagede forhold udgør en tilstandsændring i strid med Museumsloven § 29 e, stk. 1.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet fastslog, at beskyttelsen af fortidsminder er meget restriktiv. Dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 1 gives kun i særlige tilfælde, hvilket ikke var tilfældet her. Nævnet lagde vægt på, at de udførte ændringer var meget synlige og slørede den historiske forståelse af voldstedet som et forsvarsanlæg.

Nævnet afviste klagerens argumenter om, at forholdene var lovlige som følge af passivitet fra myndighedernes side (indrettelseshensyn). Det blev bemærket, at flere af de ulovlige forhold allerede var blevet påtalt ved et tilsyn i 1998. Ligeledes fandt nævnet, at den historiske anvendelse af dele af arealet til have og gårdsplads ikke gav ret til at foretage nye anlæg på andre dele af det fredede område.