Afgørelse om klage over Vallensbæk Kommunes lokalplan nr. 107, Vallensbæk Stationstorv Syd

Vallensbæk Kommune vedtog den 26. juni 2019 endeligt lokalplan nr. 107, Vallensbæk Stationstorv Syd. En grundejer uden for lokalplanområdet indgav den 12. juli 2019 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse, som nævnet modtog den 17. september 2019. Klagen omhandlede navnlig en påstand om, at kommunen havde tilsidesat lighedsprincippet. Klageren uddybede sin klage i efterfølgende breve, og kommunen fremsatte bemærkninger til klagen. Sagen drejer sig om en sammenligning mellem lokalplan nr. 107 og den tidligere lokalplan nr. 81.1, som regulerer et område nord for S-banen. Klageren mente, at der var tale om usaglig forskelsbehandling. Kommunen afviste dette og henviste til forskelle mellem de to områder og lokalplaner.

Baggrund for lokalplanerne

Lokalplan nr. 81.1, Ændret byggemulighed i lokalplan nr. 81, delområde C1, regulerer et område ved Vallensbæk Stationstorv Nord, nord for S-banen. Denne lokalplan blev vedtaget den 26. april 2017.

Forslag til lokalplan nr. 107 blev igangsat efter en henvendelse fra en grundejer i november 2018, der ønskede at muliggøre et boligprojekt med 67 boliger ved Vallensbæk Stationstorv Syd. Kommunalbestyrelsen vedtog forslaget den 24. april 2019, og lokalplanen blev endeligt vedtaget den 26. juni 2019. Lokalplan nr. 107 regulerer et område syd for Vallensbæk Stationstorv, syd for S-banen.

Formål med lokalplan nr. 107

Formålet med lokalplan nr. 107 fremgår af lokalplanens § 1 og redegørelse, og omfatter:

• At området kun anvendes til centerformål som detailhandel, kundeorienteret serviceerhverv, klinikker, liberale erhverv og etageboliger.
• At varegården til butikkerne i den vestlige bebyggelse bliver overdækket og lukket for at reducere støjgener for et boligområde.
• At der etableres fælles udendørs opholdsarealer i en sammenhængende grøn taghave over varegården og butikslokaler, samt private altaner for boligerne.
• At der anlægges mindst 67 nye parkeringspladser til personbiler i centerbebyggelsen.
• At ny bebyggelse opføres i facadematerialer, der matcher den eksisterende bebyggelse.
• At belægninger, beplantning og inventar på torvet og i passagen er ensartet i design og af høj kvalitet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at kommunen ved lokalplan nr. 107 tillader boligbyggeri op ad S-banen, samtidig med at kommunen har bebudet at fjerne muligheden for et tilsvarende boligbyggeri på den anden side af S-banen (nord). Klageren mente, at den eneste forskel var altanernes retning (sydvendte mod nordvendte), hvilket ikke udgjorde en saglig begrundelse for den markante forskelsbehandling. Dette ansås for at være i strid med lighedsgrundsætningen. Klageren gjorde desuden gældende, at der var en berettiget forventning om at kunne opføre et boligprojekt i henhold til lokalplan nr. 81.1, da der var udviklet et projekt og udført betydeligt forberedende arbejde.

Kommunens bemærkninger

Kommunen anførte, at Økonomiudvalget i januar 2019 igangsatte udarbejdelsen af et nyt plangrundlag for den nordlige del af Vallensbæk Stationstorv for at sikre overensstemmelse med kommunens udviklingsstrategi fra 2018. Kommunen understregede, at denne beslutning ikke fjernede byggeretten i den nordlige del, og at der endnu ikke var taget stilling til placeringen af de resterende byggeretter. Kommunen fandt ikke, at lighedsgrundsætningen var tilsidesat, da de to boligprojekter ikke var sammenlignelige. Dette skyldtes, at de lå i hver sit lokalplanområde, og at lokalplan nr. 107 var mere regulerende end lokalplan nr. 81.1. Desuden lå klagerens byggemuligheder meget centralt i bymidten, mens byggemuligheden efter lokalplan nr. 107 lå i kanten af bymidten.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Vallensbæk Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 107, Vallensbæk Stationstorv Syd. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om planen er begrundet i planlægningsmæssige hensyn, og om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, der kan efterprøves. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke i denne sag kunne tage stilling til klagerens anbringender vedrørende berettigede forventninger i forhold til byggemulighederne på det areal, som er omfattet af lokalplan nr. 81.1; en eventuel afgørelse herom ville kunne påklages særskilt.

Saglig, planlægningsmæssig begrundelse

Planklagenævnet vurderede, at en kommune til enhver tid kan beslutte at udarbejde en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant, jf. Planloven § 13, stk. 1. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger, og formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, jf. Planloven § 15, stk. 1. Nævnet fandt, at formålet med lokalplan nr. 107, som beskrevet i lokalplanens § 1 og redegørelse (f.eks. anvendelse til centerformål og etageboliger samt mulighed for tilbygning med 67 boliger), var baseret på saglige, planlægningsmæssige hensyn. Klagepunktet herom blev derfor ikke imødekommet.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fastslog, at lighedsgrundsætningen indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat, og at kommunen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling. Lighedsgrundsætningen er dog ikke til hinder for, at kommunen i sin planlægning beslutter at udlægge et bestemt område til bestemte formål, eller at den frit kan beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Kommunen er således ikke afskåret fra at vedtage planer, der giver mulighed for f.eks. boligbyggeri, som ikke er muligt i andre områder i kommunen. På baggrund heraf kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.