Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbrug i Svendborg Kommune

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Svendborg Kommunes miljøgodkendelse af 27. maj 2019 til udvidelse af et kvægbrug på [A1]. Godkendelsen blev meddelt i henhold til Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1.

Den ansøgte udvidelse indebærer etablering af en ny stald på 5.376 m² og en ny betonplads på 2.400 m², hvilket vil øge husdyrbrugets samlede produktionsareal til 9.354 m².

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at den ansøgte udvidelse ville medføre en for høj merdeposition til et nærliggende kategori 3-natur- og § 3-beskyttet moseområde. Klager mente, at merdepositionen ville overskride tålegrænsen for naturtypen og dermed forårsage en tilstandsændring, hvilket ville kræve dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Klager foreslog derfor, at kommunen fastsatte vilkår om, at merdepositionen ikke måtte overstige 1 kg N pr. ha pr. år.

Klager var desuden uenig i kommunens vurdering af, at depositionen fra husdyrbruget var uvæsentlig i forhold til den belastning, mosen modtog via drænvand. Klager undrede sig over, at kommunen tillod tilledning af drænvand til den beskyttede mose, især da området i kommuneplanen er udpeget som en ”potentiel økologisk forbindelse”.

Svendborg Kommunes vurdering

Svendborg Kommune havde beregnet, at ammoniakemissionen fra husdyrbruget maksimalt måtte være 8.791 kg N pr. år ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at den ansøgte produktion ville medføre en emission på 8.630 kg N pr. år. Kommunen vurderede derfor, at BAT-kravet var overholdt.

Kommunen havde besigtiget moseområdet og konstaterede, at det var tæt bevokset med piletræer og indeholdt næringskrævende stauder, hvilket indikerede en ringe naturtilstand. Kommunen vurderede, at mosens primære vand- og næringstilførsel skete via drænvand fra dyrkede landbrugsarealer, estimeret til ca. 139 kg N/år. Selvom den beregnede samlede kvælstofbelastning på 29,5 kg N/ha/år overskred mosens tålegrænse på 20-25 kg N/ha/år, vurderede kommunen, at den øgede atmosfæriske deposition ikke ville forårsage en tilstandsændring, da kvælstofbidraget fra markbidrag var 150-200 gange større. Kommunen fastsatte derfor ikke vilkår til begrænsning af ammoniakdepositionen.

Svendborg Kommune fastholdt, at bidraget fra den atmosfæriske deposition var så begrænset, at det ikke ville medføre en tilstandsændring af naturområdet. Kommunen bemærkede desuden, at den ikke kunne kræve den eksisterende tilledning af drænvand stoppet, da den sandsynligvis havde fundet sted i årtier og var en forudsætning for mosens eksistens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede klagen og begrænsede sin prøvelse til to forhold: BAT ammoniak og ammoniakpåvirkningen af det nærliggende moseområde. Nævnet tog ikke stilling til klagepunktet om tilledning af drænvand, da dette falder uden for husdyrbruglovgivningens område.

BAT Ammoniakvurdering

MFKN efterprøvede Svendborg Kommunes beregninger vedrørende BAT-kravet for ammoniakemission. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT, som fastsat i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 25, stk. 1, og Husdyrbruglovens § 27, stk. 2. MFKN konstaterede, at selv med inddragelse af effekten af overdækningen af gyllebeholder G1, ville den beregnede faktiske ammoniakemission fortsat overholde det beregnede BAT-krav. Derfor var der ikke grundlag for at stille vilkår om yderligere ammoniakreducerende tiltag.

Ammoniakpåvirkning af moseområdet

MFKN vurderede ammoniakpåvirkningen af moseområdet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 34, stk. 1, nr. 2 og 3. Nævnet bemærkede, at nye regler, der trådte i kraft den 12. juli 2019, flyttede målepunktet for ammoniakemissionen, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 30, stk. 1. MFKN foretog en genberegning af ammoniakemissionen baseret på de nye regler og justerede for den anførte 8-års-drift, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 30, stk. 6. Genberegningen viste, at merdepositionen til mosen ville være 6,1 kg NH3-N pr. ha pr. år, og totaldepositionen 7 kg NH3-N pr. ha pr. år.

MFKN fastlagde baggrundsbelastningen til 15 kg N/ha/år, baseret på et gennemsnit af grid-niveauet over de tre forudgående år. Den samlede ammoniakdeposition til mosen, inklusive baggrundsbelastning, blev herefter 22 kg N/ha/år. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Svendborg Kommunes vurdering af mosens konkrete tålegrænseinterval på 20-25 kg N/ha/år. Da den samlede ammoniakdeposition ikke overskred dette interval, fandt MFKN, at den ansøgte udvidelse ikke ville indebære væsentlig virkning på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1, jf. stk. 2, og at der derfor ikke skulle stilles vilkår til den maksimale merdeposition af ammoniak, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 29.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Svendborg Kommunes afgørelse af 27. maj 2019 om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbruget. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter MFKN's afgørelse, jf. Husdyrbruglovens § 59 a, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.