Husdyrbrugloven § 34a

Til stk. 1, 1.pkt.

Bestemmelsen indebærer, at miljøministeren kan fastsætte regler om miljøgodkendelser og tilladelser med henblik på at sikre, at sådanne godkendelser og tilladelser ikke er i strid med EU retlige forpligtelser eller andre internationale forpligtelser.

Ifølge miljømålsloven er myndighederne ved udøvelsen af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de vandplaner, som udarbejdes for hvert vanddistrikt, ligesom myndighederne er forpligtet af afgrænsningen af internationale naturbeskyttelsesområder og bundet af en vedtagen Natura 2000 plan. Indtil vedtagne Natura 2000 planer foreligger, er bevaringsmålsætningen for områderne generelt at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. På vandområdet indgår regionplanens retningslinjer i skønnet ved udarbejdelsen af en miljøgodkendelse, tilladelse eller afslag indtil der foreligger en vandplan.

Efter regler udstedt i medfør af bl.a. naturbeskyttelsesloven skal der altid foretages en konsekvensvurdering af planer og projekters virkninger på et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område) under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Myndighederne må ikke i planlægningen og ved enkeltsagsadministration træffe dispositioner, der kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, eller være i strid med habitatdirektivets bestemmelser om generel beskyttelse af visse plante- og dyrearter, jf. habitatdirektivets art. 12 og 13. Hjemlen vil bl.a. blive benyttet til at supplere bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder med henvisning til de relevante bestemmelser i nærværende lov.

Bemyndigelsen supplerer bemyndigelsen i lovforslagets § 75 til at fastsætte regler til gennemførelse af EF-direktiver og regler for anvendelse af Fællesskabets forordninger.

Til stk. 1 og 2

Det fremgår af aftalen af 17. juni 2005, at »der skal udarbejdes en vejledning og bekendtgørelse til kommunerne om administration af husdyrsagerne, således at variationen mellem kommunernes afgørelser begrænses.«

Som led i det lovforberedende arbejde til lovforslaget er der nedsat et antal arbejdsgrupper, der skal udarbejde udkast til vejledning til kommunerne til brug for vurderingen og beslutningsgrundlaget til en godkendelse. Formålet hermed er at skabe et samlet gennemskueligt og fagligt velfunderet administrationsgrundlag for sagsbehandling i de nye kommuner, så kommunerne kan træffe afgørelse på et grundlag, der i videre omfang gør det muligt at behandle ensartede sager ud fra et fælles grundlag.

Dette omfatter vejledning om sagsbehandling, IT-baserede systemer, forsigtighedsprincippet, den kumulative effekt, status for udpegede arealer, vurdering af fosfor, vurdering af nitratudvaskning, vurdering af ammoniak og vurdering af lugt.

Som led i det lovforberedende arbejde er der for at få overblik over amternes administrationspraksis gennemført en »opsamling af erfaringer med behandling af sager vedrørende husdyrprojekter efter VVM-reglerne«. Endvidere gennemfører Skov- og Naturstyrelsen bl.a. på baggrund af erfaringsindsamlingen en beskrivelse af det gældende beskyttelsesniveau og forslag til beskyttelsesniveau i kommunernes behandling af husdyrbrugssager efter kommunalreformens gennemførelse, jf. også de almindelige bemærkningers afsnit om miljømæssige konsekvenser.

Vejledningen skal medvirke til at sikre, at amternes erfaringer overdrages til kommunerne. Det er indtil videre vurderingen, at den nye vejledning vil være tilstrækkeligt til at sikre den ønskede ensretning og forudsigelighed i behandlingen af sager om husdyrbrug. Herudover vil den foreslåede toårige overgangsordning, jf. lovforslagets § 35, også kunne medvirke til at sikre en ensartet administration.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan vise sig et behov for, at miljøministeren kan fastsætte bindende regler for kommunernes administration af godkendelsesordningen – enten i forbindelse med gennemførelsen af husdyrreformen eller senere, f.eks. i forbindelse med revurderingen af overgangsordningen.

F.eks. kan der vise sig behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunerne skal stille vedrørende niveauet for udledning af ammoniak, fosfor og nitrat fra husdyrbrug. Endvidere kan der vise sig et behov for regler om, hvorledes udledningen fra et husdyrbrug skal beregnes (modeller).

Sådanne regler vil blive forhandlet med de berørte organisationer og forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg inden udstedelse.

Det kan dog oplyses, at ved vurderinger, som indebærer en beregning af merbelastningen, skal miljøbelastningen i før-situationen beregnes ud fra normtal, medmindre andet er fastsat som følge af tidligere projektilpasninger i forbindelse med VVM screeninger eller af tidligere miljøgodkendelser. Har ansøger derfor tidligere frivilligt haft en effektiv fodring eller lignende, skal dette ikke indgå i miljøredegørelsen og miljøvurderingen. Lovforslaget ønsker på denne måde at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for frivillig anvendelse af moderne miljøteknologi.

Ligesom der eventuelt vil kunne blive behov for at fastsætte regler om, hvilke virkemidler (vilkår om valg af teknologi og driftsform), der kan bidrage til opfyldelsen af vilkårene og regler for, hvordan effekten af sådanne virkemidler sikres ved fastsættelse af yderligere vilkår og hvordan effekten beregnes.

På denne baggrund indeholder forslaget en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunernes administration af bestemmelserne om meddelelse af godkendelser og tilladelser efter denne lov.

Til stk. 3

Stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte, hvilke krav der i forbindelse med miljøgodkendelserne skal stilles til generel reduktion af ammoniak fra stald og lager. Udmøntningen forudsættes gradvist at blive indføjet i den kommende bekendtgørelse om godkendelse af husdyrbrug. Årsagen hertil er udmøntningen af den politiske aftale, hvorefter den generelle reduktion af ammoniaktabet fra stald og lager i årene frem skal skærpes gradvist.

Den gradvise skærpelse af generel reduktion af ammoniak fra stald og lager fastsættes således, at der ved udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder stilles et generelt reduktionskrav på 15 pct. i 2007 og 20 pct. i 2008 til ammoniaktabet fra stald og lager i det det såkaldte »i forhold til bedste staldsystem«. »Ved bedste staldsystem« forstås det tidssvarende staldsystem, som har den laveste ammoniakemission. 2008 evalueres det, hvordan linjen med stigende reduktionskrav skal fortsættes i 2009. Udgangspunktet er, at kravet skal hæves til mindst 25 pct. Kravet giver et vigtigt skub til udviklingen af miljøteknologi. Reduktionskravene stilles i forhold til »bedste staldsystem« med normtallene fra 2005/2006 som fikspunkt. Eneste afvigelse fra denne hovedregel er ændrede normtal for samme staldsystem på baggrund af ny viden f.eks. på baggrund af nye emissionsmålinger. Der vil blive taget særskilt stilling til opdatering af normtalt for bedste staldsystem i forbindelse med evalueringen i 2008.

Det generelle krav om reduktion af ammoniak fra stald og lager gælder for den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen samt husdyrproduktionen i nye og renoverede staldanlæg. Kravet stilles fra 2007 til de husdyrbrug, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Husdyrproduktioner fra udegående dyr (kvæg, udendørs svinehold, fårehold m.v.) undtages fra kravet. For husdyrproduktion på dybstrøelse i naturligt ventilerede stalde og fjerkræ fastholdes reduktionskravet på 15 pct. frem til 2008.

Ændringer til disse reduktionskrav specielt med henblik på undtagelsesbestemmelserne vil eventuelt blive fastsat i 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP III. For kvægproduktioner baseret på græsfodring skal der i forbindelse med evalueringen tages stilling til, på hvilket grundlag reduktionskravene stilles. Ved samme lejlighed foretages en opdatering af normen for bedste staldsystem.

Revurderingen af reduktionskravene i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP III er alene at betragte som en teknisk tilpasning. Der kan således tages hensyn til, at der er fremkommet nye staldtyper, nye reduktionsmuligheder og en ændret udskillelse af kvælstof fra husdyrholdet med et heraf følgende ændret ammoniaktab. De kommende normtal for bedste staldsystem, som skal anvendes ved evalueringen i 2008, forventes som udgangspunkt ikke at inddrage effekten af miljøteknologi som f.eks. gylleforsuring og luftrensning. Hvis det i modsat fald bliver tilføjet, skal dette indgå i overvejelserne omkring de mulige reduktionskrav ved evalueringen i 2008.

For ungtyre, hvor det bedste staldsystem er trædeudmugning, er det ikke teknisk muligt at reducere ammoniaktabet. Det er ej heller muligt at reducere N-udskillelsen. Følgelig fritages ungtyre på gyllesystem for reduktionskrav. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ungtyre på gyllesystem er under udfasning. I 2004 var der således kun 5 pct. af ungtyrene på gyllesystem; i 2015 er de helt udfaset.

Reduktionskravene stilles i forhold til »bedste« staldsystem med normtal 2005/06 som fikspunkt, jf. udredningsarbejdet. Ved bedste staldsystem forstås det tidssvarende staldsystem, som har den laveste ammoniakemission. Der skelnes mellem husdyr på gyllesystemer og dybstrøelse.

Tabel. Bedste staldsystem for dyretyper, der er omfattet af kravet om reduktion af ammoniaktabet fra stald og lager.

Dyretyper i stalde med gylle, hvor kravene er 15 pct. i 2007, 20 pct. i 2008 og som udgangspunkt mindst 25 pct. fra 2009.

Dyretype

Bedste staldsystem

1 årsko uden opdræt (tung race)

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

1 årsko uden opdræt (Jersey)

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

1 årsopdræt (6-28 mdr, tung race)

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

1 årsopdræt (6-28 mdr, jersey)

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

1 stk. ungtyr, 6-slagtning, Jersey

Trædeudmugning

1 årsso – løbe og drægtighedsstald

Løsgående søer, delvis spaltegulv2)

1 årsso – farestald

Kassestier, delvis spaltegulv

10 smågrise 7,2-30 kg

Toklimastald, delvis spaltegulv

10 prod. Slagtesvin 30-102 kg

Delvis spaltegulv

Mink

Gødningsrende, ugentlig tømning

Burhøns, konsumæg, bånd1)

Gylle

1. Kravene til denne produktion er 15 pct. i både 2007 og 2008.

2. Dette staldsystem indgår ikke i normtal 2005/2006. Der vil blive taget udgangspunkt i ammoniakemissionen ifølge normaltal fra første år der foreligger normtal for.

Dyretyper i stalde med dybstrøelse, hvor kravene er 15 pct. i 2007, 20 pct. i 2008 og som udgangspunkt mindst 25 pct. fra 2009. I naturligt ventilerede stalde og for fjerkræ fastholdes kravet på 15 pct. i 2008.

Dyretype

Bedste staldsystem

1 årsko uden opdræt (tung race)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsko uden opdræt (Jersey)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsammeko uden opdræt

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsopdræt (6-28 mdr, tung race)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsopdræt (6-28 mdr, jersey)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 stk. ungtyr, (6-slagtning, tung race)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 stk. ungtyr, (6-slagtning, Jersey)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsopdræt (0-6 mdr, tung race).

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsopdræt (0-6 mdr, Jersey).

Dybstrøelse (hele arealet)

1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, tung race)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 stk. tyrekalv (0-6 mdr, Jersey)

Dybstrøelse (hele arealet)

1 årsso – løbe og drægtighedsstald

Dybstrøelse

1 årsso – farestald,

Løsdrift, delvis spaltegulv1)

10 smågrise 7,2-30 kg

Dybstrøelse

10 prod. Slagtesvin 30-102 kg

Dybstrøelse

Heste

Dybstrøelse

Slagtekyllinger

Dybstrøelse

Slagtefjerkræ i øvrigt

Dybstrøelse

Høns og hønniker

Dybstrøelse

1. Da der ikke findes staldsystemer for ren dybstrøelse i farestalden, beregnes kravet til dybstrøelse ud fra det anviste system, hvor gyllebidraget beregnes som delvis spaltegulv med 100 pct. gylle.

Sigtet med at stille nye krav til reduktion af ammoniak fra stald og lager er at sikre, at der både generelt og specielt i forhold til særligt sårbare naturområder og internationale forpligtelser sker en forstærket fortsat reduktion af ammoniakbelastningen af Danmarks natur.