Afgørelse i klagesag om Rudersdal Kommunes screeningsafgørelse om, at lokalplan nr. 265 ikke kræver miljøvurdering

Rudersdal Kommune traf den 27. marts 2019 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 265 for et område ved [vejnavn1] og tillæg nr. 6 til kommuneplan 2017 (screeningsafgørelse). Planerne blev endeligt vedtaget den 26. juni 2019.

Lokalplanområdet, der er ca. 16.690 m², ligger i Øverød, Holte, og afgrænses af [skole1] mod nord samt villabebyggelse mod syd og vest. Området har primært været anvendt som atletikbane, og den vestligste del ud mod [vejnavn1] har været ubebygget. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 680-730 m væk. Ejendommene er omfattet af en tinglyst servitut fra 1960, kaldet Skovlydeklarationen, som indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Forløbet før planvedtagelsen

Kommunen foretog i juni 2017 en planmæssig vurdering af muligheden for at etablere nye plejeboliger. Det blev konkluderet, at den mest hensigtsmæssige adgangsvej ville være fra [vejnavn1] gennem et eksisterende beplantningsbælte. En trafikvurdering fra august 2017 forventede 100 ekstra bilture pr. døgn til et plejecenter med 70 pladser, hvilket blev vurderet som en begrænset belastning i forhold til den eksisterende trafik på [vejnavn1] (ca. 1.800 bilture pr. døgn).

Planernes indhold

Lokalplan nr. 265 har til formål at skabe rammer for etablering af nye plejeboliger og fastlægge bestemmelser for byggeriets udformning, beplantning og udearealer. Planen fastsætter, at vejadgang kun må ske fra [vejnavn1] via en ny overkørsel, og at der skal etableres et internt vejareal med vendeplads. Desuden stilles krav om et fast hegn på minimum 1,8 meter langs det interne færdselsareal mod nabomatriklerne mod syd. Kommuneplantillæg nr. 6 muliggør byggeri i to etager, hvor der tidligere kun var tilladt én etage.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til miljøvurderingsloven og konkluderede den 27. marts 2019, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Screeningen omfattede emner som befolkning, natur, forurening, ressourcer, trafik samt by og landskab. For trafikstøj og vibrationer blev indvirkningen vurderet som "mindre betydende" og "negativ". Kommunen vurderede samlet set, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet, da den kun fastlægger bestemmelser for et mindre område på lokalt plan, og udbygningsmulighederne ikke væsentligt påvirker de vurderede forhold, herunder trafikbelastning.

Klagerne og kommunens bemærkninger

To klager blev indgivet til Planklagenævnet:

• Klager 1 (naboer) klagede over screeningsafgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde vurderet alternativer til adgangsvej via [vejnavn1], ikke havde overholdt miljøvurderingsloven i forhold til støj og trafik, og at begrundelsen var utilstrækkelig. Klageren gjorde også gældende, at den foreslåede adgangsvej gennem et "endeligt fredet" grønt bælte ville medføre støj fra bygge- og anlægsvej samt den fremtidige trafik.
• Klager 2 (grundejerforening) klagede over den endelige vedtagelse af planerne og anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at ophæve Skovlydeklarationen via lokalplanen, at vedtagelsen varetog usaglige, økonomiske hensyn, og at planerne burde have været miljøscreenet på ny grundet væsentlige ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse.

Kommunen afviste klagepunkterne og uddybede, at [vejnavn1] var bedst egnet som adgangsvej, at beplantningsbæltet ikke var fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven, og at den øgede trafik var vurderet. Kommunen anførte, at ophævelsen af Skovlydeklarationen var planlægningsmæssigt begrundet i hensynet til ændringen af befolkningssammensætningen og behovet for plejeboliger, og afviste at have varetaget usaglige økonomiske hensyn.

Planklagenævnet behandlede klagerne over Rudersdal Kommunes screeningsafgørelse og den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 265 og kommuneplantillæg nr. 6. Sagen blev behandlet efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket betyder, at nævnet alene kan tage stilling til retlige spørgsmål.

Afvisning af klage over fornyet miljøscreening

Klager 2 anførte, at der burde have været foretaget en fornyet miljøscreening af planerne på grund af væsentlige ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse. Planklagenævnet opfattede dette som en klage over en indirekte afgørelse. Da klagen blev indgivet den 20. september 2019, efter at planerne var offentliggjort den 3. juli 2019, var klagefristen på fire uger overskredet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet afviste derfor at behandle dette klagepunkt.

Miljøscreeningens lovlighed

Planklagenævnet vurderede, om kommunens miljøscreening opfyldte kravene i miljøvurderingsloven. Planerne var omfattet af Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1, hvilket betyder, at der kun er pligt til at udarbejde en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Nævnet lagde vægt på, at en miljøscreening er en oversigtlig vurdering, og at kravene til detaljeringsgraden ikke er de samme som ved en fuld miljøvurdering. Kommunens vurderinger kan fremgå af forskellige dokumenter, og der stilles ikke krav om en begrundelse for hvert enkelt miljøparameter, hvis det er åbenlyst, at de ikke påvirkes.

• Valg af adgangsvej: Klager 1 anførte, at valget af [vejnavn1] som adgangsvej var ubegrundet. Nævnet fandt, at Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3 ikke indeholder krav om vurdering af alternative adgangsveje. Valget af adgangsvej er en skønsmæssig beslutning, som nævnet ikke kan efterprøve. Nævnet fandt derfor ikke, at der var en mangel ved kommunens screeningsafgørelse på dette punkt.
• Miljømæssige konsekvenser af bygge- og anlægsvej: Klager 1 gjorde gældende, at kommunen ikke havde forholdt sig til de miljømæssige konsekvenser af trafik i byggefasen. Nævnet fandt ikke, at den manglende vurdering af byggefasens trafikale konsekvenser medførte en ophævelse af lokalplanen, da påvirkningen ikke var så væsentlig, at den udløste en pligt til miljøvurdering. Nævnet lagde vægt på områdets bymæssige karakter, det begrænsede antal berørte ejendomme og byggeprocessens tidsmæssige udstrækning.
• Placering af adgangsvejen og trafikstøj: Klager 1 anførte, at adgangsvejen blev anlagt på et "endeligt fredet" grønt bælte og ville medføre trafikstøj. Kommunen oplyste, at bæltet ikke var fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Nævnet fandt, at de relevante oplysninger om trafik var indgået i kommunens vurdering, og at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at de trafikale forhold ikke udløste en pligt til miljøvurdering. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at den øgede trafik ikke medførte en væsentlig miljøpåvirkning. Der er ingen regler i planloven eller miljøvurderingsloven, der forhindrer en kommune i at udlægge en vej helt op mod privat skel.
• Manglende begrundelse: Klager 1 mente, at kommunens begrundelse for ikke at foretage en miljøvurdering var utilstrækkelig. Nævnet fandt, at kommunen i screeningsskemaet og lokalplanforslagets redegørelse havde inddraget og redegjort for planens påvirkning af miljøet i forhold til en lang række miljøfaktorer. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 33.

Indholdet af lokalplanen

• Ophævelse af servitutten: Klager 2 anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at ophæve Skovlydeklarationen. Nævnet fandt, at kommunen med hjemmel i Planloven § 15, stk. 2, nr. 21 (tidligere nr. 20), kunne ophæve servitutten, da dens bestemmelser stred mod formålet med lokalplan nr. 265, som netop er at regulere byggeriets udformning, beplantning og udearealer. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt dele af servitutten måtte antages at være automatisk bortfaldet, jf. Planloven § 18.
• Varetagelse af usaglige hensyn: Klager 2 anførte, at ophævelsen af servitutten var økonomisk begrundet. Nævnet fandt, at der var tale om saglige, planlægningsmæssige relevante hensyn, som lå til grund for vedtagelsen af lokalplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens vedtagelse af lokalplanen var båret af rene økonomiske hensyn.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet afviste klagen over, at Rudersdal Kommune ikke havde foretaget en fornyet miljøscreening. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes screeningsafgørelse af 27. marts 2019 og heller ikke i klagen over kommunens afgørelse af 26. juni 2019 om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 265 og tillæg nr. 6 til kommuneplan 2017. Kommunens afgørelser står dermed ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.