Ophævelse og hjemvisning i sag om miljøtilladelse til udvidelse af et hestehold i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune meddelte den 8. juli 2019 miljøtilladelse til udvidelse af en hestepension og rideskole. Ejendommen havde to eksisterende stalde og en ridehal, og projektet omfattede opførelse af en ny staldbygning med plads til 20 heste samt en supplerende ridehal på 1.627 m², hvilket ville udvide det samlede produktionsareal fra 367 m² til 591 m².

Udvidelsen var begrundet i en sammenlægning af to rideklubber, der forventedes at fordoble medlemstallet til ca. 200 og øge antallet af heste fra ca. 30 til ca. 50. Kommunen vurderede, at den nye stald og ridehal var nødvendige og naturligt forbundet med hesteholdet, og at byggeriet var samlet og i tæt tilknytning til eksisterende driftsbygninger.

Klagepunkter og kommunens vurdering

Klager, en matrikulær nabo, påklagede afgørelsen den 2. august 2019. Klager anførte navnlig, at den ansøgte ridehal ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens landbrugsdrift og havde industriel karakter. Det blev også fremført, at ridehallen var placeret uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse, og at relevante landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn ikke var tilstrækkeligt varetaget. Klager mente desuden, at en eksisterende udendørs ridebane burde have været inddraget i tilladelsen, og at udvidelsen ville medføre væsentlige gener i form af transport, støv, støj og lys.

Halsnæs Kommune havde i tilladelsen vurderet, at husdyrbruglovens afstandskrav var overholdt, med undtagelse af afstandskravet på 30 meter til naboskel for den nye ridehal, idet afstanden var 18 meter. Kommunen argumenterede dog for, at en ridehal ikke skulle betragtes som et husdyranlæg i henhold til Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2, og derfor ikke var omfattet af afstandskravene i Husdyrbrugloven §§ 6-8. Kommunen fastholdt, at ridehallen var omfattet af begrebet ”andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold” i Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 1 og dermed af tilladelsen efter Husdyrbrugloven § 16 b, men ikke af afstandskravene. Kommunen bemærkede desuden, at landskabelige hensyn var varetaget, og at den meddelte tilladelse var tilstrækkelig oplyst og begrundet i forhold til transportgener og miljøpåvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1, jf. Husdyrbrugloven § 76, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af afstandskrav til naboskel, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Vurdering af afstandskrav

Nævnet fastslog, at husdyrbruget var lovligt etableret før 1. august 2017 og krævede tilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b, stk. 1, da produktionsarealet oversteg 200 m². En tilladelse efter denne bestemmelse skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, jf. Husdyrbrugloven § 27, stk. 1, og skal sikre, at husdyrbruget ikke har væsentlig virkning på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 36, stk. 1.

Nævnet fandt, at en ridehal er omfattet af definitionen af et husdyranlæg i Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2, da det er en bygning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til loven og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 2, nr. 4. Da den ansøgte ridehal var placeret 18 meter fra naboskellet, overholdt den ikke afstandskravet på 30 meter til naboskel i Husdyrbrugloven § 8, stk. 1, nr. 7. Halsnæs Kommune havde ikke meddelt dispensation herfra, hvilket er en væsentlig retlig mangel, da dispensationen skal indgå i den samlede afgørelse, jf. Husdyrbrugloven § 9, stk. 1 og Husdyrbrugloven § 9, stk. 3.

Afgørelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Halsnæs Kommunes afgørelse af 8. juli 2019 om miljøtilladelse til udvidelse af hestepensionen og rideskolen med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Nævnet bemærker, at kommunen ved den fornyede behandling skal være opmærksom på, at placering af bebyggelse inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, kræver særskilt dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, hvis byggeriet ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften (rideskole og hestepension er ikke anset som sådan). Kommunen skal desuden redegøre for betydningen af byggeriets placering inden for kystnærhedszonen og inddrage dette i vurderingen af projektets landskabelige påvirkning. Endelig skal kommunen præcisere, hvilke aktiviteter (f.eks. stævner, trafik på indkørselsvej, udendørs ridebane) der er omfattet af tilladelsen, og fastsætte tilstrækkelige vilkår for at imødegå gener, samt redegøre for regulering af aktiviteter, der ikke er omfattet af Husdyrbrugloven.