Afgørelse om lovliggørelse af facadefarve og farve på døre og vinduer

Mariagerfjord Kommune udstedte den 1. juli 2019 et påbud om lovliggørelse af farven på træværket, herunder døre og vinduer, samt facadefarven på en ejendom beliggende på [adresse1]. Ejendommens facade var malet i en kraftig, lys, grøn farve, og vinduer samt døre var lilla. Ejeren af ejendommen klagede den 12. juli 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klageren mente, at kommunen ikke havde hjemmel til at udstede påbuddet. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 21. august 2019.

Ejendommens og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 2.41, Facader og skilte i Hadsund. Lokalplanens formål er at sikre smukke facader i Hadsund midtby, jf. lokalplanens § 1.

Lokalplanen fastsætter specifikke regler for farver:

• Facadefarver: Ifølge lokalplanens § 8, stk. 2, må kraftige og rene farver ikke benyttes til facader. Der skal anvendes farver eller nuancer fra skalaen af jordfarver, som nærmere beskrevet i lokalplanens redegørelse side 8. Her fremgår det, at der ikke må anvendes stærke farver, men i stedet farver og nuancer fra jordskalaen, herunder hvid, sort, guldokker, ultramarin, kobolt, engelsk-rød, cinnober, grønjord, umbra, terra di sienna og dodenkopf.
• Træværk: Lokalplanens § 8, stk. 3, angiver, at træværk kan fremstå med mættede, mørke, halv- eller helblanke farver samt hvid.

Sagens forløb og kommunens påbud

Sagen startede med en klage den 28. juni 2018 over den "hidsige grønne farve" på facaden. Mariagerfjord Kommune foretog besigtigelser den 3. juli 2018 og 20. august 2018, hvor det blev konstateret, at facadefarven var kraftig grøn, og at vinduer og døre var malet lilla. Kommunen varslede den 18. marts 2019 et påbud om lovliggørelse, idet farverne blev anset for at være i strid med lokalplanen. Kommunen var ikke indstillet på at meddele dispensation.

Mariagerfjord Kommune udstedte påbuddet den 1. juli 2019 med henvisning til lokalplanens § 8, stk. 2 og 3. Kommunen vurderede, at facadefarven ikke var en jordfarve, men en kraftig og ren farve, og at træværkets farve ikke var mørk. Lovliggørelse skulle ske senest den 1. september 2019.

Klagerens og kommunens argumenter

Vedrørende facadefarven:
Klageren gjorde gældende, at den anvendte grønne farve bestod af 70 % kromoxidgrøn, 10 % sort og 20 % hvid, og dermed var en nuance af en jordfarve. Klageren anførte, at lokalplanens redegørelse undtager jordfarver fra at blive betragtet som stærke farver, og at lokalplanens § 8, stk. 2, var for vagt formuleret til at kunne håndhæves. Klageren fandt påbuddet umuligt at efterkomme og var rådvild med hensyn til, hvordan det skulle efterleves.

Kommunen fastholdt, at facadefarven var en ren og kraftig farve, der ikke harmonerede med resten af bygningen og var i strid med lokalplanen. Kommunen henviste til Center for Bygningsbevaring i Raadvads klassiske jordfarveskala fra 2010 som grundlag for sin vurdering.

Vedrørende farven på døre og vinduer:
Klageren argumenterede, at lokalplanens § 8, stk. 3, anvender ordet "kan" fremfor "skal", hvilket indikerer, at bestemmelsen er vejledende og ikke et absolut krav. Desuden mente klageren, at der ikke var et klart fortolkningsbidrag for, hvornår en farve karakteriseres som mørk, og at den lilla farve ikke var lys og derfor måtte betragtes som mørk.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder tilsynsafgørelser og påbud om lovliggørelse, jf. Planloven § 51, stk. 1.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. For at kunne håndhæves skal en bestemmelse være klart og præcist formuleret.

Facadefarven (§ 8, stk. 2):
Planklagenævnet fandt, at facadefarven på bygningen ikke kunne karakteriseres som en jordfarve eller -nuance som beskrevet i lokalplanen, men derimod som en kraftig farve. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens § 8, stk. 2, fastsætter, at facadefarver ikke må være rene og kraftige, og at redegørelsen præciserer, at stærke farver ikke er tilladt. Kromoxidgrøn er desuden ikke nævnt i listen over tilladte jordfarver. Nævnet bemærkede, at kommunen havde besigtiget ejendommen og dermed set farven på stedet. Nævnet vurderede, at bestemmelsen var tilstrækkelig præcis til at kunne håndhæves, og at den valgte farve fremstod som en kraftig/stærk farve. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Farven på døre og vinduer (§ 8, stk. 3):
Planklagenævnet vurderede, at malingen af døre og vinduer i lilla farve ikke tilstrækkelig klart stred mod lokalplanens § 8, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at det var uklart, hvilke farver og nuancer der måtte karakteriseres som henholdsvis mættede, mørke, halv- eller helblanke farver. Derfor blev farven på døre og vinduer anset for at være umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 8, stk. 3, jf. Planloven § 18.

Bemærkninger til påbuddet

Planklagenævnet bemærkede, at lokalplanen nævner en række farver, som er umiddelbart tilladt, hvilket giver klageren mulighed for at vælge en farve, der med sikkerhed er i overensstemmelse med lokalplanen. Hvis farver blandes, og de resulterende farver ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, løber klageren en risiko for et nyt påbud.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet ophævede den del af Mariagerfjord Kommunes påbud af 1. juli 2019, der vedrørte lovliggørelse af farven på døre og vinduer på ejendommen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over den del af kommunens afgørelse, der vedrørte påbud om fysisk lovliggørelse af facadefarven.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.