Planklagenævnets afgørelse om dispensation til udvidelse af Nykøbing F. Sygehus

Guldborgsund Kommune meddelte den 20. maj 2019 dispensation fra lokalplan nr. 176, Udvidelse af Nykøbing F. Sygehus, til en udvidelse af sygehuset på [adresse1], [matrikel1] Vestenborg, Nykøbing F. Jorder. Lokalplanen, vedtaget den 26. august 2015, har til formål at udlægge området til offentlige funktioner, herunder sygehus, sikre udvidelsesmuligheder, bevare et grønt udtryk og sikre arkitektonisk sammenhæng.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Region Sjælland ansøgte om at opføre et nybyggeri i 6 etager plus en tekniketage med en samlet højde på 35 meter. Dette krævede dispensation fra lokalplanens § 6.4, der tillader byggeri i op til 4 etager, og § 6.5, der fastsætter en maksimal bygningshøjde på 22 meter. Desuden krævedes dispensation fra kommuneplanramme NYK O17, som fastsætter en maksimal bygningshøjde på 22 meter og maks. 5 etager.

Kommunen begrundede sin dispensation med flere forhold, herunder lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2) om at sikre sygehusets udvidelsesmuligheder, samt at dispensationen ikke var i strid med planens principper, jf. Planloven § 19. Kommunen henviste også til, at byggeriet ligger inden for kystnærhedszonen, og at en særlig planlægningsmæssig begrundelse var nødvendig, jf. Planloven § 5b. Funktionelle, sammenhængsmæssige og økonomiske hensyn blev fremhævet som årsager til den valgte placering, ligesom der blev taget højde for forringede solforhold for naboer.

Klagen til Planklagenævnet

Naboer klagede den 14. juni 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagerne anførte navnlig, at:

• Det ansøgte byggeri var lokalplanpligtigt og krævede vedtagelse af et nyt kommuneplantillæg, jf. Planloven § 13, stk. 2.
• Dispensationerne fra lokalplanen var i strid med lokalplanens principper.
• Begrundelsen for afgørelsen var mangelfuld og baseret på usaglige hensyn, primært Region Sjællands økonomi.
• Byggeriet ville medføre væsentlige indbliks-, udsigts- og skyggegener.
• Byggeriet var i strid med lokalplanens § 6.1 om placering og opførelse efter princippet på kortbilag 4.
• Der manglede en begrundelse efter Planloven § 16, stk. 5 for den kystnære del af byzonen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes dispensation til udvidelse af Nykøbing F. Sygehus. Nævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3, og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan således ikke vurdere, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder i forhold til klagerens interesser vedrørende indbliks-, udsigts- og skyggegener.

Klagerens anbringende om, at byggeriet var i strid med lokalplanens § 6.1, blev ikke behandlet, da kommunen ikke havde truffet afgørelse om dispensation fra denne bestemmelse. Klagen over manglende begrundelse efter Planloven § 16, stk. 5 for den kystnære del af byzonen blev afvist, da klagefristen var udløbet. Klagen blev indgivet i 2019, mens lokalplanen blev offentliggjort i 2015, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2.

Forholdet til kommuneplanen

Planklagenævnet bemærkede, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men alene skal danne grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke krav om, at et forhold i strid med kommuneplanen kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og der kan ikke gives dispensation fra kommuneplanen. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde truffet en afgørelse efter planloven i forhold til kommuneplanens rammer for etageareal og bygningshøjde, medmindre det var i forbindelse med Planloven § 12, stk. 3, hvilket ikke var tilfældet. Klagepunktet om nyt kommuneplantillæg og delegationsforbud blev derfor afvist.

Lokalplanpligt

Nævnet vurderede, at nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af en bygning i 6 etager med en højde på 35 meter ikke medførte en væsentlig ændring af det bestående miljø, som medførte lokalplanpligt, jf. Planloven § 13, stk. 2. Dette skyldtes, at området i forvejen var præget af omfattende hospitalsbyggeri, herunder byggeri i op til 6 etager, og at lokalplanen allerede udlagde området til sygehusformål og sikrede udvidelsesmuligheder. Klagepunktet om lokalplanpligt blev derfor ikke imødekommet.

Mulighed for at give dispensation

Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens §§ 6.4 (etageantal) og 6.5 (bygningshøjde) er bebyggelsesregulerende bestemmelser, men ikke en del af lokalplanens principper. Dette skyldtes, at formålsbestemmelsen ikke specifikt henviste til disse bestemmelser, og at de ikke var af en sådan karakter, at de kunne anses for at være en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra bestemmelserne.

Begrundelse og planlægningsmæssigt relevante hensyn

Klageren anførte, at afgørelsen udelukkende var båret af økonomiske hensyn og var mangelfuld. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22, og angive hovedhensyn ved skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1, samt faktiske omstændigheder, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Planklagenævnet fandt, at kommunens begrundelse opfyldte kravene i forvaltningsloven. Kommunen havde henvist til relevante retsregler og angivet saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, såsom sygehusets funktionelle forhold, sammenhæng med øvrige afdelinger og tekniske installationer. Selvom økonomi blev nævnt, fandt nævnet ikke grund til at antage, at kommunen udelukkende havde lagt vægt på rent økonomiske forhold, da andre saglige hensyn også indgik i vurderingen. Disse klagepunkter blev derfor heller ikke imødekommet.