Stadfæstelse af afslag på dispensation til børneinstitution i erhvervsområde

Egedal Kommune afslog den 14. marts 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 2.1.15, Frydensberg erhvervsområde i Stenløse, til anvendelse af lokaler på en ejendom til ophold for en børneinstitution. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 2.1.15. Lokalplanens formål er at give eksisterende og kommende virksomheder mulighed for udvidelse, forebygge miljøgener og skabe rum for forskellige erhverv. Ifølge lokalplanens Lokalplan nr. 2.1.15 § 3.1 må der kun opføres og indrettes bebyggelse til erhvervsformål, og der er ikke mulighed for etablering af nye boliger i området.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren havde i september 2017 en dialog med kommunens ejendomsafdeling om mulige lokaler. Klageren foreslog at leje lokaler på [adresse1] til garderobe, toilet/bad, opbevaring og kontor samt et grønt areal til aflevering og afhentning. Klageren udtrykte også et ønske om på sigt at ændre lokalplanen for at godkende matriklen til institution. Kommunens ejendomsafdeling svarede, at løsningen kunne godkendes, så længe bygningen ikke blev anvendt til ophold for børnene, men kun til toiletbesøg eller lignende. Der blev også drøftet muligheder for et "vejrligslokale" ved force majeure.

I april 2018 ansøgte klageren formelt om dispensation til anvendelse af indendørs lokaler til ophold for voksne og børn ved behov, f.eks. på våde vinterdage, i op til to timer om eftermiddagen på udvalgte dage. Klageren henviste til den tidligere dialog med kommunen.

Kommunens afgørelse

Egedal Kommune meddelte den 14. marts 2019 afslag på dispensationen. Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte anvendelse var i strid med lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, da området udelukkende er til erhvervsformål. Kommunen anførte, at en børneinstitution er lokalplanpligtig, og at byrådet ikke ønskede at udarbejde en ny lokalplan, der muliggjorde en børneinstitution på adressen.

Kommunen vurderede, at etablering af en følsom anvendelse som en børneinstitution ville medføre erhvervs- og miljømæssige konsekvenser for de eksisterende erhverv, da disse potentielt ville skulle udføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Desuden er hele erhvervsområdet områdeklassificeret i forhold til jordforurening, med mistanke om lettere forurening i de øverste jordlag.

Klagen og bemærkninger

Klageren anførte i sin klage, at kommunen egenhændigt havde ændret dispensationsansøgningen og skulle have partshørt klageren forinden afgørelsen. Klageren gjorde også gældende, at kommunen i efteråret 2017 havde givet et administrativt tilsagn om, at etableringen af børnehaven var lovlig, og at den oprindelige etablering af opsamlingssted var sket i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Endelig klagede klageren over den urimeligt korte frist for fraflytning.

Kommunen svarede, at den ikke havde taget stilling til de konkrete forhold, da lokalplanen ikke tillader en daginstitution. Kommunen erkendte, at der ikke var foretaget formel partshøring, men vurderede, at det ikke ville have ændret afgørelsen. Vedrørende det administrative tilsagn anførte kommunen, at dialogen var sket med ejendomscenteret og var betinget af, at det ønskede setup blev lovliggjort ved en ændring af planforholdet. Kommunen mente, at klageren var bekendt med risikoen for at anvende ejendommen i strid med lokalplanen. Vedrørende fristen for fraflytning oplyste kommunen, at der var givet påbud om fraflytning med frist til den 1. august 2020.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Egedal Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om overensstemmelse med lokalplanen, bindende forhåndstilsagn og overholdelse af sagsbehandlingsregler. Nævnet kan dog ikke behandle klager over kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaver, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister i påbud. Derfor kunne klagepunktet om fristen for fraflytning ikke behandles.

Krav om dispensation

Lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Lokalplanens Lokalplan nr. 2.1.15 § 3.1 fastsætter, at der kun må opføres og indrettes bebyggelse til erhvervsformål. Planklagenævnet fandt, at anvendelse af ejendommen til børneinstitutionsaktiviteter ikke er i overensstemmelse med lokalplanen og derfor kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke ligger tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse, og en dispensation ville derfor være i strid med lokalplanens principper.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet vurderede, at kommunens tilkendegivelse af 27. september 2017 ikke kunne anses for en bindende forhåndsbesked eller afgørelse om dispensation til institutionsformål. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var en præcis beskrivelse af "setup'et" i den foregående korrespondance, og at klageren selv havde indikeret et ønske om at ændre lokalplanen. Desuden var korrespondancen med kommunens ejendomsafdeling og ikke planafdelingen. Selv hvis der var truffet en sådan afgørelse, kunne kommunen som udgangspunkt have omgjort den, da der ikke er hjemmel til at dispensere til institutionsformål.

Partshøring

Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klageren inden afgørelsen, hvilket er reguleret af Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Selvom manglende partshøring generelt er en væsentlig mangel, fandt Planklagenævnet, at kommunens afgørelse ikke led af en væsentlig retlig mangel, der skulle medføre ophævelse. Dette skyldtes, at etableringen af en børneinstitution på ejendommen er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, og kommunen derfor ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse i sagen. En ophævelse og hjemvisning ville således ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 14. marts 2019 om afslag på dispensation. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.