Klage over Struer Kommunes afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse ved Sunddraget

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om opsættende virkning i forbindelse med Struer Kommunes afgørelse af 19. juni 2019. Afgørelsen omhandlede en tilladelse til etablering af kystbeskyttelse ved sommerhusområdet Sunddraget.

Struer Kommune meddelte tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget i medfør af Kystbeskyttelseslovens § 3. Projektet havde til formål at beskytte sommerhusområdet mod oversvømmelse. Kommunen fastsatte, at alle ejendomsejere, der opnåede direkte eller indirekte fordele af projektet, skulle bidrage økonomisk, herunder ejere af ledninger og forsyninger inden for området.

Klagen og dens begrundelse

Den 5. juli 2019 påklagede to bidragspligtige forsyningsselskaber, repræsenteret ved advokat, kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at de ikke ville opnå nytte af kystbeskyttelsen og derfor ikke burde være bidragspligtige. De fremhævede, at de ikke ejede den faste ejendom, hvor deres kabelanlæg var placeret, og at anlæggene ikke var truet af oversvømmelse.

Kommunens anmodning om frafald af opsættende virkning

Struer Kommune anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at klagerne ikke skulle have opsættende virkning. Kommunen begrundede dette med, at klagerne alene vedrørte bidragsfordelingen og ikke selve kystbeskyttelsen. Ifølge kommunen var der et akut behov for kystbeskyttelsen, og en opsættende virkning ville udsætte området for yderligere en til to stormsæsoner, hvilket øgede risikoen for oversvømmelse af flere sommerhuse. Kommunen bemærkede desuden, at de pålagte bidrag til de to klagere udgjorde ca. 2.000 kr. årligt pr. selskab, svarende til ca. 0,2 % af de samlede projektudgifter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen på vegne af formanden, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Nævnet vurderede, at klagerne ikke skulle have opsættende virkning, selvom Kystbeskyttelseslovens § 18 a, stk. 10 fastslår, at rettidig klage som udgangspunkt har opsættende virkning.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

Nævnet lagde vægt på, at hensynet til de sommerhusejere, der ville opnå beskyttelse ved projektets gennemførelse, vejede tungere end hensynet til klagerne. Det blev fremhævet, at de økonomiske konsekvenser af klagerne og en eventuel omfordeling af bidragspligten ville være af begrænset betydning for det samlede projekt. Desuden vurderede nævnet, at de økonomiske konsekvenser af en oversvømmelse i den periode, hvor klagerne ville have opsættende virkning, ville overstige det bidrag, som klagerne vedrørte.