Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til hundekennel i Vejen Kommune

Vejen Kommune meddelte den 16. maj 2019 landzonetilladelse til etablering af en hundekennel i en eksisterende staldbygning på en ejendom i Vejen. Ejendommen, der er ca. 4.496 m2, ligger i landzone og har adgang via en privat fællesvej, der delvist går over klagerens ejendom. En beboer i området klagede den 24. juli 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 6. august 2019.

Sagens baggrund

Ejendommen og området

Ejendommen er beliggende i landzone ca. 180 m fra et erhvervsområde i Vejen byzone. Der er et Natura 2000-område ca. 800 m fra ejendommen. Ejendommen er ikke omfattet af landskabelige arealudpegninger i kommuneplanen. Afstanden mellem ansøgerens og klagerens bebyggelse er ca. 370 m.

Ansøgningen

Ansøgningen omhandlede etablering af en hundekennel med 8-10 voksne Bichon Havanais-hunde, der forventes at få 3-4 kuld hvalpe årligt, med 3-4 hvalpe pr. kuld. Kennelen skulle indrettes i en eksisterende staldbygning og omfatte to hundeafsnit, et trimme- og rengøringsrum, et baderum samt et kontor- og mødelokale.

Kommunens afgørelse

Kommunen traf afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negativ indflydelse på naboer, da hundekennelen indrettes i en eksisterende bygning, og afstandskravene i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold m.v. var overholdt. Kommunen havde tidligere, den 21. februar 2017, dispenseret fra afstandskravet på 200 m til byzone. Kommunen vurderede desuden, at det ansøgte ikke ville have negativ effekt på Natura 2000-området eller bilag IV-arter. I forhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 blev det anført, at kennelen etableres i en eksisterende staldbygning på arealer, der anvendes som gårdsplads og have/udearealer, og at der ikke er registreret beskyttede arealer på ejendommen.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at det ansøgte ville medføre øget trafik på den private fællesvej, der går over klagerens ejendom, og at der ikke var taget højde for de deraf følgende vedligeholdelsesomkostninger. Klageren stillede spørgsmålstegn ved troværdigheden af projektets størrelse, da ansøgeren angiveligt tidligere havde påbegyndt arbejde uden myndighedernes kendskab. Klageren mente desuden, at ansøgeren havde tinglyst ret til en anden, kortere adgangsvej, og at den primære adgangsvej forbi klagerens ejendom burde undgås.

Kommunens svar

Kommunen bemærkede, at kundestrømmen til kennelen ville være begrænset til ca. 50 besøg årligt, baseret på 3-4 kuld hvalpe med 3-4 hvalpe pr. kuld og gennemsnitligt tre besøg pr. hvalp. Kommunen vurderede, at den begrænsede kundestrøm ikke nødvendiggjorde færdselsmæssige krav i landzonetilladelsen.

Planklagenævnets kompetence og vurderingsgrundlag

Nævnets prøvelse

Planklagenævnet kan prøve kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke tage stilling til fordeling af vedligeholdelsesomkostninger for private fællesveje, da dette ikke er et hensyn, der varetages af landzonebestemmelserne. Nævnet kan kun tage stilling til det ansøgte og afgjorte projekt, og eventuelle overskridelser er kommunens tilsynsansvar.

Forholdet mellem planloven og husdyrbrugloven

Forhold, der kræver tilladelse eller godkendelse efter Husdyrbrugloven, er som udgangspunkt ikke omfattet af planlovens bestemmelser. Det fremgår af Husdyrbruglovens § 2, stk. 3 og Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 1, stk. 4, at hunde og katte ikke er omfattet af husdyrbrugloven. Derfor reguleres etablering af hundekenneler af planlovens landzoneregler.

Generelt om landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative, arealressourcemæssige og trafikale hensyn samt hensynet til erhvervslivets udvikling. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv.

Generelt om hundehold

Et mindre hundehold kræver ikke landzonetilladelse. Etablering af erhverv af ikke-jordbrugsmæssig karakter kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18 uger betragtes som erhvervsmæssigt dyrehold, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 7. Hundekenneler anses for at høre naturligt til i landzone. Ved vurdering af landzonetilladelse til en hundekennel inddrages hensynet til naboer. Hvis afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt, anses nabohensynene for varetaget. Afstandskravene er 200 m til byzone/sommerhusområder og 100 m til nabobebyggelse, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 5, stk. 1 og Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 5, stk. 3.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte hundekennel med 8-10 voksne hunde, etableret i en eksisterende bygning, udgør en ændret anvendelse af bygningen, der kræver landzonetilladelse. Nævnet vurderede, at der kunne gives landzonetilladelse til hundekennelen. Dette skyldtes især, at hundekenneler naturligt hører til i landzone, at kennelen indrettes i en eksisterende bygning, og at hverken landskabelige, planlægningsmæssige eller nabohensyn talte imod projektet i det pågældende område. Nævnet vurderede desuden, at det ansøgte ikke ville medføre væsentligt øget trafik eller urimelige gener for klageren, da antallet af besøgende årligt er begrænset. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at stille krav om, hvilken adgangsvej der skulle benyttes til virksomheden.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Vejen Kommunes afgørelse af 16. maj 2019 om landzonetilladelse til etablering af hundekennel i den tidligere staldbygning på [adresse1], [matrikel1] Vejen By, Vejen. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.