Afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen

En grundejer ansøgte om dispensation til at udstykke to grunde fra en 12.622 m² stor ubebygget matrikel i Stinesminde ved Mariager Fjord. Næsten hele ejendommen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Formålet med udstykningen var at opføre ny bebyggelse.

Ejendommens forhold og lokalplan

Ejendommen er beliggende på en bakke og er ifølge klager skærmet af et skovstykke, hvilket begrænser synligheden fra kysten. Den er omfattet af en lokalplan, der udlægger arealet til offentlige formål (dagophold) og forbyder yderligere udstykning og bebyggelse. Området omkring ejendommen er præget af både sommerhus- og helårsbebyggelse, som er undtaget fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen den 28. juni 2019. Direktoratet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod udstykning. Der blev lagt vægt på den restriktive praksis og risikoen for at skabe en uønsket præcedens. At Mariagerfjord Kommune var villig til at dispensere fra lokalplanen, ændrede ikke ved Kystdirektoratets vurdering.

Klagen til nævnet

Klager anførte i sin klage, at udstykningen ville falde naturligt ind i området, ikke ville være synlig fra kysten, og at der var stor efterspørgsel på grunde i området. Klager foreslog alternativt en mindre udstykning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse og fastholdt afslaget på dispensation til udstykning.

Nævnets juridiske grundlag og vurdering

Nævnet lagde vægt på, at der efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 gælder et generelt forbud mod udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb. Dispensation kan kun gives i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og praksis er meget restriktiv for at undgå præcedens.

Nævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Det blev fremhævet, at formålet med udstykningen var at muliggøre nybyggeri, hvilket er i strid med de landskabelige interesser, som strandbeskyttelseslinjen skal værne om.

Afvisning af klagers argumenter

Klagers argumenter om, at ejendommen ikke var synlig fra kysten på grund af beplantning og eksisterende bebyggelse, blev ikke tillagt afgørende vægt. Nævnet bemærkede, at beskyttelsen også omfatter de bagvedliggende kystlandskaber, og at beplantning kan ændres eller fjernes.

Nævnet tog ikke stilling til klagers alternative forslag om en mindre udstykning, da dette ville udgøre en ny ansøgning, som først skulle behandles af Kystdirektoratet. Afgørelsen medførte, at det indbetalte klagegebyr ikke blev tilbagebetalt.