Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om jordforurening: Ophævelse af afgørelse om ikke at meddele undersøgelsespåbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Jordforureningsloven § 40, stk. 1 og Jordforureningsloven § 77, stk. 1, nr. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om retsfortabende myndighedspassivitet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vurdering af myndighedspassivitet

MFKN fandt, at der ikke var grundlag for at statuere, at Holbæk Kommune havde udvist en passivitet, der kunne begrunde, at myndigheden var afskåret fra at meddele påbud. Nævnet lagde vægt på, at der havde været en betydelig og løbende korrespondance mellem miljømyndighederne og virksomheden fra 2002 og frem til 2013, hvor Holbæk Kommune i en tilsynsrapport anførte, at sagen fortsat var uafklaret. Desuden havde Holbæk Kommune i den efterfølgende periode løbende været i kontakt med Region Sjælland om sagens forløb, og kommunen havde igen i 2017 og 2018 orienteret virksomheden om den verserende jordforureningssag og anmodet om de seneste undersøgelsesrapporter.

Virksomhedens forventning og forureningens karakter

Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger, der støttede, at sagsforløbet havde medført en berettiget forventning hos virksomheden om, at Holbæk Kommune ville undlade at meddele påbud. Det blev fremhævet, at udgravningen fra forureningsundersøgelsen i 2002 fortsat stod åben med henblik på videre undersøgelse eller indsats. Kommunen havde gentagne gange, bl.a. den 14. november 2017, oplyst virksomheden om, at sagen var verserende, og at det var kommunens ønske at få undersøgt og fjernet restforureningen efter jordforureningslovens regler.

Endvidere tillagde MFKN vægt på, at den formodede restforurening på ca. 3 tons olie lå langt over Miljøstyrelsens bagatelgrænse på 10 kg olie, at forureningen var sket i et OSD-område, og at der var konstateret risiko for grundvandsforurening. Nævnet henviste til Højesterets praksis, der fastslår, at grundvand er omfattet af beskyttelsesinteressen i jordforureningsloven, og at enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvandet kan begrunde et oprensningspåbud.

Afgørelse

På baggrund af en samlet vurdering af sagens kompleksitet og de ovenstående forhold fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Holbæk Kommune ikke havde udvist en sådan passivitet, at kommunen havde mistet retten til håndhævelse. Nævnet ophævede derfor Holbæk Kommunes afgørelse af 25. juni 2019 om ikke at meddele undersøgelsespåbud og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 12 måneder, jf. Jordforureningsloven § 87, stk. 1.

Kommunens argumenter for genoptagelse

• Kommunen anførte, at de nødvendige undersøgelser var foretaget, og at yderligere undersøgelser ville være i strid med proportionalitetsprincippet.
• Kommunen mente, at kilden til forureningen med stor sandsynlighed var den underjordiske olietank, og at de havde fulgt Miljøstyrelsens vejledning om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.
• Kommunen argumenterede for, at et undersøgelsespåbud ikke ville kunne følges op af et oprensningspåbud.