Dispensation til restaurering af Bærkær Bæk stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse af 17. juni 2019, som meddelte dispensation til restaurering af Bærkær Bæk inden for et fredet område på matr. nr. [F1], Vind, i Herning Kommune. Klagen er indgivet af ejendommens ejer, der anførte, at han ikke var blevet partshørt, at projektet ville medføre tab af en værdifuld andejagt, og at kørsel med gravemaskiner ville ødelægge dele af hans ejendom.

Ejendommen, der er cirka 21 ha, ligger i landzone og består af lysåbne arealer samt områder med buske og træer, hvor den relevante del af Bærkær Bæk og en tilhørende sø er placeret. Den sydvestlige del af ejendommen er omfattet af Natura 2000-område nr. 64, men søen er ikke en del heraf. Den sydlige del af ejendommen, inklusive strækningen for omlægningen, er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 23. november 1970 om fredning af arealer ved Fuglsang bro i Vind sogn. Fredningens formål er at bevare landskabets åbne og kuperede karakter samt særprægede plantevækst, og den forbyder terrænændringer og ændringer i vandløbenes naturlige løb.

Fredningsnævnets afgørelse og baggrund

Herning Kommune ansøgte om dispensation til at omlægge Bærkær Bæk, så den afskæres fra den tilgroede sø, der hindrer gennemstrømning og udgør en spærring for fisk. Formålet er at opnå god økologisk tilstand i vandløbet. Fredningsnævnet meddelte dispensation til to løsningsforslag: enten at grave en ny rende syd om søen eller at føre vandløbet rundt i søens østlige kant, begge med krav om afskæring fra søen. Miljøstyrelsen vurderede, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området negativt eller skade beskyttede arter.

Fredningsnævnet konstaterede under en besigtigelse, at søen forhindrede tilfredsstillende vandafledning og fisketræk. Nævnet lagde vægt på behovet for restaurering og genopretning af tidligere indgreb i bækken.

Klagerens anbringender

Klageren fastholdt, at han ikke var blevet partshørt eller informeret om besigtigelsen. Han gentog, at omlægningen ville fjerne søen og dermed hans andejagt, som han anslog til en værdi af 150.000 kr. Derudover ville gravearbejdet ødelægge træer og buske, hvilket han anslog til 30.000 kr. i skade. Klageren mente, at projektet ikke imødekom hans ønske om at bevare søen, og at kommunens forklaring om ændringer var misvisende. En e-mailkorrespondance viste, at klageren forud for sagen havde udtrykt sine synspunkter over for kommunen, og at kommunen erkendte en fejl i manglende orientering.

Fredningsnævnets bemærkninger til klagen

Fredningsnævnet oplyste, at de ikke havde anset klageren for part i sagen og derfor ikke havde partshørt ham eller indkaldt ham til besigtigelsen. Nævnet erkendte dog, at denne praksis muligvis var forkert og havde anmodet om opsættende virkning samt bedt kommunen om at afvente afgørelsen i klagesagen. Nævnet oplyste desuden, at kommunen under besigtigelsen havde tilkendegivet, at projektet var ændret for at imødekomme lodsejerens ønske om at bevare søen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse af 17. juni 2019 om dispensation til restaurering af Bærkær Bæk.

Erstatningsspørgsmålet

Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelsesloven ikke indeholder regler om erstatning ved dispensation fra fredninger. Et eventuelt erstatningsspørgsmål skal afklares efter almindelige erstatningsretlige regler eller via vandløbsmyndigheden efter Vandløbslovens kapitel 8. Nævnet tog derfor ikke stilling til erstatningskravet, da den påklagede afgørelse udelukkende omhandlede dispensation fra fredningen.

Partshøringspligten

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at fredningsnævnet burde have partshørt klageren i sagen. Dette skyldes, at klageren som ejer af ejendommen havde en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen og var klageberettiget efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 2. Dog vurderede nævnet, at den manglende partshøring ikke var konkret væsentlig i denne sag, da klageren ikke havde fremsat yderligere bemærkninger ud over dem, der vedrørte erstatningsspørgsmål, som ikke henhørte under fredningsdispensationssagen.

Spørgsmålet om dispensation fra fredningen

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som tillader dispensation fra fredningsbestemmelser, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Fredningen af arealerne ved Fuglsang bro i Vind sogn har til formål at bevare landskabets åbne og kuperede karakter samt særprægede plantevækst, og den forbyder ændringer i vandløbenes naturlige løb. Nævnet fandt, at det ansøgte projekt ikke stred mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at projektet er foreneligt med fredningens hensyn og bidrager til forbedring af områdets natur- og miljømæssige kvaliteter samt opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.