Afgørelse om afslag på dispensation til tilbygning af udhus i Skovshoved

Gentofte Kommune afslog den 15. marts 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 320 for opførelse af en 14 m2 tilbygning til et eksisterende udhus på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 320, et område i Skovshoved By. Lokalplanens formål er at bevare den eksisterende bebyggelse som attraktive boliger, sikre muligheden for offentlige formål på [adresse2], bevare markante træer og fastlægge en udstykningsplan, jf. lokalplanens § 1.

Lokalplanens § 6.4 fastslår, at der ikke må opføres yderligere bebyggelse udover små bygninger som garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende på [matrikel1] og [matrikel2]. Af lokalplanens § 9.1 fremgår det, at de på kortbilag 2 skraverede arealer ikke må bebygges og ikke må medregnes i bebyggelsesprocenten. Den ansøgte tilbygning er placeret inden for et af disse skraverede arealer.

Forløbet før kommunens afgørelse

Kommunen havde tidligere, den 1. maj 2018, givet afslag på en lignende ansøgning. I den forbindelse var der foretaget nabohøring, hvor en nabo indgav indsigelser mod tilbygningen på grund af frygt for skyggegener, tab af udsyn og en for massiv fremtoning. Naboen mente desuden, at tilbygningen ville være i strid med lokalplanen.

En ny ansøgning blev indsendt den 26. januar 2019 med samme placering, men med reduceret højde og størrelse for at imødekomme naboens indsigelser.

Kommunens begrundelse for afslag

Gentofte Kommune begrundede sit afslag med, at lokalplanens § 9, stk. 1, har til hensigt at bevare områdets nuværende karakter, hvor bebyggelsen primært orienterer sig mod [vejnavn1], og hvor skråningen mod vest bibeholder sin åbne havekarakter med enkeltstående træer. Kommunen lagde desuden vægt på, at der findes alternative placeringer på matriklen, som ikke er i strid med lokalplanen.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren gjorde gældende, at kommunens afgørelse var i direkte modstrid med lokalplanens formål og hensigt. Klageren henviste til, at lokalplanens § 6.4 giver hjemmel til opførelse af småbygninger som udhuse. Klageren anførte, at lokalplanen blev udfærdiget i forbindelse med udstykningen af [adresse2] i 2010 for at fastholde [adresse2] og [adresse1] til boligformål og forhindre opførelse af nye enfamiliehuse op ad skrænten mod vest. Klageren mente, at lokalplanen var upræcist formuleret, og at kommunen fortolkede den forkert.

Kommunen fastholdt, at den bagerste halvdel af matriklen ikke må bebygges i henhold til lokalplanens § 9, stk. 1, og kortbilag 2. Kommunen bemærkede, at § 9, stk. 1, begrænser muligheden for opførelse af småbygninger til de ikke-skraverede arealer. Selvom det ansøgte projekt var reduceret, var det stadig i strid med § 9, stk. 1. Kommunen fremhævede, at der var alternative placeringer for et mindre udhus, som ikke krævede dispensation. Kommunen mente desuden, at naboen havde en berettiget forventning om, at udsyn og lys til terrassen ikke blev forringet. Kommunen afviste, at lokalplanens § 6, stk. 4, giver ret til valgfri placering af udhuse, men at opførelse af småbygninger skal ske i overensstemmelse med § 9, stk. 1, og kortbilag 2.

Planklagenævnet behandlede klagen over Gentofte Kommunes afslag på dispensation.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation. Lokalplanens § 9, stk. 1, fastsætter, at de skraverede arealer på kortbilag 2 ikke må bebygges. Den ansøgte tilbygning er placeret inden for et sådant skraveret areal. Selvom lokalplanens § 6, stk. 4, er en generel bestemmelse om mulighed for byggeri af småbygninger, regulerer § 9, stk. 1, specifikt muligheden for at bygge i det skraverede område. Planklagenævnet fandt derfor, at det ansøgte ikke er i overensstemmelse med lokalplanen og kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnet bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt kommunen vil meddele dispensation i det konkrete tilfælde, er en skønsmæssig afgørelse, som nævnet ikke kan tage stilling til.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 15. marts 2019 om afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.