Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af sag vedrørende grundvandsindvindingstilladelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste den 12. april 2019 en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse af 16. januar 2019, som gav tilladelse til indvinding af grundvand på en specifik matrikel. Klagen vedrørte en fornyet tilladelse til et privat alment vandværk, der indvinder 20.000 m³ grundvand årligt i medfør af Vandforsyningsloven §§ 20 og 21. Tilladelsen inkluderede også iltning og filtrering af råvandet og fastsatte supplerende bestemmelser, herunder etablering af beskyttelseszoner på mindst 10 meter omkring boringer, hvor jordbearbejdning og dyrkning ikke er tilladt. Derudover må der ikke anvendes gødning og pesticider til erhvervsmæssige eller offentlige formål inden for en radius på 25 meter omkring hver boring, medmindre der er meddelt påbud, der fastlægger en anden zone med tilsvarende rådighedsindskrænkninger, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21b.

Klager havde oprindeligt anført, at drikkevandet havde et problematisk højt indhold af nitrat og arsen, og at vandværket derfor kun burde tildeles en midlertidig tilladelse. Nævnet afviste klagen, da klager ikke blev anset for at have en tilstrækkelig væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, idet nævnet antog, at klager var en forbruger tilsluttet vandværket.

Anmodning om genoptagelse

Klager anmodede den 5. juli 2019 om genoptagelse af sagen. Begrundelsen var, at klager ikke er forbruger hos vandværket, men ejer af arealer, der grænser op til vandværkets kildeplads. Klager anførte, at indvindingstilladelsen medfører restriktioner i anvendelsen af de omkringliggende arealer til jordbrugsmæssige formål, hvilket truer klagers personligt ejede virksomheds økonomi og fortsatte drift. Klager mente derfor, at kravet om en væsentlig og individuel interesse var opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at det kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Nævnet bemærkede, at klageberettigelsen skal vurderes i forhold til de oprindeligt anførte klagepunkter. Det forhold, at klager ejer tilstødende arealer til boringen, kunne ikke føre til, at klager skulle anses for klageberettiget, når de oprindelige klagepunkter udelukkende angik drikkevandskvaliteten.

Forhold vedrørende arealanvendelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt videre, at begrundelsen for anmodningen om genoptagelse, som angik restriktioner på arealanvendelse, vedrørte forhold reguleret af Miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24. Norddjurs Kommune havde ikke truffet afgørelse om fastsættelse af beskyttelsesforanstaltninger i medfør af disse paragraffer i forbindelse med indvindingstilladelsen. Den dyrknings-, gødsknings- og pesticidfrie zone på 25 meter fra boringen er en direkte og lovbestemt restriktion på arealet mod erstatning, der følger af , jf. . Disse forhold var således ikke en del af den afgørelse, der oprindeligt blev påklaget.