Planklagenævnets afvisning af klage over brev fra Silkeborg Kommune vedrørende overholdelse af lokalplan på [vejnavn1]

Sagen omhandler en klage over et brev fra Silkeborg Kommune af 19. december 2018 vedrørende forskellige forhold på en ejendom. Klagen blev indgivet til Planklagenævnet den 18. juni 2019 af en beboer i området, som mente, at kommunen havde fejltolket lokalplanen og sagsbehandlet forkert.

Byggetilladelser og tidligere forløb

Silkeborg Kommune udstedte den 21. juli 2008 en byggetilladelse til opførelse af en ny tagetage på det eksisterende hus. Den 7. september 2015 blev der givet byggetilladelse til et anneks på 35 m², dog med den betingelse, at der ikke måtte indrettes køkken i annekset.

Samme dag, den 7. september 2015, varslede kommunen et påbud om lovliggørelse af en kvist mod syd, som var opført i strid med byggetilladelsen fra 2008. Kommunen vurderede, at kvisten fik byggeriet til at fremstå som et toetagers byggeri, hvilket var i strid med lokalplanen. Efterfølgende ændrede ejeren tagkonstruktionen, og kommunen godkendte de reviderede tegninger den 11. april 2018. Kommunen vurderede, at boligen fortsat ville fremstå i én etage med udnyttet tagetage, og at de nye godkendte materialer svarede til det oprindeligt godkendte i byggetilladelsen fra 2008.

Kommunens brev af 19. december 2018

Som svar på gentagne henvendelser fra klageren sendte kommunen et samlet svarskrivelse den 19. december 2018. Brevet var tænkt som en opsummering af tidligere givne svar for at give et samlet overblik.

Boligen

I brevet redegjorde kommunen for sagsforløbet vedrørende tilbygningen og anførte, at det var kommunens samlede vurdering, at bygningen nu overholdt lokalplanens bestemmelser om, at bygninger kun må opføres i 1½ plan. Kommunen fastslog, at der ikke ville blive foretaget yderligere sagsbehandling eller truffet nye afgørelser, da byggeriet var færdigmeldt i henhold til byggetilladelsen af 21. juli 2008 med godkendelse af revideret materiale den 11. april 2018. Kommunen understregede, at den ikke kan omstøde eller tilbagekalde lovlige byggetilladelser.

Annekset

Vedrørende annekset anførte kommunen, at annekser generelt ikke udgør en selvstændig boligenhed. Med henvisning til byggetilladelsen af 7. september 2015 vurderede kommunen, at annekset ikke fremstod som en selvstændig boligenhed, da det hverken havde køkken, varmt vand eller varme. Kommunen konkluderede derfor, at annekset var lovligt.

Både mv.

Kommunen oplyste desuden, at fortøjning af både ved bådebro og oplæg af kanoer og kajakker på land ikke var ulovligt og ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Ligeledes krævede udlejning af fartøjer og kursusvirksomhed heller ikke dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede indledningsvist, at kommunens vurderinger i brevet af 19. december 2018 vedrørende både, kanoer, kajakker samt udlejning af fartøjer og kursusvirksomhed var foretaget efter Naturbeskyttelsesloven og derfor ikke udgjorde en afgørelse efter planloven.

Planklagenævnet fandt desuden, at kommunen i brevet af 19. december 2018 ikke havde truffet en ny afgørelse efter planloven vedrørende tilbygningen og annekset. Nævnet lagde vægt på, at brevet indledningsvist henviste til, at der var tale om en gentagelse af tidligere givne svar. Desuden henviste kommunen i brevet til de tidligere byggetilladelser af 21. juli 2008 (tilbygning) og 7. september 2015 (anneks) samt godkendelsen af revideret materiale den 11. april 2018. Planklagenævnet opfatter som udgangspunkt en byggetilladelse som en indirekte afgørelse om, at et projekt er i overensstemmelse med lokalplanen.

Da der efter nævnets opfattelse ikke var truffet en ny afgørelse efter planloven den 19. december 2018, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. På denne baggrund afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.