Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Haderslev Kommune meddelte den 8. maj 2019 tilladelse til rørlægning og nedklassifikation af den øvre strækning af Grarup Grøft. Denne afgørelse blev truffet i henhold til Vandløbslovens § 10, Vandløbslovens § 16, Vandløbslovens § 17 samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering m.v. § 3.
Afgørelsen blev påklaget den 21. maj 2019 af en omboende, hvis ejendom ligger cirka 1,5 km fra Grarup Grøft, og som ikke er lodsejer til vandløbet.
Klageren anførte, at kommunens tilladelse til rørlægning var begrundet i et ønske om at optimere markdriften på de omkringliggende matrikler. Desuden bemærkede klageren, at kommunen i sin afgørelse havde anført, at der ikke var kendskab til Bilag IV-arter i området, selvom der i en anden sag i samme område var oplysninger om forekomst sydvest for det pågældende område.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Haderslev Kommunes afgørelse af 8. maj 2019 om tilladelse til rørlægning samt nedklassifikation af den øvre strækning af Grarup Grøft. Afgørelsen blev truffet i henhold til Vandløbslovens § 84, stk. 1 og Vandløbslovens § 80.
Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Vandløbslovens § 84, stk. 1, som fastslår, at klageberettigede omfatter den, afgørelsen er rettet til, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt en berørt nationalparkfond. En mere almindelig interesse i natur- og miljøforhold er ikke tilstrækkelig til at begrunde klageberettigelse.
Nævnet fandt ikke, at der forelå oplysninger, der godtgjorde, at afgørelsen påvirkede klageren i en grad, der medførte klageberettigelse. Dette blev især begrundet med klagerens boligs beliggenhed cirka 1,5 km fra vandløbet, og at klageren ikke var lodsejer til vandløbet.
Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. og .
Rapporten om det faglige grundlag for kvælstofindsatsen er nu oversendt til Folketinget og vil indgå i udmøntningen af den grønne trepartsaftale.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes afgørelse af 14. juli 2017 om, at et projekt vedrørende åbning af et ca. 270 meter rørlagt vandløb på Store Sø Løbet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektet havde til formål at erstatte den eksisterende rørlægning med et åbent vandløb med en bundbredde på 0,5 meter og et jævnt fald. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet og henviste til Miljøvurderingslovens § 21 samt lovens bilag 2, punkt 11 f, om regulering af vandløb. Kommunen havde i screeningsskemaet angivet, at området ikke forventedes at rumme beskyttede arter efter bilag IV, og at åbningen af vandløbet kun ville have en positiv indvirkning. Kommunen oplyste desuden, at der ikke var kendskab til rødlistede dyre- eller plantearter i projektområdet. Ifølge Miljøgis er vandløbet beliggende i en eng, der er omfattet af , og projektområdet ligger 1 km fra Natura 2000-område nr. 173: ”Maribosøerne”.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 8. august 2017. Klager anførte, at projektet sandsynligvis ville medføre en forbedret afstrømning, hvilket kunne have konsekvenser for sårbare og beskyttede områder, herunder beskyttede enge, moser og vandhuller. Det blev fremhævet, at padder opført på Habitatdirektivets bilag IV kunne blive påvirket, hvilket ville være kritisk for deres ynglemuligheder. Klager mente, at kommunen burde undersøge, hvorvidt rødlistede eller truede arter af vandinsekter kunne findes i moseområdet og vandhullerne. Desuden blev det anført, at en ændring af vandløbets vandføringsevne ville ske, hvis omlægningen skete til de beskrevne bundkoter og ikke til den regulativmæssige kote. Klager påpegede også, at fjernelse af jord i størrelsesordenen 1000 m² fra projektstrækningen burde betragtes som affald, og at kommunen fejlagtigt havde henvist til et forkert Natura 2000-område.
Guldborgsund Kommune bemærkede, at formålet med projektet var at ændre ældre rør, der havde sat sig og kun i begrænset omfang havde sammenhæng med et åbent forløb. Kommunen anførte, at afvandingen var bestemt af den efterfølgende rørlægning, og at dræningen ikke ville ændres. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke eng/sø i forhold til retablering af eksisterende rør og ingen påvirkning ville have på nuværende tilstand og miljøet. Kommunen afviste, at jord skulle betragtes som affald, og beklagede den forkerte henvisning til Natura 2000-området, men fastholdt, at det ikke havde betydning for konklusionen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse efter [vandløbsloven](/l...
Læs mere