Afvisning af klage over påbud om retablering af naturbeskyttet hede

Sagen omhandler Norddjurs Kommunes påbud om retablering af et naturbeskyttet hedeareal, hvor der var etableret en tennisbane. Kommunen konstaterede under en besigtigelse den 23. juli 2018, at der på matrikel [matrikel1] var anlagt en tennisbane på et areal registreret som naturbeskyttet hede. Dette blev vurderet til at være i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, som forbyder ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper uden forudgående tilladelse.

Kommunens sagsforløb og påbud

Kommunen varslede den 2. november 2018 et påbud om retablering af heden til ejeren. Efter et møde den 10. januar 2019, hvor kommunen informerede ejeren om, at tennisbanen var ulovlig, og at der ikke forelå særlige omstændigheder for dispensation, meddelte Norddjurs Kommune den 15. januar 2019 et påbud om retablering af heden. Påbuddet blev meddelt i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, som pålægger tilsynsmyndigheden at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning.

Som vilkår for retableringen fastsatte kommunen, at der ikke måtte foretages yderligere rydninger af planteopvækst, og at arealet skulle henligge som naturområde. Kommunen vurderede, at eksisterende grus og sand ikke skulle fjernes, da det ikke adskilte sig væsentligt fra hedearealets naturlige substrat. Kommunen bemærkede desuden, at boldspil under private forhold fortsat var tilladt, da det havde været sædvanlig praksis før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992. Tennisnettet og hegnet blev anset for at være af underordnet betydning og krævede derfor ikke fjernelse.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. maj 2019. Klager anførte, at kommunens påbud ikke fulgte gældende vejledning om håndhævelse, da tennisnet og boldfang ikke var af underordnet betydning og burde være dispensationskrævende. Klager bemærkede også, at påbuddet ikke var offentliggjort eller sendt til klageberettigede organisationer, hvilket fratog dem muligheden for at klage. Endelig anførte klager, at påbuddet manglede vilkår, der sikrede en genoprettelse af det ulovlige indgreb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Norddjurs Kommunes påbud om retablering af hedearealet. Afgørelsen er truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, som fastslår, at kommunalbestyrelsens afgørelser som tilsynsmyndighed efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 ikke kan påklages til nævnet, medmindre adressaten for påbuddet er uenig i, om området er omfattet af lovens § 3, eller om et indgreb udgør en tilstandsændring.

Nævnets begrænsede kompetence

Nævnet forstod klagen som værende rettet mod kommunens vurdering af, hvilke foranstaltninger der skulle foretages i forbindelse med lovliggørelsen, samt påbuddets manglende vilkår. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan imidlertid kun tage stilling til, om et forhold er ulovligt. Nævnet kan ikke tage stilling til klager over kommunens valg af afgørelsesmåde, herunder hvilke specifikke foranstaltninger der påbydes iværksat i anledning af det ulovlige forhold. Dette påhviler alene kommunen som led i dens tilsynsforpligtelse.

Tilsyn med kommuner

For så vidt angår spørgsmål om kommunernes udøvelse af deres tilsynsforpligtelse, bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det er Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne, jf. Kommunestyrelsesloven § 47, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. Kommunestyrelsesloven § 48 a.

Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.