Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende overholdelse af krav til indhegning af svin på friland. Sagen omhandlede en campingplads, der holdt miniature kælegrise i en indhegning, som Fødevarestyrelsen fandt utilstrækkelig.
Ved et kontrolbesøg den 26. april 2019 konstaterede Fødevarestyrelsen, at fem grise blev holdt i en indhegning på campingpladsen, som var et ca. en meter højt stolpehegn uden strømførende tråde eller yderhegn. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at indhegningen skulle opfylde kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3, stk. 1. Dette indebar enten et indre og ydre hegn med mindst 5 meters afstand, et ydre hegn med mindst tre strømførende tråde med alarm, eller et hegn godkendt af Fødevarestyrelsen med tilsvarende sikringsniveau. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.
Klageren, der driver et ferieresort med mange børnefamilier, anførte, at det var fysisk umuligt at etablere de krævede hegnkonstruktioner. Dette skyldtes både pladsens størrelse og et eksisterende betonlag under fliserne omkring indhegningen, som klageren mente forhindrede grisene i at undslippe ved at grave sig ud. Klageren fremhævede også, at et elektrisk hegn ville udgøre en risiko for de besøgende børn og potentielt føre til negative reaktioner. Klageren foreslog i stedet en forstærkning af det nuværende hegn og anmodede om godkendelse af den eksisterende indhegning.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at hegnet ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3. Styrelsen præciserede, at klageren ikke var blevet bedt om at etablere både et dobbelt hegn og et elektrisk hegn, men at der var tale om alternative krav. Fødevarestyrelsen afviste desuden at have oplyst om en specifik spænding på 8-10.000 volt for strømførende hegn. Det blev også oplyst, at klagerens ansøgning om godkendelse af det eksisterende hegn var blevet behandlet og afslået.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at indhegningen bestod af et ca. en meter højt stolpehegn, som ikke var godkendt af Fødevarestyrelsen og dermed ikke opfyldte bekendtgørelsens krav.
Nævnet understregede, at ansvaret for at indhegningen er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav påhviler ejeren eller brugeren af besætningen. Det blev bemærket, at klageren havde mulighed for at ansøge Fødevarestyrelsen om godkendelse af en alternativ indhegning, forudsat at den ydede samme sikringsniveau som de specificerede hegnkonstruktioner.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 26. april 2019, men med en ændring i ordlyden. De dele af indskærpelsen, der omhandlede hegnets forsvarlige stand, løbende undersøgelse for skader og huller, samt forsvarlig lukning af låger, blev udeladt, da disse forhold forudsætter overholdelse af § 3, stk. 1.
Den ændrede indskærpelse fastslår, at ejeren eller brugeren af en besætning med svin på friland skal sikre, at en indhegning består af enten:
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.


Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg den 17. april 2018, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at kravet var opfyldt for en svinebesætning.
Virksomheden anførte, at der var tale om en nødstald, hvor grise typisk kun opholdt sig i under et døgn i forbindelse med nedbrud på et nærliggende slagteri. Klager argumenterede for, at kravet om dyrlægetilsyn var unødvendigt, da:
Jeppe Bruus præsenterer nye tiltag fra en minitrepart, der øger tilskud til ulvesikrede hegn og forbedrer vilkårene for husdyrholdere.
Med en GPS om halsen kan kvæg nu færdes på markerne uden fysiske hegn med pæle og tråd. Det er godt nyt for både kvægejere og naturen.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at kravet om årligt dyrlægetilsyn i Dyreværnsloven § 3, stk. 4 er obligatorisk for enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr. Styrelsen påpegede, at besætningen var registreret i CHR-registret som en produktionsbesætning ejet af klager og beliggende 4-5 km fra slagteriet. Derfor kunne den ikke betragtes som en del af slagteriet. Fødevarestyrelsen understregede, at der ikke findes undtagelser fra reglen for nødstalde eller kortvarigt ophold, og at den lovmæssige bemyndigelse til at undtage mindre husdyrbrug ikke er blevet udnyttet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om at rykke en svinebesætning til sk...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har behandlet en klage over NaturErhvervstyrelsens afgørelse vedrørende k...
Læs mere