Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende indhegning af svin på friland

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende overholdelse af krav til indhegning af svin på friland. Sagen omhandlede en campingplads, der holdt miniature kælegrise i en indhegning, som Fødevarestyrelsen fandt utilstrækkelig.

Fødevarestyrelsens kontrol og indskærpelse

Ved et kontrolbesøg den 26. april 2019 konstaterede Fødevarestyrelsen, at fem grise blev holdt i en indhegning på campingpladsen, som var et ca. en meter højt stolpehegn uden strømførende tråde eller yderhegn. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at indhegningen skulle opfylde kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3, stk. 1. Dette indebar enten et indre og ydre hegn med mindst 5 meters afstand, et ydre hegn med mindst tre strømførende tråde med alarm, eller et hegn godkendt af Fødevarestyrelsen med tilsvarende sikringsniveau. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Klagerens anbringender

Klageren, der driver et ferieresort med mange børnefamilier, anførte, at det var fysisk umuligt at etablere de krævede hegnkonstruktioner. Dette skyldtes både pladsens størrelse og et eksisterende betonlag under fliserne omkring indhegningen, som klageren mente forhindrede grisene i at undslippe ved at grave sig ud. Klageren fremhævede også, at et elektrisk hegn ville udgøre en risiko for de besøgende børn og potentielt føre til negative reaktioner. Klageren foreslog i stedet en forstærkning af det nuværende hegn og anmodede om godkendelse af den eksisterende indhegning.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at hegnet ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3. Styrelsen præciserede, at klageren ikke var blevet bedt om at etablere både et dobbelt hegn og et elektrisk hegn, men at der var tale om alternative krav. Fødevarestyrelsen afviste desuden at have oplyst om en specifik spænding på 8-10.000 volt for strømførende hegn. Det blev også oplyst, at klagerens ansøgning om godkendelse af det eksisterende hegn var blevet behandlet og afslået.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt kravene i Bekendtgørelse om hold af svin på friland § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at indhegningen bestod af et ca. en meter højt stolpehegn, som ikke var godkendt af Fødevarestyrelsen og dermed ikke opfyldte bekendtgørelsens krav.

Nævnet understregede, at ansvaret for at indhegningen er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav påhviler ejeren eller brugeren af besætningen. Det blev bemærket, at klageren havde mulighed for at ansøge Fødevarestyrelsen om godkendelse af en alternativ indhegning, forudsat at den ydede samme sikringsniveau som de specificerede hegnkonstruktioner.