Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af bygninger i fredningsområde

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Nordsjællands afslag på dispensation til opførelse af bygninger på en ejendom beliggende i Gribskov Kommune, som er omfattet af fredning af Keldsø-området. Ejendommen, der er på 2,3 ha, ligger i landzone og er tæt bevokset med en sø og Keldsø Å, og er desuden omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet mose. På ejendommen er der et registreret udhus på 9 m2 og en uregistreret, delvist opført beboelsesbygning på et eksisterende fundament, hvor den oprindelige bygning blev nedrevet i 2012. Ejendommen er omgivet af Natura 2000-områder.

Fredningen af Keldsø-området, der blev vedtaget den 1. oktober 2018, har til formål at sikre og forbedre det egnskarakteristiske åbne landskab, den biologiske mangfoldighed og områdets kulturspor. Fredningsbestemmelserne forbyder etablering af nye boliger og anden ny bebyggelse, herunder skure og jagthytter, jf. fredningens § 4, stk. 1 og 2.

Ansøgning og Fredningsnævnets Afgørelse

Klager ansøgte den 17. september 2018 om dispensation til at opføre et beboelseshus på knap 50 m2 på en eksisterende sokkel samt tre mindre udhusbygninger på hver 9,9 m2. Klager ønskede også at nedrive og genopføre et eksisterende, registreret udhus på 9 m2 på samme placering.

Fredningsnævnet meddelte afslag på dispensation den 31. marts 2019 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at ejendommen på tidspunktet for fredningsforslagets fremsættelse i 2016 alene var bebygget med én mindre bygning (det registrerede udhus). De øvrige ønskede bygninger blev anset for nybyggeri i fredningens forstand og vurderet til at stride mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at bebyggelsen ikke var bagatelagtig, og at en dispensation kunne få præcedensvirkning.

Klagerens Anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 29. april 2019 med følgende hovedpunkter:

• Der var tale om en gennemgribende renovering af beboelseshuset, ikke nybyggeri.
• Bebyggelsen ville være skjult af ejendommens bevoksning.
• Kommunen havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at påtale bygningerne i 40-50 år.
• Det var i strid med lighedsgrundsætningen, at ejendommen ikke blev undtaget fredningen, som andre lodsejere blev det.
• Det ansøgte ville forhindre, at grunden voksede til og blev ufremkommelig for dyrelivet.
• Det ansøgte beboelseshus var oprindeligt BBR-registreret, men udgået ved en fejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 31. marts 2019 om afslag på dispensation til opførelse af bygninger på ejendommen i Gribskov Kommune. Afgørelsen blev truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets Kompetence

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at behandle visse af klagerens anbringender, da de faldt uden for nævnets kompetence i denne sag:

• Spørgsmålet om, hvorvidt en del af ejendommen burde have været undtaget fredningen, da dette behandles i en separat, verserende sag om fredningsafgørelsen.
• Spørgsmålet om dispensation til genopførelse af den eksisterende anneks-/udhusbygning på samme placering, da der ikke forelå en afgørelse herom fra Fredningsnævnet.
• Spørgsmålet om myndighedspassivitet for forhold indtruffet før fredningssagens rejsning i 2016.
• Spørgsmålet om BBR-registrering af beboelseshuset, da dette henhører under Skatteministerens tilsyn i medfør af Lov om bygnings- og boligregisteret § 3, stk. 3.

Nævnets Vurdering og Begrundelse

Nævnet lagde til grund, at der på tidspunktet for fredningssagens rejsning alene var opført et skur på 8 m2 samt en delvist opført bygning på et eksisterende fundament. Der forelå ingen tilladelser til opførelse af yderligere bebyggelse, der kunne give klager en berettiget forventning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at opførelse af ny bebyggelse på en central beliggenhed i fredningsområdet ville medføre en negativ visuel og naturmæssig påvirkning. Nævnet lagde vægt på, at det uforstyrrede og vildtvoksende moselandskab samt dyre- og plantelivet på ejendommen ville blive påvirket af større terrænændringer og en mere intensiv brug. Det ansøgte ville fremstå som markante fremmedelementer i landskabet. Nævnet tillagde det desuden vægt, at Fredningsnævnet under fredningsforslagets behandling specifikt havde taget stilling til byggeri på ejendommen med henvisning til beskyttelse af ejendommens særlige naturmæssige kvaliteter. Endelig blev det fremhævet, at en dispensation ville kunne skabe en uønsket præcedensvirkning for andre ansøgninger om nybyggeri i fredningsområdet.

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.