Planklagenævnets afgørelse om standsning af planlægning for vindmølleprojekt i Frederikshavn Kommune
Dato
29. september 2020
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Frederikshavn Kommunes afgørelse om at standse planlægningsproces
Frederikshavn Kommune traf den 21. marts 2019 afgørelse om at standse planlægningsprocessen for et projekt vedrørende opstilling af tre vindmøller ved ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 17. april 2019.
Klageren anførte primært, at kommunen ikke havde hjemmel til at standse planlægningen alene med henvisning til Fuglebeskyttelsesdirektivet og den deraf følgende risiko for, at plangrundlaget ville blive underkendt. Desuden mente klageren, at kommuneplanen ikke udgjorde en begrænsning for den videre planlægning.
Området og kommuneplanen
Området, hvor vindmøllerne ønskedes opstillet, er ikke omfattet af en lokalplan og er heller ikke udlagt som et vindmølleområde i Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune. Kommuneplanens retningslinje 22.1 angiver, at der er udpeget specifikke områder til større vindmøller, og at nye vindmølleområder skal kunne rumme mindst tre møller med en totalhøjde på 125-150 meter. Klageren mente, at projektet opfyldte disse krav, og at en ændring af kommuneplanen altid havde været en forudsætning.
Kommunens begrundelse for standsning
Kommunens beslutning om at standse planlægningen blev truffet på baggrund af en rapport, som ansøgeren havde fået udarbejdet. Rapporten viste, at der ca. 270 meter fra en af de ansøgte vindmøller var en rede for rød glente. Rapporten vurderede, at opstillingen af møllerne ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af yngleparret, med risiko for fortrængning eller kollisioner, hvis fuglene blev i området.
Kommunen henviste til, at rød glente er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet, og at Artsfredningsbekendtgørelsen forbyder forsætligt drab eller indfangning af arten. På baggrund af udenlandske undersøgelser, der viste kollisioner med vindmøller som en væsentlig dødsårsag for glenter, vurderede kommunen, at der var en væsentlig risiko for, at individer af rød glente i området ville blive dræbt. Dette ville medføre en væsentlig risiko for, at kommunens plangrundlag ville blive underkendt af Planklagenævnet.
Kommunen anførte desuden, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen har pligt til at fremme lokalplanforslag, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 3. Da det ansøgte projekt ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen og ville kræve en ændring, som kommunalbestyrelsen ikke var juridisk forpligtet til at fremme, og da projektet ville være i strid med kommunens naturhensyn, blev planlægningen standset.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse om at standse planlægningsprocessen for vindmølleprojektet. Nævnet fandt, at kommunens beslutning var en afgørelse, der kunne prøves, men at nævnet kun kunne prøve retlige spørgsmål, ikke rimelighed eller hensigtsmæssighed.
Hjemmel til standsning af planlægning
Planklagenævnet vurderede, at en kommune som udgangspunkt frit kan beslutte, om den ønsker at tilvejebringe nye eller ændrede planer. En beslutning om ikke at tilvejebringe planlægning skal dog være baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet fandt, at kommunens begrundelser – at en realisering af projektet ville være i strid med de naturhensyn, kommunen ønskede at varetage, og at der var en høj risiko for, at Planklagenævnet ville underkende planlægningen på grund af Fuglebeskyttelsesdirektivet – var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Derfor fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at standse planlægningen.
Pligt til at udarbejde lokalplanforslag
Klageren havde anført, at projektet opfyldte kommuneplanens krav, og at kommuneplanen derfor ikke burde begrænse den videre planlægning. Planklagenævnet henviste til Planloven § 13, stk. 2, som fastslår, hvornår en lokalplan skal tilvejebringes, og Planloven § 13, stk. 3, som pålægger kommunen at fremme et lokalplanforslag, hvis en ønsket foranstaltning er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Nævnet konstaterede, at området, hvor vindmøllerne ønskedes opstillet, hverken var omfattet af en lokalplan eller en kommuneplanramme for vindmøller. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at det ansøgte projekt ikke var i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen havde derfor ikke pligt til at udarbejde et lokalplanforslag for projektet.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser