Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Landbrugsstyrelsen meddelte den 5. september 2017 et femårigt tilsagn om økologisk arealtilskud med tillæg for omlægning til økologi og reduceret kvælstoftilførsel for mark nr. 1-0 og 2-0, der tilsammen udgjorde 7,20 ha. Tilsagnsperioden løb fra den 1. september 2017 til den 31. august 2022.
Den 29. august 2018 gennemførte Landbrugsstyrelsen en fysisk kontrol på klagers bedrift. Kontrollen afslørede, at plantetætheden på mark nr. 2-0 ikke var overholdt, hvilket medførte en 100 % reduktion af tilskuddet som følge af manglende overholdelse af forpligtelser i vægtningskategorien. Den 23. april 2019 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om at nedsætte klagers økologiske arealtilskud for udbetalingsåret 2018 med 32,32 %.
Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at klager ikke opfyldte betingelserne for grundbetaling, idet plantetætheden på mark nr. 2-0 ikke var tilstrækkelig. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen § 21, stk. 3 samt Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 18, stk. 1, nr. 2, Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 31, stk. 1 og Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 31, stk. 4, nr. 2.
Klager påklagede afgørelsen den 26. april 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager erkendte, at plantetætheden på mark nr. 2-0 (1,79 ha) ikke opfyldte kravene til økologisk arealtilskud. Klager anmodede dog om, at nedsættelsen alene blev foretaget på mark nr. 2-0 i stedet for på afgrødegruppeniveau, som omfattede både mark nr. 1-0 og 2-0.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at nedsættelsen skulle ske på afgrødegruppeniveau i henhold til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud. Styrelsen anførte, at der ikke var hjemmel til at fravige denne regel, og at det forhold, at en anderledes sanktionsberegning ville være mere fordelagtig for klager, ikke udgjorde en tilstrækkelig tungtvejende grund til at fravige egne regler.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af økologisk arealtilskud for 2018. Nævnet har begrænset sin prøvelse til afgørelsens overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav og spørgsmålet om nedsættelse på markniveau, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og .
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. april 2019 ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, idet styrelsen ikke havde begrundet den skønsmæssige vurdering af, at overtrædelsen blev placeret i vægtningskategori med 100 %. Dette var i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt.. Imidlertid vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da styrelsens vurdering var i overensstemmelse med praksis, overtrædelsen var erkendt, og afgørelsens resultat ikke var påvirket af manglen.
Nævnet lagde til grund, at lavskoven på mark nr. 2-0 ikke opfyldte betingelsen for plantetæthed, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen § 21, stk. 3, 1. pkt.. Dette medførte, at forpligtelsen i Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 18, stk. 1, nr. 2 om, at marken skal være støtteberettiget efter grundbetalingsordningen, ikke var opfyldt. Derfor skulle klagers tilskud for tilsagnsåret 2018 nedsættes efter Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 31, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at nedsættelsen skulle ske på afgrødegruppeniveau. Da begge marker (nr. 1-0 og 2-0) havde samme tilskudssats, indgik de i samme afgrødegruppe, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 17, stk. 1, litra e. Derfor skulle begge marker indgå i beregningen af sanktionsprocenten. Nævnet bemærkede, at et eventuelt fremtidigt tilbagebetalingskrav for mark nr. 2-0 ikke kunne føre til et andet resultat, da der ikke er hjemmel i bekendtgørelsen til at inddrage sådanne hensyn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav på baggrund af ovenstående ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. april 2019 om nedsættelse af økologisk arealtilskud 2018.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af direkte arealstøtte for 2019. Klager indsendte oprindeligt et fællesskema i marts 2019, som blev ændret i maj 2019, hvor der blev søgt om grundbetaling og ø-støtte til flere marker.
Landbrugsstyrelsen konstaterede i maj 2019, at klagers marker overlappede med en anden landbrugers ansøgning. Klager blev bedt om at dokumentere rådighed over arealerne eller ændre ansøgningen. Klager forsøgte efterfølgende at trække ansøgningen for de overlappende marker tilbage i juni 2019, men dette skete efter Landbrugsstyrelsens underretning om overlap.
Landbrugsstyrelsen nedsatte klagers direkte arealstøtte for 2019. Nedsættelsen skete ved at reducere det fastslåede areal med 1,5 gange arealafvigelsen, da afvigelsen udgjorde mere end 10 % af det fastslåede areal for både grundbetaling og ø-støtte. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at klager ikke havde rådighed over arealerne på ansøgningstidspunktet, og at tilbagetrækningen af ansøgningen efter underretning om overlap tæller som en arealafvigelse. Dette blev vurderet i henhold til og , samt artikel 3, stk. 2.
Nye EU-regler medfører administrative lettelser for økologiske landbrug og mindre bedrifter, der nu undtages fra en række kontrolkrav og GLM-standarder.
Landmænd kan få støtte til arealer, hvor træer og buske kombineres med traditionelle landbrugsafgrøder for at fremme biodiversitet.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. feb...
Læs mereEn landbruger ansøgte i 2019 om grundbetaling og grøn støtte. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol den 4. juli 2...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
