Ikke medhold i klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for reinvestering

Sagen omhandler en klage fra en grundejerforening over Miljøstyrelsens afgørelse om, at en reinvestering og opgradering af en 150 kV-højspændingsledning mellem Enstedværket og Sønderborg ikke kræver en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse.

Projektets omfang

Projektet indebærer en renovering af en eksisterende luftledning, hvor nye ledninger monteres på de eksisterende master. Enkelte master forhøjes med 1-2 meter for at sikre afstand til jorden. Derudover omfatter projektet kabellægning på en del af strækningen på Als.

Klagens hovedpunkter

Grundejerforeningen Møllebugten, hvis boligområde ligger ca. 50 meter fra ledningsnettet, har klaget over afgørelsen. Deres primære anker er:

• Manglende vurdering af den samlede (kumulative) effekt fra både 150 kV- og 60 kV-linjen.
• Bekymring for støj i fugtigt vejr og negative helbredseffekter fra magnetfelter, da ledningerne ifølge klager ikke har været i brug i flere år.
• Negativ påvirkning af et mangfoldigt fugleliv, da anlægget ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.
• Et ønske om, at ledningerne bliver jordlagt som den eneste acceptable løsning.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen fastholder sin afgørelse og anfører, at der er tale om et vedligeholdelsesprojekt på et eksisterende anlæg. Styrelsen bemærker, at projektet ikke medfører en ændring i forhold til den eksisterende situation, og at magnetfeltet ikke forøges. Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip for magnetfelter er overholdt, da beregninger viser, at feltet ved nærmeste bolig er under den vejledende værdi på 0,4 μT. Styrelsen vurderer desuden, at projektet ikke vil påvirke fuglelivet i nærliggende Natura 2000-områder væsentligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen. Nævnet fastholder Miljøstyrelsens afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Nævnets retlige prøvelse

Nævnet fastslår, at det efter Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1 kun kan behandle retlige spørgsmål og ikke kan tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig, eller om en anden løsning som f.eks. jordlægning var bedre. Prøvelsen omfatter lovligheden af afgørelsen, herunder om screeningsprocessen er korrekt gennemført.

Vurdering af screeningsafgørelsen

Nævnet er enig med Miljøstyrelsen i, at projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, og at der derfor skulle foretages en screening efter lovens § 21 for at vurdere, om projektet kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering. Nævnet lægger vægt på, at:

• En screening er en foreløbig vurdering af, om en væsentlig miljøpåvirkning er påregnelig.
• Miljøstyrelsen har vurderet relevante kriterier som støj, helbredsmæssige konsekvenser og påvirkning af fuglelivet ud fra den foreliggende viden.
• Der er tale om en renovering af et eksisterende anlæg, som ikke medfører en markant anderledes påvirkning af miljøet end den nuværende.

Nævnet konkluderer, at Miljøstyrelsens screening er tilstrækkelig, og at der ikke er fremkommet oplysninger i klagen, der kan føre til en anden afgørelse. Klagerens ønske om jordlægning er et politisk eller økonomisk spørgsmål, som ligger uden for nævnets kompetence i denne sag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.