Ophævelse af afgørelse om effektiviseringskrav på grund af fristoverskridelse

Sagen omhandler en klage fra Ravdex A/S over Forsyningstilsynets afgørelse om individuelle effektiviseringskrav for 2019. Afgørelsen var den første, hvor Forsyningstilsynet anvendte en ny totaløkonomisk benchmarkingmetode til at vurdere elnetvirksomhedernes effektivitet, som er grundlaget for at fastsætte en indtægtsramme for den enkelte virksomhed i henhold til Elforsyningsloven § 69.

Klagers anbringender

Klager, repræsenteret ved Dansk Energi, gjorde principalt gældende, at benchmarkingmodellen var behæftet med grundlæggende metodefejl og førte til urealistiske effektiviseringspotentialer. Klager anførte blandt andet:

• At modellen ikke tog tilstrækkeligt højde for manglende homogenitet mellem netvirksomhederne.
• At de mest effektive virksomheder i modellen (fronten) ikke var repræsentative for branchen.
• At modellens statistiske antagelser var forkerte.

Subsidiært gjorde klager gældende, at Forsyningstilsynets afgørelse var ugyldig, da den var truffet efter den lovbestemte tidsfrist, og at den dispensation, Energistyrelsen havde meddelt, manglede lovhjemmel.

Forsyningstilsynets argumentation

Forsyningstilsynet fastholdt, at benchmarkingmetoden var lovlig, robust og udviklet i overensstemmelse med anbefalinger fra en uafhængig ekspertgruppe. Tilsynet argumenterede for, at metoden var baseret på fagligt anerkendte principper og tog de nødvendige forsigtighedshensyn. Vedrørende tidsfristen anførte tilsynet, at Energistyrelsen havde kompetence til at dispensere, og at en eventuel overskridelse af fristen var en uvæsentlig formel mangel (en ordensforskrift), der ikke medførte ugyldighed.

Energiklagenævnet ophæver Forsyningstilsynets afgørelse af 8. april 2019.

Vurdering af benchmarkingmetoden

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Forsyningstilsynets benchmarkingmetode. Nævnet lagde vægt på, at metoden var udarbejdet med udgangspunkt i anbefalinger fra en ekspertgruppe og var i overensstemmelse med kravene i Indtægtsrammebekendtgørelsen § 10. Nævnet fandt ligeledes, at Forsyningstilsynets administration af reglerne om særlige omkostninger, herunder anvendelsen af et væsentlighedskriterium, var sagligt begrundet.

Afgørende fristoverskridelse

Nævnets afgørelse hviler på, at Forsyningstilsynets afgørelse blev truffet for sent. Det fremgår af Indtægtsrammebekendtgørelsen § 12, stk. 4, jf. § 52, stk. 4, at afgørelser om individuelle effektiviseringskrav for et reguleringsår skal træffes i året forud. Afgørelsen for 2019 skulle således have været truffet i 2018.

Energiklagenævnet fandt, at bekendtgørelsen ikke indeholdt hjemmel for Energistyrelsen til at dispensere fra denne tidsfrist. Den meddelte dispensation var derfor ugyldig. Som følge heraf var Forsyningstilsynets afgørelse truffet efter fristens udløb, hvilket medførte, at afgørelsen i sin helhed blev ophævet.